Besluttet 24. juni, Kommunalbestyrelsen, Vallensbæk
KTMU - Strandparken I/S - Ændring af vedtægterne
Sagen bliver behandlet i Klima-, Teknik- og Miljøudvalget, Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen. Politik, Organisation og Ledelse indstiller, at udkastet til vedtægtsændringer bliver godkendt
Kort fortalt
- Hvem
- Kommunalbestyrelsen, Vallensbæk Kommune
- Hvornår
- Onsdag 24. juni 2026
- Status
- Besluttet. KLIMA-, TEKNIK- OG MILJØUDVALGET DEN 02-06-2026 Anbefales. ØKONOMIUDVALGET DEN 17-06-2026 Anbefales. KOMMUNALBESTYRELSEN DEN 24-06-2026 Godkendt.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
Sagen bliver behandlet i Klima-, Teknik- og Miljøudvalget, Økonomiudvalget og
Kommunalbestyrelsen.
Politik, Organisation og Ledelse indstiller,
at udkastet til vedtægtsændringer bliver godkendt
Sagsfremstilling
Sagen er skrevet med udgangspunkt i en ”skabelon” fra Strandparken. En tilsvarende sag
bliver behandlet i de fire andre ejerkommuner i juni måned.
I oktober 2025 bevilgede A.P. Møller Fonden 210 mio.kr. til 9 af de 23 moderniseringsprojekter
i ”Lov om modernisering af Køge Bugt Strandpark”. Bevillingen er givet til det kommunale
fællesskab Strandparken I/S. Og det er et vilkår, at Strandparken I/S fremover skal eje
projekterne.
Ved den nærmere afgrænsning af projektet på Perlemolen i Brøndby er det sent i processen
blevet klart, at det ønskede anlæg på ”molearmen” krydser skellet mellem Strandparkens
matrikel og en matrikel på Brøndby Havn, der er ejet af Brøndby Kommune.
Strandparken I/S kan kun eje anlæg, der ligger på egne arealer. Det er fastlagt i de gældende
vedtægter. Det betyder, at hvis bevilling til Perlemole-projektet skal opretholdes, skal
vedtægterne justeres, så Strandparken I/S også kan eje den del af projektet, som ligger på
Brøndby Kommunes havnematrikel. Brøndby Kommune skal desuden give en fuldmagt til
Strandparken I/S.
Der bliver foreslået ændringer to steder i vedtægterne, som er afgrænset og målrettet
projektet:
I § 3 (Opgaver), litra d (Etablering og modernisering af bygninger og anlæg), suppleres
teksten med følgende:
”I forbindelse med virkeliggørelsen af projekt A8 Brøndby Strand – Perlemolen, jf. Lov om
modernisering af Køge Bugt Strandpark, kan Interessentskabet etablere, drifte og vedligeholde
anlægget Perlemolen, uagtet det strækker sig hen over skel til Brøndby Kommune.”
I § 2 (Formål), stk. 1, henvises til § 3, litra d, 2. pkt.
Der er desuden foreslået enkelte sproglige rettelser i samme forbindelse. En udgave af
vedtægterne, hvor man kan se rettelserne, er bilag til sagen.
Perlemole-projektet bliver til glæde og gavn for Strandparkens gæster, uanset beliggenhed på
tværs af et skel.
Økonomi- og personalemæssige konsekvenser
Den økonomiske ramme for anlæg og drift af Perlemole-projektet er fastlagt i vedtægternes §
”Etablering og modernisering af bygninger og anlæg, jf. § 3, litra d, forudsætter en skriftlig
aftale mellem Interessentskabet og den enkelte interessent, der ønsker bygningen eller
anlægget etableret, og på hvis geografiske område, bygningen eller anlægget skal ligge. I
aftalen kan det fastlægges, at Interessentskabet fungerer som bygherre og/eller søger
fondsstøtte og i den henseende repræsenterer interessenten. Aftalen skal indeholde
bestemmelser om finansiering af og hæftelse for udgifterne til etablering af bygningen eller
anlægget og den efterfølgende drift. I aftalen fastsættes det også, at Interessentskabet er ejer
af anlægget.”
Det betyder, at Brøndby Kommune hæfter for de udgifter vedrørende projektet for Perlemolen,
som ikke dækkes af bevillingen fra A.P. Møller Fonden. Strandparken I/S og Brøndby,
Vallensbæk og Ishøj Kommuner har i april 2026 tiltrådt en juridisk aftale om de ni projekter,
som er omfattet af fondens bevilling.
Sammenhæng til udviklingsstrategien
Perlemoleprojektet understøtter sammen med de øvrige moderniseringsprojekter delvision 2,
Grønt byliv med central beliggenhed.
Sammenhæng til FN's verdensmål
Ingen bemærkninger.
Kommunikation
Strandparken I/S skal orienteres om beslutningen.
Retsgrundlag
Ingen bemærkninger.
Beslutning
KLIMA-, TEKNIK- OG MILJØUDVALGET DEN 02-06-2026
Anbefales.
ØKONOMIUDVALGET DEN 17-06-2026
Anbefales.
KOMMUNALBESTYRELSEN DEN 24-06-2026
Godkendt.
Kilde: Vallensbæk Kommune, Kommunalbestyrelsen, referat fra mødet onsdag 24. juni 2026, punkt 16. Læs den originale sag hos kommunen.