Besluttet 7. oktober, Kultur- og Fritidsudvalget, Tønder
Budgetopfølgning pr. 31. august 2026 - Kultur- og Fritidsudvalget
DIREKTIONEN INDSTILLER, at budgetopfølgningen pr. 31. august 2026 for Kultur- og Fritidsudvalgets område godkendes, og at generelle bemærkninger indgår i den samlede budgetopfølgning for Tønder Kommune.
Kort fortalt
- Hvem
- Kultur- og Fritidsudvalget, Tønder Kommune
- Hvornår
- Onsdag 7. oktober 2026
- Status
- Besluttet. Indstillingen godkendt.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Sagsfremstilling
Ifølge kommunens Økonomiske Procedurer skal fagudvalgene behandle forventninger til
årsregnskabet ved to årlige budgetopfølgninger. Budgetopfølgningen pr. 31. august skal sikre
budgetoverholdelse og sikre nødvendige tiltag i relation til budgetlægningen for 2027.
Fagudvalgene er pålagt at ledsage eventuelle forventede merforbrug med forslag til
finansiering indenfor bevillingsrammen, herunder handlingsinitiativer til sikring af fremtidig
budgetoverholdelse. Dette indebærer også, at fagudvalgene har ansvaret for at fremsætte
forslag til nedjustering af serviceniveauet, således at dette bringes i overensstemmelse med
det udmeldte budget.
En samlet vurdering af Kultur- og Fritidsudvalgets driftsområder indebærer en forventning om
et samlet mindreforbrug på 3,5 mio. kr. ved årets udgang. Mindreforbruget kan primært
henføres til fritids- og idrætsområdet. En del af mindreforbruget forventes søgt overført til 2027,
herunder til arbejdet med facilitetsstrategien.
Anlæg
Ved årets udgang forventes et samlet mindreforbrug på 4,6 mio. kr. på anlægsområdet.
Mindreforbruget vedrører primært projekter, hvor aktiviteterne ikke forventes fuldt ud
gennemført i 2026. De uforbrugte anlægsmidler forventes søgt overført til 2027.
Indstilling
DIREKTIONEN INDSTILLER,
at budgetopfølgningen pr. 31. august 2026 for Kultur- og Fritidsudvalgets område
godkendes, og
at generelle bemærkninger indgår i den samlede budgetopfølgning for Tønder Kommune.
Beslutning
Indstillingen godkendt.
Kilde: Tønder Kommune, Kultur- og Fritidsudvalget, referat fra mødet onsdag 7. oktober 2026, punkt 2. Læs den originale sag hos kommunen.