Besluttet 24. juni, Kommunalbestyrelsen, Vallensbæk
KTMU - Vilkår om bod i forbindelse med gravetilladelser
Sagen bliver behandlet i Klima-, Teknik og Miljøudvalget, Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen. Center for Teknik og Byudvikling indstiller, at forvaltningen fremover bliver bemyndiget til at fastsætte vilkår om bod ved forlængelser af gravetilladelser, herunder bodens størrelse
Kort fortalt
- Hvem
- Kommunalbestyrelsen, Vallensbæk Kommune
- Hvornår
- Onsdag 24. juni 2026
- Status
- Besluttet. Godkendt.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
Sagen bliver behandlet i Klima-, Teknik og Miljøudvalget, Økonomiudvalget og
Kommunalbestyrelsen.
Center for Teknik og Byudvikling indstiller,
at forvaltningen fremover bliver bemyndiget til at fastsætte vilkår om bod ved
forlængelser af gravetilladelser, herunder bodens størrelse
Behandling i Klima-, Teknik- og Miljøudvalget 2. juni 2026
Anbefales.
Behandling i Økonomiudvalget 17. juni 2026
Anbefales.
Sagsfremstilling
Kommunens veje, fortove og stier bliver, udover afvikling af færdslen, benyttet til fremføring af
forsyningsledninger, såsom vand, spildevand, el, fjernvarme, gas og telekommunikation.
Ledningsanlæggene bliver som udgangspunktet placeret vederlagsfrit i vejarealerne efter
vejlovens gæsteprincip.
Dette sker som regel uden længerevarende gener for afvikling af trafikken eller for beboerne i
nærheden. I de senere år er der dog sket en stigning i antallet af gravetilladelser på grund af
udrulningen af fibernet, fjernvarme og renovering af gamle vand- og spildevandsledninger.
En stor del af gravearbejderne bliver forsinkede, og forvaltningen kan jævnligt konstatere, at
opgravninger står hen, uden at der bliver arbejdet på dem.
Forvaltningen har hidtil ikke haft mulighed for andet end at godkende forlængelse af den
pågældende gravetilladelse. Der kan være mange forskellige årsager til, at et gravearbejde
bliver forsinket, men flere gange har forvaltningen måtte forlænge en gravetilladelse i flere
måneder, hvilket ikke synes at stå i et rimeligt forhold til, hvor længe et gravearbejde måtte
forventes at tage.
Derfor foreslås det, at forvaltningen fremover får mulighed for at fastsætte vilkår om bod
såfremt en forlængelse af en gravetilladelse ikke overholdes. Intentionen er at modvirke
unødige forlængelser af gravearbejderne
Vejmyndigheden kan ved meddelelse af en gravetilladelse fastsætte vilkår for arbejdet. Blandt
andet kan der fastsættes vilkår om bod for forsinkelse af et gravearbejde.
Intentionen med at fastsætte et vilkår om bod i forbindelse med forlængelsen af en
gravetilladelse er ikke at generere en indkomst. Der er derimod alene tale om at bestemmelsen
skal fungere som en tilskyndelse til at færdiggøre et igangværende gravearbejde via en
sanktionsmulighed.
Bodens størrelse bliver fastsat i forhold til den trafikale gene, som gravearbejdet medfører.
Beløbsstørrelserne for de enkelte typer veje, stier og fortove m.v. fremgår af de vedhæftede
retningslinjer for vilkår om bod i forbindelse med gravetilladelser. Bodens størrelse skal
fastsættes i forhold til vejens betydning for trafikafviklingen. Der kan også tages hensyn til
gener for vejens naboer. Der betales bod pr. påbegyndt uge, hvor gravearbejdet er forsinket.
Konkret foreslås det, at beløbet fastsættes til 3,- kr. x vejens årsdøgnstrafik, alternativt som et
mindre fast beløb pr. påbegyndt uge.
Konkret betyder dette, at hvis et igangværende gravearbejde på Tværbækvej mellem
Rendsagervej og Vejlegårdsvej forsinkes i 8 dage ud over dét, der er meddelt tilladelse til, så
vil boden herfor være på 5040,- kr. (2 påbegyndte uger x 840 ÅDT x 3,- kr.)
Vilkår om bod kan ligeledes finde anvendelse ved forsinkelser af gravearbejder på private
fællesveje.
Der er ikke hjemmel til at påligne bod for andre forhold end forsinkelse af arbejdet. Der er kun
hjemmel til at påligne bod i forbindelse med gravearbejder. Dette er ikke tilfældet i forbindelse
med anden råden over vejareal, såsom oplæg af materialer, materiel eller andre
løsøregenstande.
Økonomi- og personalemæssige konsekvenser
Det er forventningen, ud fra erfaringerne fra 2025, at bøderne ikke vil overstige 50.000 kr. pr.
år.
Indkrævede midler tilfalder Vej & Park ved Center for Teknik og Byudvikling og vil indgå i den
almindelige budgetopfølgning.
Sammenhæng til udviklingsstrategien
Ingen bemærkninger
Sammenhæng til FN's verdensmål
Kommunikation
Ingen bemærkninger.
Retsgrundlag
Lov om Offentlige Veje
Lov om Private Fællesveje
Bekendtgørelse nr. 1626 af 12.12.2023 om gravearbejder
Beslutning
Godkendt.
Kilde: Vallensbæk Kommune, Kommunalbestyrelsen, referat fra mødet onsdag 24. juni 2026, punkt 17. Læs den originale sag hos kommunen.