Besluttet 3. november, Socialudvalget, Tønder
Høring af Handicappolitikken
DIREKTØREN FOR SENIOR OG SOCIAL INDSTILLER, at Handicappolitikken sendes i høring til de berørte parter i perioden fra den 5. november til 22. december.
Kort fortalt
- Hvem
- Socialudvalget, Tønder Kommune
- Hvornår
- Tirsdag 3. november 2026
- Status
- Besluttet. Indstillingen godkendt.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Sagsfremstilling
Handicaprådet har forestået processen med en temadag, hvor der kom input til politikken.
Temadagen blev planlagt af en arbejdsgruppe under Handicaprådet og blev afholdt den 24.
august. Dagen var besøgt at cirka 70 deltagere, som gav input til politikken.
Forvaltningen arbejdede videre med de input, som blev givet på temadagen.
Handicaprådet anbefalede på mødet den 22. september den reviderede politik med
bemærkninger om:
Det er vigtigt at der i den reviderede politik er indsat et punkt om faglighed og samarbejde
Det er vigtigt at have fokus på hvordan Handicappolitikken konkretiseres og
implementeres.
Den reviderede politik forelægges Socialudvalget, som sender den i høring. Relevante
høringsparter er: øvrige fagudvalg, FagMED, lokale handicaporganisationer,
skolebestyrelserne, Ældrerådet, Pårørenderådet, Tønder Unge- og Kulturråd.
For at give tid til høringen foreslås det, at den oprindelige tidsplan ændres, så høringsfristen
løber fra 5. november til 22. december. Herefter genbehandler Handicaprådet de indkomne
høringssvar 23. februar 2027. Socialudvalget behandler politikken den 2. marts med en
forventet endelig godkendelse i Kommunalbestyrelsen den 31. marts.
Lovgrundlag
Handicapkonventionen.
Indstilling
DIREKTØREN FOR SENIOR OG SOCIAL INDSTILLER,
at Handicappolitikken sendes i høring til de berørte parter i perioden fra den 5. november
til 22. december.
Beslutning
Indstillingen godkendt.
Kilde: Tønder Kommune, Socialudvalget, referat fra mødet tirsdag 3. november 2026, punkt 3. Læs den originale sag hos kommunen.