Vallensbæk
Skift kommune
KøbenhavnAlbertslundAllerødBallerupBrøndbyBrønderslevDragørEgedalFredensborgFredericiaFrederiksbergFuresøGentofteGladsaxeGreveGuldborgsundHelsingørHerlevHerningHillerødHorsensHvidovreHøje-TaastrupHørsholmKøgeLyngby-TaarbækOdenseRudersdalRødovreTårnbyVallensbækViborgAlle kommuner

Besluttet 24. juni, Kommunalbestyrelsen, Vallensbæk

BKU - Ændring af administrative fællesskaber på skole- og dagtilbudsområdet - efter høring

Sagen bliver behandlet i Børne- og Kulturudvalget, Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen. Center for Børn og Unge indstiller, at det bliver godkendt, at de administrative fællesskaber ændres og dagtilbuddenes administration derfor samles i sekretariatet i Center for Børn og unge

Skoler og børnUnge og uddannelse

Kort fortalt

Hvem
Kommunalbestyrelsen, Vallensbæk Kommune
Hvornår
Onsdag 24. juni 2026
Status
Besluttet. BØRNE- OG KULTURUDVALGET DEN 03-06-2026 Anbefales. ØKONOMIUDVALGET DEN 17-06-2026 Anbefales. KOMMUNALBESTYRELSEN DEN 24-06-2026 Godkendt.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

Sagen bliver behandlet i Børne- og Kulturudvalget, Økonomiudvalget og
Kommunalbestyrelsen.
Center for Børn og Unge indstiller,

at det bliver godkendt, at de administrative fællesskaber ændres og
dagtilbuddenes administration derfor samles i sekretariatet i Center for Børn og
unge

Sagsfremstilling

De administrative fællesskaber på skole- og dagtilbudsområdet blev godkendt af
Kommunalbestyrelsen i 2015 under indførelsen af distriktsmodellen.
Distriktsmodellens struktur betød, at den administrative leder refererede til distriktslederen, der
også var leder for distriktsskolen, SFO’en og de tilknyttede dagtilbud. I forbindelse med
budgetaftalen i 2023, hvor distriktsmodellen blev nedlagt, blev det aftalt at opretholde de
administrative fællesskaber, selvom ledelsen af dagtilbuddene fik reference til en ny
dagtilbudschef.
Sagen har været sendt i høring i skole- og forældrebestyrelser med høringsfrist den 20. maj
2026. Forvaltningen har modtaget høringssvar fra tre skolebestyrelser og otte
forældrebestyrelser. Høringssvarene har ikke givet anledning til ændringer.

Samling af administration af dagtilbud
Administration af Vallensbæks dagtilbud foregår i dag i administrative fællesskaber mellem
distriktsskole, SFO og tilknyttede dagtilbud. De administrative fællesskaber, der er placeret på
skolerne, varetager en række opgaver på både skole-, fritids- og dagtilbudsområdet.
De administrative opgaver på dagtilbudsområdet bliver i dag håndteret af medarbejdere uden
direkte tilknytning til dagtilbuddene, dagtilbudschefen eller sekretariatet i Center for Børn og
Unge. Der er et behov for at dagtilbudschefen kommer tættere på løsningen af de
administrative opgaver i dagtilbuddene, f.eks. i forbindelse med budgetopfølgning.
Varetagelsen af dagtilbuddenes administration udgør en mindre andel af de administrative
lederes samlede ansvarsområder. En samling af dagtilbuddenes administration i sekretariatet i
Center for Børn og Unge bidrager til mere ensartet opgaveløsning og lettere opfølgning mellem
dagtilbud og forvaltning.
Eksempler på opgaver, der vil blive rykket fra skolens administration til sekretariatet i Center for
Børn og Unge:

Budgetopfølgning, herunder månedlige møder med hvert dagtilbud og
økonomioversigt til bestyrelser
Ansættelsesskemaer og lønindplacering
Kommunikation med lønafdelingen vedrørende medarbejderløn, vikarløn
og opsigelser
Betaling af regninger

