Vallensbæk
Skift kommune
KøbenhavnAlbertslundAllerødBallerupBrøndbyBrønderslevDragørEgedalFredensborgFredericiaFrederiksbergFuresøGentofteGladsaxeGreveGuldborgsundHelsingørHerlevHerningHillerødHorsensHvidovreHøje-TaastrupHørsholmKøgeLyngby-TaarbækOdenseRudersdalRødovreTårnbyVallensbækViborgAlle kommuner

Besluttet 24. juni, Kommunalbestyrelsen, Vallensbæk

KTMU - Strandparken I/S - Regnskab 2025 og Budget 2027

Sagen bliver behandlet i Klima-, Teknik- og Miljøudvalget, Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen. Center for Økonomi og Beskæftigelse indstiller, at regnskab 2025 for Strandparken I/S bliver godkendt at budget 2027 for Strandparken I/S bliver godkendt

Budget og økonomiErhverv og job

Kort fortalt

Hvem
Kommunalbestyrelsen, Vallensbæk Kommune
Hvornår
Onsdag 24. juni 2026
Status
Besluttet. KLIMA-, TEKNIK- OG MILJØUDVALGET DEN 02-06-2026 Anbefales. ØKONOMIUDVALGET DEN 17-06-2026 Anbefales. KOMMUNALBESTYRELSEN DEN 24-06-2026 Godkendt.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

Sagen bliver behandlet i Klima-, Teknik- og Miljøudvalget, Økonomiudvalget og
Kommunalbestyrelsen.
Center for Økonomi og Beskæftigelse indstiller,

at regnskab 2025 for Strandparken I/S bliver godkendt

at budget 2027 for Strandparken I/S bliver godkendt

Sagsfremstilling

Regnskab 2025
Vallensbæk Kommune har modtaget regnskab 2025 for Strandparken I/S. Regnskabet er den
8. april 2026 endelig godkendt af bestyrelsen for Strandparken I/S og er revisorpåtegnet uden
kritiske bemærkninger.
Regnskabsresultatet viser et samlet driftsoverskud på 523.534 kr. mod et budgetlagt overskud
på 568.000 kr. Driftsresultat består af indtægter på 14.235.937 og udgifter for 13.688.564. Det
samlede overskud øger Strandparkens egenkapital, så den nu udgør 8.428.859 kr. Der er i
2026 et fortsat fokus på et positivt driftsresultat, som skal være med til at styrke den samlede
økonomi mod uforudsete hændelser.
2025 har været et år med stor aktivitet både i forhold til anlæg, drift og øget kommunikation.

Der er i 2025 bl.a. gennemført arbejder vedrørende:
Der er udført en håndhævelsesindsats af Strandparkens matrikler for at få bremset private
ejendommes anvendelse af Strandparkens matrikel. Håndhævelse mundede ud i en fysisk
håndhævelse, hvor de ulovlige anlæg blev fjernet. Langs de fire nordlige søer er der desuden
fjernet ulovlige broanlæg.
Der var i 2025 et fortsat fokus på pleje af naturen i Strandparken. Græsningen blev udvidet
med en ny kreaturfold i Brøndby Kommune, syd for Holme Sø på ca. 5 hektar til understøttelse
af naturpleje og den rekreative variation på strækningen langs Svingelstien.
Strandparken implementerede en ny slåningsplan med øget fokus på biodiversitet, og der blev
bl.a. taget høslæt med fjernelse af biomasse på strandengene.
Ved Ringebæk Sø og Stubbe Sø blev tagrørsvæksten reguleret for at fastholde det åbne
vandspejl, op- og nedgangen for padder og den visuelle kontakt mellem søerne og Sivstien.
Der blev i efteråret etableret fem nye vandhuller syd for Holmesø og Stubbe Sø.
Sammen med Køge Bugt Stenrev og Ishøj Kommune blev der i 2025 udviklet et
formidlingsområde ved stenrevet 'Fyrsten'. Med inspiration fra det smukke udsigtstårn ved Lille
Vejlesø blev der opsat et udsigtstårn syd for Holmesø.
Der blev opsat nye gelændere langs Grønnebro (broen mellem Ringebæk Sø og Stubbe Sø)
og
Gyvelbro (mellem Stubbe Sø og Maglebæk Sø).
Der er udskiftet belægning i Ishøj, hvor to strækninger med meget dårlig asfalt er konverteret til
grus, ved ankomsten til ’Oscar under Broen’ og strækningen mod Arken. Trampestier nord for
Vallensbæk Havn er blevet opgraderet med nyt grus, og stien bag Greve Marina fik nyt
slidlag.
Friluftrådet har godkendt ansøgning om Blå Flag på Hundige, Ishøj, Vallensbæk og Brøndby
strande. Blå Flag er en garanti for en høj standard indenfor miljø, vandkvalitet og sikkerhed.
Trygfonden Kystlivredning står for livredningen, og der har været en livreddende aktion og 78
førstehjælpssanktioner i 2025, hvilket er på niveau med 2024.

Budget 2027
Bestyrelsen for Strandparken besluttede på bestyrelsesmøde den 8. april 2026, at budgettet for
2027 fortsat følger praksissen med at følge den kommunale pris- og lønudvikling fra KL.
Budgettet for 2027 er således en vægtet fremskrivning af niveauet for 2026 svarende til ca. 3
Der er i 2027 budgetteret med et overskud på 695.000 kr.
Fordeling af 2027 interessentbetalingerne mellem kommunerne fremgår af bilag til sagen.
Vallensbæks Kommunes andel af udgifterne til ordinær drift udgør 22%. Derudover bliver der
givet et fast projekt/anlægsbidrag, så Vallensbæks samlede vægtede bidrag i alt udgør 22,3%
af udgifterne, der i alt udgør 3.268.000 kr.

Økonomi- og personalemæssige konsekvenser
Der indarbejdes 3.268.000 kr. i budget 2027-2030.

Sammenhæng til udviklingsstrategien
Ingen bemærkninger.

Sammenhæng til FN's verdensmål
Ingen bemærkninger.

Kommunikation
Center for Økonomi og Beskæftigelse orienterer Strandparken om Kommunalbestyrelsens
beslutning.

Retsgrundlag
Ingen bemærkninger.

Beslutning

KLIMA-, TEKNIK- OG MILJØUDVALGET DEN 02-06-2026
Anbefales.

ØKONOMIUDVALGET DEN 17-06-2026
Anbefales.

KOMMUNALBESTYRELSEN DEN 24-06-2026
Godkendt.

Kilde: Vallensbæk Kommune, Kommunalbestyrelsen, referat fra mødet onsdag 24. juni 2026, punkt 18. Læs den originale sag hos kommunen.