Vallensbæk
Nyt fra byråd og udvalg

Besluttet 9. september, Kommunalbestyrelsen, Vallensbæk

ØU - Risikovurdering af kommunale lånegarantier og fastsættelse af garantiprovision

Sagen bliver behandlet i Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen.

Kort fortalt

Hvem
Kommunalbestyrelsen, Vallensbæk Kommune
Hvornår
Onsdag 9. september 2026
Status
Besluttet. KOMMUNALBESTYRELSEN DEN 09-09-2026 Blev taget til efterretning hhv.Beslutningen er forkortet her. Læs hele beslutningen
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

Sagen bliver behandlet i Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen.
Center for Økonomi og Beskæftigelse indstiller,
at risikovurdering af de kommunale garantiforpligtelser i 2026 bliver taget til efterretning
at forvaltningens forslag til garantiprovisionssatser for 2026 bliver godkendt, og at garantiprovisionssatserne dermed er uændrede i forhold til 2025

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen besluttede 25. februar 2026 en skærpet praksis for risikovurdering af de kommunale garantiforpligtigelser. Den skærpede praksis ligger i forlængelse af en anbefaling fra BDO i forbindelse med deres revision af årsregnskabet for 2024.
Den nye praksis indebærer, at Kommunalbestyrelsen årligt vil få fremlagt et samlet overblik og risikovurdering af alle kommunale garantier. Samtidig skal Kommunalbestyrelsen godkende garantiprovisionssatser for de lånegarantier, hvor der opkræves garantiprovision.
Risikovurdering Vallensbæk Kommune stiller en række forskellige typer af garantier, og det samlede overblik

pr. 31. december 2025 fremgår af tabellen nedenfor.

Garantiforpligtigelser mv. Almenboligloven Solidarisk forpligtelse (Interessentskaber) Indskudskapital (Hovedstadens Letbane mv.) Selvstændige forsyningsselskaber I alt

Samlet set stillede Vallensbæk Kommune pr. 31. december 2025 garantier og indskudskapital for 537,8 mio. kr. De enkelte elementer gennemgås i nedenfor.
Almenboligloven En kommune skal stille garanti for en del af realkreditlånet i forbindelse med nybyggeri af almene boliger og kan ligeledes stille garanti i forbindelse med renovering af eksisterende boliger. Det følger af almenboligloven.
Vallensbæk Kommune har pr. 31. december 2025 stillet lånegarantier for 80,9 mio. kr. fordelt på seks forskellige lån, der alle vedrører ejendomme ejet og administreret af Vallensbæk Boligselskab.
Regnskab 2025 for Vallensbæk Boligselskab bliver behandlet på nærværende møde, og regnskabet afspejler en boligorganisation med et samlet overskud i indeværende år, hvor der spares op til nødvendigt vedligehold, og hvor revisionen ikke har haft nogle bemærkninger til regnskabsaflæggelsen.
Samtidig er der høj efterspørgsel på boliger generelt i Vallensbæk Kommune, og forvaltningen vurderer derfor, at der kun er en lav risiko for, at en større del af boligerne skulle stå tomme i en længere periode.
På den baggrund vurderes Vallensbæk Kommunes risiko ved sine garantiforpligtelser efter almenboligloven at være minimal.
Solidarisk forpligtelse Vallensbæk Kommune deltager i en række kommunale interessentskaber, hvor de enkelte deltagerkommuner som udgangspunkt hæfter solidarisk for evt. gæld i interessentskabet i forbindelse med en konkurs. I praksis er der i vedtægterne indskrevet det såkaldte pro rataprincip, hvor den enkelte kommune alene hæfter for sin ejerandel typisk opgjort på baggrund af befolkningstallet.