Forvaltningen vurderer, at den nye organisering kan skabe mere specialiseret viden og
kompetence på dagtilbudsområdet. Foruden ensartet kvalitet og effektivitet i administration,
sikrer den ny organisering én samlet kontaktflade til HR og Personale og Center for Økonomi
og Beskæftigelse, hvilket forenkler kommunikation og opfølgning.
Høring
Beslutningen om at de administrative fællesskaber ændres har været sendt i høring i skole- og
forældrebestyrelser med høringsfrist den 20. maj 2026.
Forvaltningen har modtaget høringssvar fra tre skolebestyrelser og otte forældrebestyrelser.
Høringssvarene er vedlagt som bilag i denne sag.
Hovedpointerne i høringssvarene:

Høringssvarene viser generelt opbakning til, at dagtilbuddenes administration samles i
sekretariatet i Center for Børn og Unge.

I høringssvarene bliver det blandt andet fremhævet, at den nye organisering vil bidrage
til en mere ensartet opgaveløsning og specialiseret viden på dagtilbudsområdet.

En af forældrebestyrelserne understreger vigtigheden af, at administrationen fortsat er
tæt på dagtilbuddenes hverdag, så institutionerne oplever en fleksibel og tilgængelig
understøttelse med forståelse for den daglige praksis og dagtilbuddenes forskellige
rammer.

Skolebestyrelserne gør opmærksomhed på de økonomiske og ledelsesmæssige
konsekvenser ved den nye organisering. Der peges på behov for at kigge på tildelingen
af midler til skolernes ledelse og administration via tildelingsmodellen.

Forvaltningen har følgende bemærkninger til høringssvarene:

Forvaltningen anerkender ønsket om, at administrationen fortsat er tæt på
dagtilbuddenes hverdag, og vil prioritere en tæt og fleksibel understøttelse med
forståelse for dagtilbuddenes forskellige rammer og behov.

Forvaltningen vil kigge på skolernes tildelingsmodels allokering af midler til ledelse og
administration. Arbejdet vil tage afsæt i en forudsætning om, at den nye organisering er
udgiftsneutral.

Forvaltningen vil løbende være i dialog med skole- og dagtilbudsledere om udviklingen
med at samle dagtilbuddets administration i sekretariatet i Center for Børn og Unge.

Bestyrelsens perspektiver vil fortsat blive inddraget i forhold til udvikling og kvalitet i
administration af kommunens skoler og dagtilbud. I Vallensbæk vægter
forældreperspektivet højt, når det træffes beslutninger om udvikling i skoler og dagtilbud.

Økonomi- og personalemæssige konsekvenser
Hvert dagtilbud bidrager med 69.000 kr. årligt til det administrative fællesskab på skolerne.
Denne sum vil blive brugt til at ansætte medarbejdere i sekretariatet i Center for Børn og Unge.
Den samlede lønsum vil på årsplan være 690.000 kr.
I sagen der blev sendt i høring fremgik det, at beløbet var 759.000 kr. Det skyldtes, at bidrag
fra dagplejen ved en fejl var blevet taget med.

Det korrekte beløb er 690.000 kr. Ændringen i beløb har ikke betydning for opgaveløsningen.

Sammenhæng til udviklingsstrategien
Effektiv og ensartet administration af dagtilbud understøtter delvision 5, Et udviklende børneog ungeliv.

Sammenhæng til FN's verdensmål

Kommunikation
Ledere af dagtilbud og skoler bliver orienteret om beslutningen, når sagen er blevet behandlet i
Kommunalbestyrelsen.

Retsgrundlag
Ingen bemærkninger.

Beslutning

BØRNE- OG KULTURUDVALGET DEN 03-06-2026
Anbefales.

ØKONOMIUDVALGET DEN 17-06-2026
Anbefales.

KOMMUNALBESTYRELSEN DEN 24-06-2026
Godkendt.

Kilde: Vallensbæk Kommune, Kommunalbestyrelsen, referat fra mødet onsdag 24. juni 2026, punkt 21. Læs den originale sag hos kommunen.