Besluttet 26. august, Børne- og Kulturudvalget, Vallensbæk
Evaluering af skoleudviklingssamtaler
Sagen bliver behandlet i Børne- og Kulturudvalget. Center for Børn og Unge indstiller, at orientering om skolebestyrelserne skal evaluere skoleudviklingssamtalerne bliver taget til efterretning
Kort fortalt
- Hvem
- Børne- og Kulturudvalget, Vallensbæk Kommune
- Hvornår
- Onsdag 26. august 2026
- Status
- Besluttet. BØRNE- OG KULTURUDVALGET DEN 26-08-2026 Orienteringen om det forhold, at skolebestyrelserne skal evaluere skoleudviklingssamtalerne, blev taget til efterretning. Sagsfremstilling I januar 2023 godkendte Børne- og Kulturudvalget rammerne for de lovpligtige skoleudviklingssamtaler (SKUD-samtaler). Med afsæt i budgetforliget for 2025, der har fokus på en øget evalueringskultur, vil forvaltningen gennemføre en evaluering af SKUD-samtalerne.Beslutningen er forkortet her. Læs hele beslutningen
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
Sagen bliver behandlet i Børne- og Kulturudvalget.
Center for Børn og Unge indstiller,
at orientering om skolebestyrelserne skal evaluere skoleudviklingssamtalerne bliver taget til efterretning
Beslutning
BØRNE- OG KULTURUDVALGET DEN 26-08-2026 Orienteringen om det forhold, at skolebestyrelserne skal evaluere skoleudviklingssamtalerne, blev taget til efterretning.
Sagsfremstilling I januar 2023 godkendte Børne- og Kulturudvalget rammerne for de lovpligtige skoleudviklingssamtaler (SKUD-samtaler). Med afsæt i budgetforliget for 2025, der har fokus på en øget evalueringskultur, vil forvaltningen gennemføre en evaluering af SKUD-samtalerne. Efter tre års erfaring med gennemførelsen af samtalerne, er der et solidt grundlag for at drøfte, hvilken betydning samtalerne har for skolernes udvikling og vurdere, om der er behov for justeringer af de nuværende rammer.
Lokale rammer for skoleudviklingssamtaler SKUD-samtalerne bliver hvert år præsenteret for Børne- og Kulturudvalget, som skal godkende opsamlingerne på samtalerne fra hver skole. Disse blev sidst godkendt af udvalget i maj 2026.
Formålet med SKUD-samtalen er at skabe dialog og samarbejde om skolens udvikling for at sikre de bedste rammer for elevernes læring, udvikling og trivsel. Der er fokus på, hvordan børn motiveres og trives, så de lærer og udvikler sig bedst muligt, samt hvordan indsatser bliver bragt i spil lokalt på den enkelte skole for at forbedre elevernes faglighed. Udviklingsstrategien i Vallensbæk Kommune spiller en vigtig rolle i dialogen og er med til at skabe en fælles ramme og retning for samtalerne.
Elevrådsrepræsentanter, formanden for skolebestyrelsen, skoleledelsen og chefen for Børn og
Unge deltager i SKUD-samtalen. Deltagerne følger op på fastsatte mål og indsatser jf. tidligere skoleudviklingssamtaler og udviklingsstrategien. Samtalerne inddrager bl.a. resultater fra trivselsmålinger, obligatoriske test og øvrige væsentlige data. De vigtigste opmærksomhedspunkter og konklusioner fra skoleudviklingssamtalerne bliver samlet i et notat og video for hver skole, som bliver offentliggjort på skolens hjemmeside.
Evaluering af skoleudviklingssamtaler Formålet med evalueringen er dels at belyse, hvordan SKUD-samtalerne hidtil har bidraget til skolernes udvikling, dels at vurdere, om der er behov for justeringer af de nuværende rammer for samtalerne.
I evalueringen af skoleudviklingssamtalerne inviteres skolebestyrelserne til at bidrage med erfaringer og forslag til justering af rammerne.
Evaluering i skolebestyrelserne foretages fra den 28. august til den 2. oktober 2026. På baggrund af skolebestyrelsernes bidrag vil forvaltningen anbefale justeringer af rammerne for skoleudviklingssamtalerne. De anbefalede justeringer vil efterfølgende blive fremlagt politisk og sendt i høring i bestyrelserne med endelig godkendelse af Børne- og Kulturudvalget, Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen.
De formelle krav til skoleudviklingssamtaler er vedlagt som bilag.
Økonomi- og personalemæssige konsekvenser Ingen bemærkninger.
Sammenhæng til udviklingsstrategien Skoleudviklingssamtalerne understøtter delvision 5, Et udviklende børne- og ungeliv
Sammenhæng til FN's verdensmål
Kommunikation Skolerne bliver orienteret om de nye rammer for skoleudviklingssamtalerne, når de er godkendt af Kommunalbestyrelsen.
Retsgrundlag Folkeskoleloven.
Bilag 1 Formelle krav til skoleudviklingssamtaler
Åben
Kilde: Vallensbæk Kommune, Børne- og Kulturudvalget, referat fra mødet onsdag 26. august 2026, punkt 2. Læs den originale sag hos kommunen.