Varde
Skift kommune
KøbenhavnVardeAlle kommuner

Besluttet 24. juni, Byrådet, Varde

Orientering. Ansøgning om planlægning for datacentre ved Tinghøj og Lunde

Microsoft ansøgte den 11. december 2025 om igangsætning af planlægning for tre datacentre: ét nord for Tinghøj og ét vest for Lunde, begge beliggende i Varde Kommune, samt ét ved Bramming i Esbjerg Kommune.

Kort fortalt

Hvem
Byrådet, Varde Kommune
Hvornår
Onsdag 24. juni 2026
Status
Besluttet. Anbefalingen blev godkendt.Beslutningen er forkortet her. Læs hele beslutningen
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Sagsfremstilling

Microsoft ansøgte den 11. december 2025 om igangsætning af planlægning for tre datacentre: ét nord
for Tinghøj og ét vest for Lunde, begge beliggende i Varde Kommune, samt ét ved Bramming i Esbjerg
Kommune.
De tre datacentre er gensidigt afhængige og indgår samlet i én regional cloud‑løsning, der skal betjene
danske og europæiske kunder.
Datacentrene forbindes via fiberkabler i en trekantsstruktur, som Microsoft betegner som
”triangulering”. Denne struktur sikrer en høj grad af driftssikkerhed, stabilitet og datasikkerhed.
Centrene er placeret med tilstrækkelig geografisk nærhed til, at data kan overføres hurtigt og med lav
forsinkelse, men samtidig med så stor indbyrdes afstand, at lokale hændelser – såsom strømsvigt,
tekniske fejl eller ekstremt vejr – kun vil kunne påvirke ét center ad gangen. Konceptet beskytter
både mod større hændelser og mod mindre tekniske fejl, fx problemer med enkelte serverracks.
Alle tre lokationer udgør således hinandens forudsætning, og en lokation kan ikke etableres uden de
to andre lokationer.
Som energitunge og teknisk komplekse ansøgninger behandles sagerne i Varde Kommune i regi af
kommunens taskforce, hvilket indebærer en målrettet ressourcemæssig prioritering i forvaltningen.
Ansøger har ønsket, at plan og projekt behandles i to adskilte spor, efter en eventuel politisk
godkendelse af de to principansøgninger. I det første spor udarbejdes et lokalplansforslag og et
kommuneplantillæg med tilhørende miljøvurdering. I det andet spor vil blive udarbejdet en mere
detaljeret miljørapport for det konkrete projekt der realiseres inden for lokalplanens rammer.
Miljøvurderingsmæssigt anvendes følgende begreber:

en strategisk miljøvurdering (SMV) af planerne og
en miljøkonsekvensvurdering (MKV) af de konkrete projekter.

Formålet med en opdeling af den overordnede planlægning og det konkrete projekt er at sikre en tidlig
og tydelig afklaring for både lokalsamfund og ansøger af, om kommunen ønsker at arbejde videre
med de overordnede planmæssige muligheder, og hvilke lokalplanmæssige rammer dette eventuelt
kan føre til.
Ansøger ønsker, at miljøkonsekvensvurderingerne af projekterne igangsættes kort tid efter opstarten
af de strategiske miljøvurderinger af planerne, så processerne forløber parallelt, dog med forskudte
start- og sluttidspunkter.
Sagsfremstillingerne for datacentrene ved Tinghøj og Lunde behandles i de efterfølgende
dagsordenspunkter:

Ansøgning om planlægning for et datacenter ved Tinghøj
Ansøgning om planlægning for et datacenter ved Lunde

FORVALTNINGENS

Vurdering

Forvaltningen vurderer, at den ønskede og almindeligt anvendte fremgangsmåde med adskilt
behandling af plan og projekt bør bidrage til en hurtigere afklaring for både lokalsamfund og

projektudvikler af, om byrådet ønsker at arbejde videre med planlægning for den ansøgte
arealanvendelse, og hvad det eventuelle plangrundlag vil blive.
Forvaltningen vurderer desuden, at denne fremgangsmåde samlet set vil medføre et væsentligt større
ressourceforbrug i forvaltningen, end hvis plan og projekt blev behandlet samtidigt.
KONSEKVENS I FORHOLD TIL VORES VISION, BYRÅDSGRUNDLAGET OG POLITIKKER
Ingen
RETSGRUNDLAG
Kommuneplan 2025
Planloven
Planhabitatbekendtgørelsen
Habitatbekendtgørelsen
Miljøvurderingsloven

Økonomi

Ingen
HØRING
Ingen
ANBEFALING
Forvaltningen anbefaler, at det indstilles til Byrådet,
at orienteringen tages til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning
Fraværende
Harry Voigt
Daniel Sørensen

Tidligere beslutninger
Plan- og Udviklingsudvalget
Anbefalingen blev godkendt.
Fraværende
Økonomi- og Personaleudvalget
Taget til efterretning.
Fraværende
Inger Marie Kristensen

Bilag

  • ENDELIG VERSION PP borgermøde Tinghøj d. 18. marts 2026 (9409897 - GEO-2025-09240)

Kilde: Varde Kommune, Byrådet, referat fra mødet onsdag 24. juni 2026, punkt 5. Læs den originale sag hos kommunen.