Vallensbæk
Nyt fra byråd og udvalg

Besluttet 9. september, Kommunalbestyrelsen, Vallensbæk

ØU - Godkendelse af facaderenovering af Rønnebækhus

Sagen bliver behandlet i Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen.

Kort fortalt

Hvem
Kommunalbestyrelsen, Vallensbæk Kommune
Hvornår
Onsdag 9. september 2026
Status
Besluttet. KOMMUNALBESTYRELSEN DEN 09-09-2026 Godkendt. ØKONOMIUDVALGET DEN 02-09-2026 Anbefales.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

Sagen bliver behandlet i Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen.
Center for Pleje og Omsorg og Center for Økonomi og Beskæftigelse indstiller,
at pantsætning af ejendommen Rønnebækhus i forbindelse med optagelse af byggekredit og efterfølgende realkreditlån vedrørende facaderenovering på op til 25 mio. kr. bliver godkendt
at lånegaranti for nyt realkreditlån på op til 25 mio. kr. bliver godkendt

Sagsfremstilling

På den selvejende institution (S/I) Rønnebækhus er der en igangværende facaderenovering, hvor der også bliver skiftet vinduer. Projektet blev godkendt af Rønnebækhus’ bestyrelse den 12. december 2024, og den 31. oktober 2025 blev rådgiver og hovedentreprenør valgt. Processen er i fuld gang, og på nuværende tidspunkt er dele af facaden allerede renoveret. Arbejdet bliver fulgt tæt både af bestyrelsen og et byggeudvalg, der er nedsat til formålet.
Administrationsorganisationen DAB-Lejerbo står for byggesagsadministrationen i forbindelse med facaderenoveringen og har budgetlagt de samlede udgifter til 33.253.200 kr. Det er aftalt, at Vallensbæk Kommune dækker 19,2% af udgifterne, svarende til servicearealerne i Rønnebækhus, som ejes af kommunen. Vallensbæk Kommune har i budgetterne for 2025 og 2026 godkendt en kommunal medfinansiering af projektet på op til 10 mio. kr., der nu er afsat som kommunale anlægsmidler i 2026 og 2027. De resterende udgifter bliver afholdt af

Rønnebækhus og skal finansieres dels via egenkapital dels et realkreditlån, hvor udgifter til afdrag, renter og bidrag bliver indarbejdet i beboernes husleje. DAB forventer at optage en byggekredit og senere realkreditlån på maksimalt 25 mio. kr.
Realkreditlån kan først optages, når projektet er afsluttet, og i den mellemliggende periode er der derfor behov for at oprette en byggekredit. Byggekredit og det efterfølgende realkreditlån bliver optaget med pant i selve ejendommen, og i henhold til vedtægterne for S/I Rønnebækhus Vallensbæk § 4, stk. 2, så kræver det godkendelse fra Kommunalbestyrelsen i Vallensbæk Kommune.
Den samlede bestyrelse i Rønnebækhus har godkendt dette. Det indstilles derfor, at pantsætning af selve ejendommen i forbindelse med optagelse af byggekredit og efterfølgende optagelse af realkreditlån vedrørende facaderenovering bliver godkendt.
Da der er tale om en selvejende institution, kan der ikke optages lån hos KommuneKredit. Lånet skal derfor optages hos et privat realkreditinstitut. Realkreditinstituttet har i dialogen om oprettelsen af en byggekredit meldt tilbage, at da der er tale om en specialejendom med begrænset alternativ anvendelse udover ældreboliger eller andre kommunale tilbud, skal Vallensbæk Kommune stille garanti for lånet. Det indstilles derfor, at lånegaranti for realkreditlån på op til 25 mio. kr. blive godkendt.
Økonomi- og personalemæssige konsekvenser Vallensbæk Kommunes medfinansiering af facaderenoveringen bliver finansieret af de allerede afsatte anlægsmidler på 10 mio. kr. i 2026 og 2027.
Den afgivne lånegaranti vil alene blive aktiveret i tilfælde af Rønnebækhus går konkurs, hvor der i første omgang vil være sikkerhed i selve bygningen. Der bliver ikke opkrævet garantiprovision for lånegarantier vedrørende ældreboliger.
Sammenhæng til udviklingsstrategien Sagen har relation til delvision 3, Livskvalitet i et godt og sundt liv i kommunens udviklingsstrategi
Sammenhæng til FN's verdensmål Ingen bemærkninger
Kommunikation Ingen bemærkninger
Retsgrundlag S/I Rønnebækhus bestyrelses vedtægter

Punkt 12: ØU - Regnskab 2025 for Vallensbæk Boligselskab 26/3806 Afbud: Erdal Colak

Beslutning

KOMMUNALBESTYRELSEN DEN 09-09-2026 Godkendt.

ØKONOMIUDVALGET DEN 02-09-2026 Anbefales.

Kilde: Vallensbæk Kommune, Kommunalbestyrelsen, referat fra mødet onsdag 9. september 2026, punkt 11. Læs den originale sag hos kommunen.