Vallensbæk Kommune har pr. 31. december 2025 forpligtelser for 141,9 mio. kr., som primært vedrører de to forsyningsselskaber Vestforbrænding med 98,7 mio. kr. og VEKS I/S med 40,9 mio. kr.
Det er svært at foretage en egentlig risikovurdering af et kommunalt interessentskab, da en klassisk kreditvurdering blot vil afspejle kreditværdigheden af ejerkommunerne, som typisk vil være høj. Begge forsyningsselskaber drives desuden ud fra et hvile-i-sig-selv-princip, og det er derfor heller ikke muligt at se på overskudsgraden, idet denne bør være tæt på nul.
På baggrund af de to selskabers regnskab for 2025 kan det dog konstateres, at begge har haft en voksende omsætning i de seneste år. Herudover vurderes de to selskabers kundegrundlag at være stabilt, og på den baggrund vurderes Vallensbæk Kommunes risiko ved sin solidariske forpligtelse at være minimal.
Kommunalbestyrelsen traf den 29. april 2026 beslutning om ikke at indgå i særskilt projekt vedrørende CO2-fangst, som Vestforbrænding er engageret i via deres datterselskab VF Affaldsenergi A/S. Vallensbæk Kommune har derfor ikke andel hverken i den långaranti, der er stillet VF Affaldsenergi A/S eller i Vestforbrændings moderselskabsgaranti til datterselskabet.
Indskudskapital Vallensbæk Kommune har bidraget med indskudskapital til Vallensbæk Havn og Hovedstadens Letbane, hvor sidstnævnte udgør langt hovedparten af de 51,6 mio. kr., der er givet pr. 31. december 2025.
I tilfælde af konkurs vil indskudskapitalen sandsynligvis være tabt for kommunen, men der vil dog ikke være tale om en ny udgift, idet Vallensbæk Kommune allerede har afholdt udgiften til indskudskapital og medtaget den i sine regnskaber. Der er herudover ikke som udgangspunkt risiko for yderligere tab for kommunen.
Selvstændige forsyningsselskaber Endelig kommer de garantiforpligtelser, der opstår når kommunen i henhold til gældende sektorlovgivning stiller garanti for et selvstændigt forsyningsselskab, der ønsker at optage et lån hos KommuneKredit, hvilket kræver kommunal garantistillelse.
Vallensbæk Kommune har pr. 31. december 2025 garantiforpligtelser for 263,4 mio. kr., som er fordelt på fem selvstændige forsyningsselskaber, der fremgår af tabellen nedenfor. Hvis et af disse forsyningsselskaber går konkurs, som man f.eks. så det med Odsherred Forsyning i 2025, så vil det potentielt medføre, at den kommunale garanti bliver aktiveret, hvilket vil medføre en merudgift for kommunen.
Med henblik på at vurdere risikoen for, at kommunens garantistillelser bliver aktiveret, er der indhentet kreditvurderinger fra alle forsyningsselskaber fra en statsautoriseret revisor, som

forsyningsselskaberne selv har valgt og betalt for. I overensstemmelse med den skærpede praksis må kreditvurderingerne ikke være mere end tre år gamle. Resultatet af denne vurdering fremgår af tabellen nedenfor.

Risikovurdering 2026 - Revisorvurdering Forsyningsselskab Ressourceindsamling A/S Vallensbæk Fjernvarme Nord A/S Vallensbæk Fjernvarme Syd A/S HOFOR Vand Vallensbæk A/S HOFOR Spildevand Vallensbæk A/S Samlet

Garanti (1.000 kr.) Vurdering 144.751 Stærk betalingsevne 65.957 Stærk betalingsevne 33.032 Stærk betalingsevne 18.555 Meget stærk betalingsevne 1.096 Meget stærk betalingsevne 263.391

