Besluttet 6. oktober, Socialudvalget, Tønder
Ankestatistik 1. halvår 2026
DIREKTØREN FOR BØRN, UNGE OG BESKÆFTIGELSE INDSTILLER, at orienteringen tages til efterretning, og at sagen sendes til orientering i Handicaprådet.
Kort fortalt
- Hvem
- Socialudvalget, Tønder Kommune
- Hvornår
- Tirsdag 6. oktober 2026
- Status
- Besluttet. Orienteringen taget til efterretning.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Sagsfremstilling
Ankestyrelsen har offentliggjort statistik over kommunernes klagesager på social- og
beskæftigelsesområdet for første halvår 2026. Statistikken viser udfaldet af de klager, som
Ankestyrelsen har behandlet vedrørende Tønder Kommunes afgørelser.
En stadfæstelse betyder, at Ankestyrelsen er enig i kommunens afgørelse.
En hjemvisning betyder, at sagen sendes tilbage til kommunen til fornyet behandling.
En ændring eller ophævelse betyder, at Ankestyrelsen ændrer kommunens afgørelse.
Afviste sager indgår ikke i beregningen af omgørelsesprocenten.
Statistikken viser, at Ankestyrelsen samlet har afgjort 72 sager vedrørende Tønder Kommunes
afgørelser på social- og beskæftigelsesområdet i første halvår 2026 mod 48 sager i første
halvår 2025. Ud af de 72 sager, har Ankestyrelsen behandlet 19 sager efter Serviceloven og
barnets lov som hører under Socialudvalgets områder.
I de tilfælde, hvor Ankestyrelsen ændrer eller hjemviser en sag, gennemgår
myndighedsafdelingerne afgørelsen som led i den løbende opfølgning på området.
Børnefamilieområdet
Af de registerdata, der danner grundlag for statistikken, fremgår det, at Ankestyrelsen i første
halvår 2026 har behandlet 18 sager vedrørende Børn-, Familie- og Ungeområdet. Til
sammenligning behandlede Ankestyrelsen 8 sager på området i første halvår 2025.
Sagerne i første halvår 2026 vedrører:
Samvær (§ 104): seks sager (fem stadfæstede og én hjemvist)
Kompensationsberettigende udgifter/merudgifter (§ 86): fem sager (tre hjemviste og to
ændrede/ophævede og én hjemvist)
Tabt arbejdsfortjeneste (§§ 87-88): tre sager (tre stadfæstede)
Hjælpemidler (§ 90, jf. servicelovens § 112): én sag (stadfæstet)
Hjemmetræning, særlige dagtilbud og klubtilbud (§§ 82-85): én sag (stadfæstet)
Børnefaglig undersøgelse (§§ 20, 21 og 26): én sag (stadfæstet)
Forældrebetaling og ungebetaling (§§ 187-188): én sag (ændret/ophævet)
Af de 18 realitetsbehandlede sager er 11 stadfæstet, 3 ændret eller ophævet og 4 hjemvist.
Herudover er 3 sager afvist.
Realitetsbehandlede
sager
Stadfæstede sager
Ændrede/ophævede
sager
Hjemviste sager
Afviste sager
Ændrings/ophævelsesprocent
Hjemvisningsprocent
Samlet
omgørelsesprocent*
1. halvår 2024
Tønder Landsplan
1. halvår 2025
Tønder Landsplan
1. halvår 2026
Tønder Landsplan
* Samlet omgørelsesprocent består af ændrede/ophævede og hjemviste sager.
Kilde: Ankestyrelsens Talportal, Barnets Lov, Tønder Kommune.
Mens antallet af realitetsbehandlede klagesager efter Barnets lov er steget markant på
landsplan, og omgørelsesprocenten samtidig er steget fra 42,2 % i 1. halvår 2024 til 50,7 % i 1.
halvår 2026, har Tønder Kommune i 1. halvår 2026 opnået en omgørelsesprocent på 38,9 %.
Kommunen ligger dermed under landsgennemsnittet og har samtidig forbedret resultatet
markant sammenlignet med 1. halvår 2025.
Ankestyrelsens statistik omfatter alene de sager, der er påklaget og behandlet af
Ankestyrelsen, og skal ses i sammenhæng med det samlede antal afgørelser, som træffes på
området. Antallet af klagesager er relativt begrænset. Derfor kan enkelte sager derfor kan have
væsentlig betydning for de opgjorte procenter. Det bemærkes, at de 18 sager der har været
behandlet i Ankestyrelsen i første halvår 2026, er ud af et samlet antal sager på cirka 885
aktive sager indenfor børnefamilieområdet. Ankestyrelsens klagesager udgør således to
procent ud af de samlede antal sager håndteret indenfor børnefamilieområdet.
Voksen socialområdet
Af de registerdata, der danner grundlag for statistikken, fremgår det, at Ankestyrensen i første
halvår 2026 har behandlet en sag vedrørende Voksen socialområdet. Til sammenligning
behandlede Ankestyrelsen fire sager på området i første halvår 2025.
Den ene sag vedrører kompensationsberettigende udgifter (§100). Sagen er blevet hjemvist og
er ved at blive revurderet af myndighedsafdelingen. Hjemvisningen omhandlede behovet for
mere dokumentation og en tydeligere udspecificering i forhold til udmåling af beløbet, hvorfor
genbehandling af sagen kan medføre samme afgørelse som tidligere.
Omgørelsesprocenten indenfor Voksen socialområdet i Tønder Kommune er derfor 100.
Omgørelsesprocenten er 46,3 på landsplan.
Det bemærkes, at den ene sag der har været behandlet i Ankestyrelsen i første halvår 2026, er
ud af et samlet antal sager på ca. 450 aktive sager indenfor Voksen socialområdet.
Ankestyrelsens klagesager udgør således 0,22 % ud af det samlede antal sager håndteret
indenfor Voksen socialområdet.
For mange kommuner kan der være ret få sager indenfor de enkelte lovområder, hvorfor
omgørelsesprocenten kan være baseret på få behandlede sager.
Pensioner
Af de registerdata, der danner grundlag for statistikken, fremgår det, at Ankestyrelsen i første
halvår 2026 har behandlet en sag vedrørende §17, stk. 2 (ret til pension - på de foreliggende),
jf. Lov om social pension.
Den ene sag er blevet stadfæstet. Omgørelsesprocenten for §17, stk. 2 er derfor 0 i Tønder
Kommune. Omgørelsesprocenten er 8,3 på landsplan.
Sager vedrørende førtidspension behandles af Tønder Kommunes pensionsteam.
Pensionsteamet har behandlet 65 førtidspensionssager i første halvår 2026, hvoraf der er
blevet tilkendt førtidspension i 60 sager.
Indstilling
DIREKTØREN FOR BØRN, UNGE OG BESKÆFTIGELSE INDSTILLER,
at orienteringen tages til efterretning, og
at sagen sendes til orientering i Handicaprådet.
Beslutning
Orienteringen taget til efterretning.
Kilde: Tønder Kommune, Socialudvalget, referat fra mødet tirsdag 6. oktober 2026, punkt 7. Læs den originale sag hos kommunen.