Besluttet 22. oktober, Økonomiudvalget, Tønder
Godkendelse af Rømø Udviklingsplan 2027-2032
FAGCHEFEN FOR PLAN, KLIMA, BYUDVIKLING OG EJENDOMME INDSTILLER, at Rømø Udviklingsplan 2027-2032 godkendes som styringsdokument for den fremtidige udvikling på Rømø, og at der jf. forslaget til kommissorium nedsættes en realiseringsgruppe der får til opgave at arbejde med udmøntningen af de …
Kort fortalt
- Hvem
- Økonomiudvalget, Tønder Kommune
- Hvornår
- Torsdag 22. oktober 2026
- Status
- Besluttet. Indstillingen anbefales.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Sagsfremstilling
Rømø skal være en levende helårsø som udvikler sig i balance mellem hverdagsliv, turisme og
erhverv.
Udviklingsplanen er resultatet af en omfattende og inddragende proces, hvor lokal viden er
smeltet sammen med faglige vurderinger. Planen er udarbejdet af Tønder Kommune i tæt
samarbejde med følgegruppen, som repræsenterer centrale interesser på øen, herunder
Rømø Lokalråd, Rømø-Tønder Turistforening, Naturstyrelsen, Nationalpark Vadehavet, Rømø
Havn samt lokale erhvervsdrivende og centerforeninger.
Undervejs i processen er der gennemført:
aktiv involvering af følgegruppen, der har fungeret som bindeled i processen og favnet
brede interesser og de lokale perspektiver
dialog med borgere og interessenter, herunder særskilte møder med lokalrådet og
repræsentanter for grundejerforeninger.
offentlige dialogmøder, hvor der har været mulighed for tidlig idéudveksling og
efterfølgende kvalificering af planen.
faglige og tekniske drøftelser med kommunens forvaltning for at sikre, at de lokale ønsker
er koblet til de planmæssige og økonomiske rammer.
Strategisk fokus:
Udviklingsplanen 2027-2032 markerer ikke et radikalt retningsskifte, men er en skærpelse af
rammerne for, hvor og hvordan udviklingen på Rømø skal finde sted. Med over én million
årlige besøgende er der behov for at være tydeligere omkring øens begrænsede kapacitet.
Et hovedpunkt i planen er derfor at træffe aktive prioriteringer, så ikke al udvikling er relevant
alle steder. Det handler om at definere klare zoner, hvor der kan ske udvikling, og områder
hvor naturens ro og sårbarhed skal have forrang. Målet er at sikre, at fremtidige tiltag sker
inden for øens bæreevne og bidrager til varig værdi for både fastboende og gæster.
Udviklingen er centreret omkring fem strategiske temaer:
1. Fælles retning og lokal forankring: Sikring af tillid og gennemsigtighed gennem tydelig
kommunikation og klare aftaler om udmøntning af indsatser.
2. Natur i balance: Målrettet og styret adgang til naturen
3. Helårsliv med stærke fællesskaber: Understøttelse af boligformer og jobs, der gør øen
robust hele året.
4. Oplevelser og steder, der byder velkommen: Kvalitetsløft af ankomstområder og
formidling af øens mangfoldighed.
5. Rundt på Rømø: Trafikale løsninger tilpasset øens skala og tempo.
Til planen er der tilknyttet et separat og dynamisk handlingskatalog. Der vil årligt blive
afrapporteret til Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget om fremdriften i udmøntningen af planens
indsatser, således at der sikres kontinuitet i arbejdet og at planens intentioner omsættes til
konkrete projekter.
Det anbefales, at den nuværende følgegruppe videreføres i et nyt format som en
realiseringsgruppe. Realiseringsgruppen får til opgave at arbejde med udmøntningen af de
konkrete projekter, der er formuleret i handlingskataloget, i tæt samspil med det lokale
erhvervsliv, borgere, eksterne interessenter, investorer og Tønder Kommune. Se oplæg til
kommissorium til realiseringsgruppen i bilag.
Økonomi
Der er i Budgetforlig 2027 afsat 0,920 mio. kr. i 2027 samt i overslagsårene 2028 og
Indstilling
FAGCHEFEN FOR PLAN, KLIMA, BYUDVIKLING OG EJENDOMME INDSTILLER,
at Rømø Udviklingsplan 2027-2032 godkendes som styringsdokument for den fremtidige
udvikling på Rømø, og
at der jf. forslaget til kommissorium nedsættes en realiseringsgruppe der får til opgave at
arbejde med udmøntningen af de konkrete projekter, der er formuleret i
handlingskataloget, i tæt samspil med det lokale erhvervsliv, borgere, eksterne
interessenter, investorer og Tønder Kommune, og
at indstillingen videresendes til Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen.
Beslutning fra Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget den 6. oktober 2026, pkt. 7:
Indstillingen anbefales.
Udvalget anbefaler, at realiseringsgruppen en gang årligt inviteres til dialogmøde med
Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget.
Leif Hansen deltog ikke i mødet.
Beslutning
Indstillingen anbefales.
Kilde: Tønder Kommune, Økonomiudvalget, referat fra mødet torsdag 22. oktober 2026, punkt 10. Læs den originale sag hos kommunen.