Alle fem forsyningsselskaber blevet vurderet til enten at have en stærk eller meget stærk betalingsevne, og risikoen ved den kommunale garantistillelser vurderes derfor at være begrænset.
Fastsættelse af garantiprovision En kommunal garanti giver adgang til en fordelagtig lånoptagning hos KommuneKredit, og det fremgår derfor også eksplicit af sektorlovgivningen, at der skal opkræves en garantiprovision fra de selvstændige forsyningsselskaber, der skal udgøre en kompensation for den risiko, som kommunen påtager sig.
Garantiprovision bliver opkrævet en gang årligt som en procentandel af det samlede træk på den kommunale lånegaranti hos det enkelte forsyningsselskab, som Vallensbæk Kommune stiller garanti for. Satsen for garantiprovision skal fastsættes årligt for det enkelte forsyningsselskab. Vallensbæk Kommune har tidligere anvendt de såkaldte Safe-Harbour Premiums, der er nogle minimumssatser fastsat af EU-Kommissionen for opkrævning af garantiprovision baseret på det enkelte selskabs kreditvurdering, jf. tabel nedenfor, hvor den anbefalede minimumsprovisionssats fremgår i kolonnen yderst til højre.
EU’s Safe Harbour Premiums, jf. EU-Kommissionens meddelelse fra 20. juni 2008

Ankestyrelsen har i en udtalelse fra juli 2025 vedrørende em sag om Jammerbugt Kommune, vurderet, at det ikke er tilstrækkeligt at fastlægge garantiprovision ud fra skematiske regler uden en konkret skønsmæssig vurdering.

Forvaltningen har derfor foretaget en konkret vurdering af de fem forsyningsselskaber hver for sig, hvor resultatet af kreditvurderingen er blevet suppleret med nedenstående fire faktorer med henblik på at foretage en individuel og fyldestgørende risikovurdering. Den endelige vurdering af de fem forsyningsselskaber fremgår under tabellen.

Vurderingsfaktorer Forsynings-selskab

Kunde- Belåningsgrad

Gæld pr.

grundlag

kunde/forbruger

Ressourceindsamling Moderat, stabilt A/S

29 pct.

Vallensbæk Fjernvarme Nord A/S

Lille, stabilt

95 pct.

Vallensbæk Fjernvarme Syd A/S

Lille, stabilt

73 pct.

HOFOR Vand Vallensbæk A/S

Stort, stabilt

29 pct.

HOFOR Spildevand Vallensbæk A/S

Stort, stabilt

0 pct.

Indflydelse Høj
Begrænset Begrænset
Høj Høj

Ressourceindsamling A/S Ressourceindsamling er en renovationsvirksomhed, der varetager hele dagrenovationen i Albertslund, Ballerup, Gladsaxe, Ishøj og Vallensbæk Kommune. Selskabet er kreditvurderet til at have en stærk betalingsevne svarende til en anbefalet minimumsprovisionssats på 0,55 pct.
Selskabet dækker al affaldshåndtering i de fem ejerkommuner og har således et moderat til stort kundegrundlag, der endvidere vurderes at være stabilt og stigende som følge af færdiggørelse af nye boliger.
Selskabets har en lav til moderat belåningsgrad og en meget lav gæld pr. forbruger, og som medejer har Vallensbæk Kommune en høj grad af indflydelse på selskabets udvikling og drift.
Forvaltningen vurderer på den baggrund, at der ikke er grundlag for at ændre på kreditvurderingens konklusion om en stærk betalingsevne, og det indstilles derfor, at garantiprovisionssatsen for 2026 fastsættes til 0,55 pct.
Vallensbæk Fjernvarme Nord a.m.b.a. Vallensbæk Fjernvarme Nord er en forsyningsvirksomhed, der leverer fjernvarme til den nordlige del af Vallensbæk Kommune. Selskabet er kreditvurderet til at have en stærk betalingsevne svarende til en anbefalet minimumsprovisionssats på 0,55 pct.
Selskabet dækker alene den nordlige del af Vallensbæk Kommune og har således kun et lille kundegrundlag, der dog vurderes at være stabilt. Af det samlede kundegrundlag udgør 4 store kunder 32,5 pct. af selskabets omsætning, hvilket skaber en øget sårbarhed i forhold til et potentielt bortfald af en eller flere store kunder.
Selskabet har en meget høj belåningsgrad og ligeledes en høj gæld pr. forbruger, og selskabsformen som andelsselskab giver kun Vallensbæk Kommune begrænsede muligheder for at påvirke selskabets udvikling og drift.
Vallensbæk Fjernvarme Nord har den 11. august fremsendt deres finansielle strategi med en opfordring til, at garantiprovisionssatsen nedjusteres fra 0,8 pct., som har været det fastsatte niveau de seneste år, og som Kommunalbestyrelsen bl.a. genbekræftede i november 2024.
Strategien giver i sig selv ikke anledning til bekymring, men det fremgår også af strategien, at der fortsat trækkes på byggekredit i 2026 med henblik på yderligere lånoptag på et senere tidspunkt, hvilket vil resultere i en højere belåningsgrad.
Forvaltningen vurderer på den baggrund, at der fortsat er grundlag for at fastlægge en garantiprovisionssats, der ligger højere end den minimumsprovisionssats, der er angivet i kreditvurderingen. Det indstilles derfor, at garantiprovisionssatsen for 2026 fastsættes til 0,8 pct.

