Vallensbæk
Skift kommune
KøbenhavnAlbertslundAllerødBallerupBrøndbyBrønderslevDragørEgedalFredensborgFredericiaFrederiksbergFuresøGentofteGladsaxeGreveGuldborgsundHelsingørHerlevHerningHillerødHorsensHvidovreHøje-TaastrupHørsholmKøgeLyngby-TaarbækOdenseRudersdalRødovreTårnbyVallensbækViborgAlle kommuner

Besluttet 24. juni, Kommunalbestyrelsen, Vallensbæk

ØU - Forskellige forhold vedr. stedfortrædere i Børne- og Ungeudvalget

Sagen bliver behandlet i Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen.

Kort fortalt

Hvem
Kommunalbestyrelsen, Vallensbæk Kommune
Hvornår
Onsdag 24. juni 2026
Status
Besluttet. ØKONOMIUDVALGET DEN 17-06-2026 Anbefales. KOMMUNALBESTYRELSEN DEN 24-06-2026 Godkendt.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

Sagen bliver behandlet i Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen.
Politik, Organisation og Ledelse indstiller,

at Kommunalbestyrelsen beslutter at gøre brug af muligheden for ”krydsende
stedfortrædere” for medlemmerne af Børne- og Ungeudvalget, der er udpeget af
Kommunalbestyrelsen

at Kommunalbestyrelsen fastsætter det vederlag, som en stedfortræder skal
modtage ved deltagelse i enkelte møder, svarende til to diæter (dvs. aktuelt 920
kr.)

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen har blandt sine medlemmer udpeget to medlemmer til Børne- og
Ungeudvalget og to stedfortrædere - én for hvert af medlemmerne.
Aktuelt kan stedfortræderne kun blive indkaldt som stedfortræder for det specifikke medlem, de
er stedfortræder for.

”Krydsende” stedfortrædere
Kommunalbestyrelsen kan beslutte at give mulighed for ”krydsende stedfortrædere”. Det
betyder, at hvis stedfortræderen er forhindret i at deltage som stedfortræder i et møde, kan den
anden stedfortræder blive indkaldt.
Hensigten er at skabe fleksibilitet i forhold til brug af stedfortrædere i udvalget og sikre, at
udvalget altid er beslutningsdygtigt.
Vederlæggelse af stedfortrædere i Børne- og Ungeudvalget
Formanden og næstformanden for Børne- og Ungeudvalget får vederlag. Stedfortrædere, der
deltager i et møde, skal have et ”forholdsmæssigt vederlag” for den periode, de er medlem af
udvalget.
Det forholdsmæssige vederlag skal beregnes på grundlag af næstformandens vederlag (i
Vallensbæk pt. 2.993,11 kr. pr. måned).
Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at vederlaget fastsættes på én af tre måder:
1) At vederlaget – uafhængig af mødets længde – udgør én diæt (diætsatsen for møder på
op til 4 timer, pt. 460 kr.).
2) At vederlaget – uafhængig af mødets længde – udgør to diæter (diætsatsen for møder
over 4 timer, pt. 2x460 kr.).
3) At vederlaget fastsættes til én eller to diæter, afhængig af om det konkrete møde varer
under eller over 4 timer.
Ved at fastsætte stedfortrædervederlaget på én af de nævnte måder, undgår man en
omstændelig udregning af vederlaget i hvert konkrete tilfælde. En udregning skal bl.a.
indeholde oplysninger om, hvornår stedfortræderen er indkaldt, og fra hvilket tidspunkt det
egentlige medlem reelt er forhindret i at deltage i udvalgsarbejdet.
Henset til karakteren af sagerne og det typisk meget omfattende materiale, der skal læses, vil
det efter forvaltningens opfattelse være rimeligt, at vederlaget svarer til to diæter, dvs. aktuelt
920 kr. (altså model 2). Én diæt stiger med 5 kr. pr. år.
Børne- og Ungeudvalget afholder ca. 8-10 møder årligt. I de senere år har der kun været
indkaldt stedfortræder få gange. I 2026 har der indtil videre været afholdt fem møder. Her har
det ikke været relevant at indkalde stedfortrædere. Møderne har varet under fire timer.

Økonomi- og personalemæssige konsekvenser
Da formand og næstformand for Børne- og Ungeudvalget og dermed deres stedfortrædere
indtil 31. december 2025 ikke modtog vederlag, vil den fremtidige vederlæggelse af
stedfortrædere være forbundet med en merudgift.
Uanset hvordan vederlæggelse af stedfortrædere skal ske – forholdsmæssigt eller med en

minimumsgrænse – vil en merudgift kunne holdes inden for eksisterende budget.

Sammenhæng til udviklingsstrategien
Ingen bemærkninger.

Sammenhæng til FN's verdensmål
Ingen bemærkninger.

Kommunikation
Orientering til Børne- og Ungeudvalgets sekretariat.

Retsgrundlag
Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område §§ 19 og 21.
Vederlagsbekendtgørelsen § 9.
Vejledning om vederlag, diæter, pension m.v. for varetagelsen af kommunale hverv
Styrelsesvedtægt for Vallensbæk Kommunalbestyrelse.

Beslutning

ØKONOMIUDVALGET DEN 17-06-2026
Anbefales.

KOMMUNALBESTYRELSEN DEN 24-06-2026
Godkendt.

Kilde: Vallensbæk Kommune, Kommunalbestyrelsen, referat fra mødet onsdag 24. juni 2026, punkt 10. Læs den originale sag hos kommunen.