Tønder
Skift kommune
KøbenhavnAlbertslundAllerødAssensBallerupBornholmBrøndbyBrønderslevDragørEgedalEsbjergFaxeFredensborgFredericiaFrederiksbergFuresøFaaborg-MidtfynGentofteGladsaxeGreveGribskovGuldborgsundHaderslevHalsnæsHelsingørHerlevHerningHillerødHolbækHorsensHvidovreHøje-TaastrupHørsholmKalundborgKertemindeKøgeLangelandLejreLollandLyngby-TaarbækMiddelfartNordfynNyborgNæstvedOdenseOdsherredRingstedRoskildeRudersdalRødovreSlagelseSolrødSorøStevnsSvendborgSønderborgTønderTårnbyVallensbækViborgVordingborgÆrøAlle kommuner

På dagsordenen 27. oktober, Handicaprådet, Tønder

Ændring i praksis for håndtering af borgerøkonomi indenfor Voksen Social

FAGCHEFEN FOR VOKSEN SOCIAL INDSTILLER, at orienteringen tages til efterretning.

Kort fortalt

Hvem
Handicaprådet, Tønder Kommune
Hvornår
Tirsdag 27. oktober 2026
Status
På dagsordenen. Sagen behandles på mødet.

Hvad kan du gøre?

Skriv til politikerne
Udvalgets møder er lukkede, men du kan skrive til medlemmerne før mødet tirsdag 27. oktober 2026. Du finder dem på toender.dk.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Sagsfremstilling

På Voksen Socialområdet har det været nødvendigt at ændre praksis for håndteringen af
borgernes økonomi, herunder særligt de midler, der anvendes til indkøb af mindre
fornødenheder (lommepenge).
Baggrunden er bankernes skærpede krav, som medfører at den hidtidige praksis ikke kan
videreføres. Medarbejderne har som udgangspunkt hverken fuldmagt eller værgebeskikkelse
og kan derfor ikke disponere på borgernes vegne i samme omfang som tidligere.
Derudover har den hidtidige praksis ikke tilstrækkelig hjemmel og der har været behov for at
understøtte en ensartet og gennemsigtig administration af borgernes økonomi.
Voksen Socialområdet overgår derfor fremadrettet til to faste løsninger:
1. Kontanter afleveret på tilbuddene af pårørende eller værge
2. Danske Bank District løsning med kontoer oprettet i borgerens navn.
Den hidtidige praksis har blandt andet omfattet oprettelse af budgetkonti, tilmelding af
betalinger til Betalingsservice samt betaling af regninger på vegne af borgerne. Det er imidlertid
vurderingen, at disse opgaver i vidt omfang ligger inden for det ansvarsområde, der efter
gældende regler typisk varetages af en værge, og at praksis (på socialområdet) derfor ikke har
haft et tilstrækkeligt juridisk grundlag. Hertil kommer, at bankernes skærpede krav på området
betyder, at praksis ikke længere kan opretholdes.
Det forventes på den baggrund, at der fremadrettet vil opstå behov for flere ansøgninger om
værgemål blandt områdets borgere med henblik på varetagelse af øvrige økonomiske forhold.
Voksen Socialområdets rolle vil fremadrettet være afgrænset til håndtering af borgernes
lommepenge.
Implementeringen af den ændrede praksis forventes at strække sig over en periode, idet
processen er afhængig af Familieretshusets sagsbehandlingstid. I overgangsperioden sikres
de nødvendige løsninger, så ingen borgere står uden den nødvendige understøttelse i
håndteringen af deres økonomi.
Ændringen kan opleves som en serviceforringelse, men der er imidlertid tale om en tilpasning
af praksis til gældende lovgivning og bankernes skærpede krav.
Områdeleder for botilbud deltager under punktet.

Indstilling

FAGCHEFEN FOR VOKSEN SOCIAL INDSTILLER,
at orienteringen tages til efterretning.

Kilde: Tønder Kommune, Handicaprådet, dagsorden fra mødet tirsdag 27. oktober 2026, punkt 2. Læs den originale sag hos kommunen.