Vallensbæk Fjernvarme Syd a.m.b.a. Vallensbæk Fjernvarme Syd er en forsyningsvirksomhed, der leverer fjernvarme til den sydlige del af Vallensbæk Kommune. Selskabet er kreditvurderet til at have en stærk betalingsevne svarende til en anbefalet minimumsprovisionssats på 0,55 pct.
Selskabet dækker alene den sydlige del af Vallensbæk Kommune og har således kun et lille kundegrundlag, der dog vurderes at være stabilt og stigende som følge af tilslutning af nye boliger. Af det samlede kundegrundlag udgør 10 store kunder 59 pct. af selskabets omsætning, hvilket skaber en øget sårbarhed i forhold til et potentielt bortfald af en eller flere store kunder.
Selskabet har en høj belåningsgrad og ligeledes en høj gæld pr. forbruger, og selskabsformen som andelsselskab giver kun Vallensbæk Kommune begrænsede muligheder for at påvirke selskabets udvikling og drift.
De seneste år har garantiprovisionssatsen været på 0,8 pct., og forvaltningen vurderer på baggrund af ovenstående, at der fortsat er grundlag for at fastlægge en garantiprovisionssats, der ligger højere end den minimumsprovisionssats, der er angivet i kreditvurderingen. Det indstilles derfor, at garantiprovisionssatsen for 2026 fastsættes til 0,80 pct.
HOFOR Vand Vallensbæk (A/S) HOFOR Vand Vallensbæk er et forsyningsselskab, der leverer vand til den nordlige og centrale del af Vallensbæk. Selskabet er et datterselskab til HOFOR Vand Holding A/S, der er ejet af 8 kommuner, herunder København og Vallensbæk. Selskabet er kreditvurderet til at have en meget stærk betalingsevne svarende til en anbefalet minimumsprovisionssats på 0,4 pct.
Selskabet dækker de nordlige og centrale dele af Vallensbæk Kommune, og har dermed har et moderat kundegrundlag, der vurderes at være meget stabilt og uden risiko for tab af store kunder.
Selskabet har en lav til moderat belåningsgrad og en lav gæld pr. bruger, og selskabsformen som aktieselskab giver ejerkommunerne en vis indflydelse på selskabets udvikling og drift.
Forvaltningen vurderer på den baggrund, at der ikke er grundlag for at ændre på kreditvurderingens konklusion om en meget stærk betalingsevne, og det indstilles derfor, at garantiprovisionssatsen for 2026 fastsættes til 0,4 pct.
HOFOR Spildevand Vallensbæk (A/S) HOFOR Spildevand Vallensbæk er et forsyningsselskab, der ejer ledningerne og anlæggene, der gør det muligt at bortlede spildevandet i Vallensbæk. Selskabet er et datterselskab til HOFOR Spildevand Holding A/S, der er ejet af 8 kommuner, herunder København og Vallensbæk. Selskabet er kreditvurderet til at have en meget stærk betalingsevne svarende til en anbefalet minimumsprovisionssats på 0,4 pct.

