Besluttet 6. oktober, Socialudvalget, Tønder
Arbejdsgang vedrørende information til pårørende og tavshedspligt
FAGCHEFEN FOR VOKSEN SOCIALOMRÅDET INDSTILLER, at orienteringen tages til efterretning.
Kort fortalt
- Hvem
- Socialudvalget, Tønder Kommune
- Hvornår
- Tirsdag 6. oktober 2026
- Status
- Besluttet. Orienteringen taget til efterretning.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Sagsfremstilling
Socialområdet har gennem mange år været kendetegnet ved tæt dialog og et nært samarbejde
med pårørende om borgernes hverdag.
Som led i et øget fokus på databeskyttelse, tavshedspligt og samtykkeregler er der foretaget
en gennemgang af praksis for informationsdeling med pårørende. Gennemgangen har
tydeliggjort behovet for at sikre, at videregivelse af oplysninger om den enkelte borger sker i
overensstemmelse med gældende lovgivning og på et dokumenteret samtykkegrundlag.
Der er ikke hjemmel til at videregive oplysninger om den enkelte borger (eksempelvis helbred,
økonomi, sociale forhold og konkrete indsatser) uden borgerens samtykke, heller ikke i tilfælde
hvor der er etableret værgemål. En værge kan som udgangspunkt ikke afgive samtykke til
videregivelse af oplysninger på borgerens vegne.
Der vil fortsat være mulighed for dialog med pårørende om generelle og overordnede forhold,
herunder vejledning om lovgivning, tilbud og generelle støttemuligheder.
Den justerede praksis kan medføre, at pårørende oplever ændringer i informationsniveauet og i
formen for deres inddragelse i samarbejdet omkring borgeren. Dette kræver en tydelig
kommunikation og forventningsafstemning med pårørende.
Det kan tilmed give anledning til opmærksomheder i forbindelse med implementeringen af
strategien for kvalitet i botilbud, som bl.a. fremhæver højt informationsniveau og dialog med
pårørende/netværk som et væsentligt indsatsområde i forhold til kvalificering af kvalitet i
botilbud.
Der er ikke tale om en ændring af ambitionen om et tæt samarbejde med pårørende, men om
en præcisering af rammerne for informationsdeling, så denne sker i overensstemmelse med
gældende lovgivning.
Områdeleder for botilbud og en af kommunens jurister deltager under punktet.
Lovgrundlag
Sundhedslovens §§ 40 og 43, samt Forvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 1.
Indstilling
FAGCHEFEN FOR VOKSEN SOCIALOMRÅDET INDSTILLER,
at orienteringen tages til efterretning.
Beslutning
Orienteringen taget til efterretning.
Kilde: Tønder Kommune, Socialudvalget, referat fra mødet tirsdag 6. oktober 2026, punkt 6. Læs den originale sag hos kommunen.