Varde
Skift kommune
KøbenhavnVardeAlle kommuner

Besluttet 24. juni, Byrådet, Varde

Ansøgning. Janderup Vandværk, kommunegaranti på 3,8 mio. kr

Janderup Vandværk har ansøgt Varde Kommune om kommunegaranti for lån på 3,8 mio. kr. til finansiering af etablering af avanceret vandbehandling på vandværket. Projektet omfatter etablering af kulfilteranlæg med efterfølgende UV-behandling samt bygningsudvidelse og installation af nød-dieselanlæg.

Kort fortalt

Hvem
Byrådet, Varde Kommune
Hvornår
Onsdag 24. juni 2026
Status
Besluttet. Anbefalingen blev godkendt. Fraværende Harry Voigt Daniel Sørensen Tidligere beslutninger Teknik- og Miljøudvalget Anbefalingen blev godkendt. Fraværende Økonomi- og Personaleudvalget Anbefalingen blev godkendt. Fraværende Inger Marie Kristensen.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Sagsfremstilling

Janderup Vandværk har ansøgt Varde Kommune om kommunegaranti for lån på 3,8 mio. kr. til
finansiering af etablering af avanceret vandbehandling på vandværket.
Projektet omfatter etablering af kulfilteranlæg med efterfølgende UV-behandling samt
bygningsudvidelse og installation af nød-dieselanlæg.
Janderup Vandværk har problemer med pesticidresten desphenylchloridazon (DPC) i drikkevandet.
Alle vandværkets boringer overskrider grænseværdien, og der er også konstateret DPC i en nyere
boring etableret i 2023. For at sikre overholdelse af drikkevandskravene og levering af rent
drikkevand til forbrugerne er der ansøgt om etablering af avanceret vandbehandling.
Den valgte løsning er et kulfilteranlæg kombineret med UV-behandling, som er en velafprøvet
teknologi til fjernelse af pesticider i drikkevand. Etableringen sker i forlængelse af eksisterende
vandværk og kræver bygningsudvidelse samt installation af proces- og nødudstyr.
Janderup Vandværk planlægger at optage en byggekredit via KommuneKredit i bygge/anlægsperioden. Når projektet er afsluttet, vil byggekreditten blive omlagt til et lån hos
KommuneKredit. Byggeperioden forventes at starte i sommeren eller efteråret 2026 og afsluttes i
løbet af 2027.
Lånet ønskes optaget som et fastforrentet lån med en løbetid på 20 år og mulighed for at indfri det før
tid.
Det nye filteranlæg forventes afskrevet over 30 år, mens bygningerne afskrives over 50 år.
Projektet er 20. august 2025 godkendt af Udvalget for Plan og Teknik i forbindelse med ansøgning om
tilladelse til avanceret vandbehandling.
FORVALTNINGENS

Vurdering

Forvaltningen har gennemgået de seneste tre års regnskaber, som viser en stabil og forudsigelig drift,
baseret på takstindtægter. Samlet set vurderes risikoen som lav.
Selskabet drives efter hvile-i-sig-selv-princippet, hvilket sikrer stabile indtægter. Lånebehovet på 3,8
mio. kr. relaterer sig til nødvendige investeringer i 2026/2027.
Der er en positiv indtjening før afskrivninger, hvilket vidner om en sund drift. Afskrivningerne er høje,
på grund af anlæggets kapitaltunge karakter, hvilket giver et negativt resultat efter afskrivninger – en
forventelig situation for forsyningsselskaber med store anlægsaktiver.
Likviditeten vurderes som stærk, og selskabet har ingen bankgæld. Den opsparede overdækning
fungerer som økonomisk buffer, og sammen med den stabile indtægtsbase medfører det, at den
finansielle risiko samlet set vurderes som lav.
Kreditvurderingen af Janderup Vandværk giver en score på 4,68 ud af 5, hvilket afspejler den lave
driftsrisiko i et takstfinansieret og lovreguleret selskab. På den baggrund fastsættes
garantiprovisionen til 0,45 % efter kommunens fælles model, hvilket vurderes som rimeligt og
markedsmæssigt.

KONSEKVENS I FORHOLD TIL VORES VISION, BYRÅDSGRUNDLAGET OG POLITIKKER
Kommunens garantistillelse bidrager til sikring af rent drikkevand og en stabil lokal vandforsyning og
understøtter kommunens målsætninger om sundhed, forsyningssikkerhed og bæredygtig udvikling.
RETSGRUNDLAG
Lånebekendtgørelsen
Kommunalfuldmagten
EU’s statsstøtteregler
Sektorlovgivning

Økonomi

Hvis Janderup Vandværk optager lån på 3,8 mio. kr. med kommunal garantistillelse, skal Varde
Kommune stille garanti for hele lånebeløbet.
Der opkræves en stiftelsesprovision på 0,25 % af garantibeløbet, hvilket svarer til 9.500 kr., samt
årlig garantiprovision på p.t. 0,45 %, hvilket udgør 17.100 kr. det første år.
HØRING
ANBEFALING
Forvaltningen anbefaler, at det indstilles til Byrådet,
at Varde Kommune stiller garanti for byggekredit på 3,8 mio. kr. til Janderup Vandværk a.m.b.a.,
at der opkræves en stiftelsesprovision på 0,25 % og en årlig garantiprovision på p.t. 0,45 % af
restgælden, og
at de budgetmæssige konsekvenser indarbejdes i budgetlægningen

Beslutning

Anbefalingen blev godkendt.
Fraværende
Harry Voigt
Daniel Sørensen
Tidligere beslutninger
Teknik- og Miljøudvalget
Anbefalingen blev godkendt.
Fraværende
Økonomi- og Personaleudvalget
Anbefalingen blev godkendt.
Fraværende
Inger Marie Kristensen

Bilag

  • Ansøgning om Lånegaranti 2026 - Janderup Vandværk AmbA (9386346 - EMN-2022-03838)
  • Referat Generalforsamling JV 2026 (9376558 - EMN-2022-03838)
  • Årsregnskab 2024 Janderup Vandværk (9376567 - EMN-2022-03838)
  • (Lukket bilag)
  • Vurderingskema til garantiprovision - Janderup Vandværk (9379264 - EMN-2022-03838)
  • SVAR kodeks_24-anbefalinger_skabelon-til-foelg-eller-forklar-november-2024 ES_cc

Kilde: Varde Kommune, Byrådet, referat fra mødet onsdag 24. juni 2026, punkt 9. Læs den originale sag hos kommunen.