Selskabet dækker hele Vallensbæk Kommune, og har dermed har et moderat kundegrundlag, der vurderes at være meget stabilt og uden risiko for tab af store kunder.
Selskabet har en meget lav belåningsgrad og en moderat gæld pr. bruger, og selskabsformen som aktieselskab giver ejerkommunerne en vis indflydelse på selskabets udvikling og drift.
Forvaltningen vurderer på den baggrund, at der ikke er grundlag for at ændre på kreditvurderingens konklusion om en meget stærk betalingsevne, og det indstilles derfor, at garantiprovisionssatsen for 2026 fastsættes til 0,4 pct.
Uklarhed omkring lovgrundlag på vand- og spildevandsområdet I forbindelse med udarbejdelsen af kreditvurderingerne for de to HOFOR-selskaber har BDO gjort opmærksom på, at der ud fra deres overbevisning er en uoverensstemmelse mellem dansk lovgivning på vandområdet og EU’s statsstøtteregler. Hvis EU’s statsstøtteregler lægges til grund, vil det resultere i garantiprovisionssatser, der er 3-4 gange højere end de nuværende satser.
Forvaltningen har været i dialog med KL, der bekræfter, at der er uklarhed omkring regler på området, og at KL løbende arbejder på at få Staten til at forpligtige sig på, at der skal ske en afklaring, der dog realistisk set ikke kan forventes inden for de næste 1-2 år.
Forvaltningen har undersøgt praksis hos nogle af de øvrige ejerkommuner af HOFOR, og kan konstatere at Brøndby Kommune anvender forhøjede garantiprovisionssatser beregnet af BDO, mens bl.a. Albertslund, Rødovre, Dragør og København opkræver garantiprovision med udgangspunkt i Safe Harbour minimumsprovisionssatserne.
Forvaltningen indstiller på baggrund af ovenstående, at Vallensbæk Kommune på nuværende tidspunkt ikke ændrer praksis, grundet den manglende klarhed om lovgrundlag, samt at en ændret praksis vil medføre forhøjede priser for HOFOR-selskabernes kunder i Vallensbæk Kommune.
Økonomi- og personalemæssige konsekvenser De nye provisionssatser for 2026 sammenholdt med de anvendte provisionssatser for 2025 fremgår af tabellen nedenfor. Størrelsen på garantiprovisionssatserne påvirker kommunens indtægter fra garantiprovision, men de foreslåede provisionssatser ligger på niveau med sidste år, og der forventes derfor ikke er mer- eller mindreindtægt på området.

Forsyningsselskab Ressourceindsamling A/S Vallensbæk Fjernvarme Nord A/S Vallensbæk Fjernvarme Syd A/S

Provisionssats 2025 0,55 pct. 0,80 pct. 0,80 pct.

Provisionssats 2026 0,55 pct. 0,80 pct. 0,80 pct.

HOFOR Vand Vallensbæk A/S HOFOR Spildevand Vallensbæk A/S

Sammenhæng til udviklingsstrategien Ingen bemærkninger.
Sammenhæng til FN's verdensmål Ingen bemærkninger.
Kommunikation Ingen bemærkninger.
Retsgrundlag Ingen bemærkninger.

Punkt 8: ØU - Budgetopfølgning 3 pr. 30. juni 2026 - Tillægsbevillinger 26/3967 Afbud: Erdal Colak

Beslutning

KOMMUNALBESTYRELSEN DEN 09-09-2026 Blev taget til efterretning hhv. godkendt.

ØKONOMIUDVALGET DEN 02-09-2026 Anbefales.

Kilde: Vallensbæk Kommune, Kommunalbestyrelsen, referat fra mødet onsdag 9. september 2026, punkt 7. Læs den originale sag hos kommunen.