Vallensbæk
Skift kommune
KøbenhavnAlbertslundAllerødBallerupBrøndbyBrønderslevDragørEgedalFredensborgFredericiaFrederiksbergFuresøGentofteGladsaxeGreveGuldborgsundHelsingørHerlevHerningHillerødHorsensHvidovreHøje-TaastrupHørsholmKøgeLyngby-TaarbækOdenseRudersdalRødovreTårnbyVallensbækViborgAlle kommuner

Besluttet 24. juni, Kommunalbestyrelsen, Vallensbæk

ØU - Vederlag til stedfortrædere, der deltager i enkelte udvalgsmøder

Sagen bliver behandlet i Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen. Politik, Organisation og Ledelse indstiller, at Kommunalbestyrelsen beslutter at fastsætte det forholdsmæssige vederlag til en stedfortræder, der deltager i et enkelt udvalgsmøde, svarende til én diæt (dvs. aktuelt 460 kr.)

Kort fortalt

Hvem
Kommunalbestyrelsen, Vallensbæk Kommune
Hvornår
Onsdag 24. juni 2026
Status
Besluttet. ØKONOMIUDVALGET DEN 17-06-2026 Anbefales. KOMMUNALBESTYRELSEN DEN 24-06-2026 Godkendt.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

Sagen bliver behandlet i Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen.
Politik, Organisation og Ledelse indstiller,

at Kommunalbestyrelsen beslutter at fastsætte det forholdsmæssige vederlag til en
stedfortræder, der deltager i et enkelt udvalgsmøde, svarende til én diæt (dvs.
aktuelt 460 kr.)

Sagsfremstilling

I Vallensbæk Kommune kan der indkaldes stedfortræder for et udvalgsmedlem, selvom
medlemmet kun er forhindret i at komme til et enkelt udvalgsmøde.
Stedfortræderen skal i disse tilfælde have et ”forholdsmæssigt udvalgsvederlag” for den
periode, hvor pågældende er medlem af udvalget.
Det forholdsmæssige vederlag har her i kommunen hidtil været fastsat svarende til en
medlemsperiode af udvalget på tre dage. Det vil aktuelt sige 299,31 kr., da udvalgsvederlaget
er 2.993,11 kr. pr. måned. Denne praksis må ændres efter en ændring af vederlagsreglerne.
Kommunalbestyrelsen skal nu efter vederlagsreglerne fastsætte det forholdsmæssige vederlag
til mindst diætsatsen for møder, der varer op til 4 timer (dvs. aktuelt 460 kr., et beløb der
forhøjes med 5 kr. pr. år).
Når man fastsætter det forholdsmæssige vederlag på denne måde, undgår man en
omstændelig udregning af vederlaget i hvert konkrete tilfælde. Udregningen skal bl.a.
indeholde oplysninger om, hvornår stedfortræderen er indkaldt, og fra hvilket tidspunkt det

egentlige medlem reelt er forhindret i at deltage i udvalgsarbejdet.
I valgperioden 2022–2025 har der i gennemsnit været indkaldt stedfortrædere til enkelte
udvalgsmøder 9 gange årligt.

Økonomi- og personalemæssige konsekvenser
Hvis antallet af stedfortrædere på udvalgsmøder kommer til at ligge på samme niveau i denne
valgperiode som i den seneste, vil der med en minimumsgrænse for det forholdsmæssige
vederlag være merudgift.
En eventuel merudgift vil kunne holdes inden for eksisterende budget.

Sammenhæng til udviklingsstrategien
Ingen bemærkninger.

Sammenhæng til FN's verdensmål
Ingen bemærkninger.

Kommunikation
Ingen bemærkninger.

Retsgrundlag
Den kommunale styrelseslov § 28.
Vederlagsbekendtgørelsen § 8.
Vejledning om vederlag, diæter, pension m.v. for varetagelsen af kommunale hverv
Styrelsesvedtægt for Vallensbæk Kommunalbestyrelse.

Beslutning

ØKONOMIUDVALGET DEN 17-06-2026
Anbefales.

KOMMUNALBESTYRELSEN DEN 24-06-2026
Godkendt.

Kilde: Vallensbæk Kommune, Kommunalbestyrelsen, referat fra mødet onsdag 24. juni 2026, punkt 9. Læs den originale sag hos kommunen.