Varde
Skift kommune
KøbenhavnVardeAlle kommuner

Besluttet 17. august, Plan- og Udviklingsudvalget, Varde

Udmøntning af Pulje til realisering af udviklingsplaner 2026 - runde 1

Plan- og Udviklingsudvalget har en pulje, der støtter projekter fra de lokale byers udviklingsplaner. En udviklingsplan er en procesplan for udvikling af byen gennem lokale idéer og initiativer. Projekterne viser, hvor byens energi og engagement ligger, når det gælder udvikling.

Klima og grønt

Kort fortalt

Hvem
Plan- og Udviklingsudvalget, Varde Kommune
Hvornår
Mandag 17. august 2026
Status
Besluttet. Anbefalingen blev godkendt.Beslutningen er forkortet her. Læs hele beslutningen
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Sagsfremstilling

Plan- og Udviklingsudvalget har en pulje, der støtter projekter fra de lokale byers udviklingsplaner. En
udviklingsplan er en procesplan for udvikling af byen gennem lokale idéer og initiativer. Projekterne
viser, hvor byens energi og engagement ligger, når det gælder udvikling. Det kan være i forhold til en
legeplads, den nye turistmagnet, de inkluderende fælles arrangementer eller måske byens egen
naturperle, der lige skal gøres tilgængelig for dem, der ikke kender smutvejen eller for dem, der har
brug for bedre adgangsforhold.
Udviklingsplanen er byens egen plan. Med en udviklingsplan i hånden har den lokale udviklingsgruppe,
borgerforening eller anden samlende forening et samlet overblik over idéer i byen samt en plan, der
kan være hjælpeværktøj ved ansøgning om midler til byens projekter.
Udviklingsplanen er ikke en bestillingsliste til Varde Kommune, men derimod byens egen plan der skal
skabe retning for byens frivillige og foreninger. For at understøtte arbejdet med udviklingsplanerne
har Plan- og Udviklingsudvalget puljen ”Pulje til realisering af udviklingsplaner”. Denne pulje kan
maksimalt give tilskud svarende til 50 pct. af et projekt.
Pulje til realisering af udviklingsplaner
I Varde Kommunes Pulje til realisering af udviklingsplaner er der i 2026, grundet overførte midler fra
2025, 5,5 mio. kr. til realisering af nye projekter.
Der er i 2026 to ansøgningsrunder til puljen. Ved ansøgningsfristen 3. maj 2026 indkom ansøgninger
til 2 projekter, der tilsammen ansøger om 1,05 mio. kr. (50.350 + 1.000.000)
Ansøgningerne er fordelt på de to byområder Janderup og Tistrup. Det er forvaltningens vurdering, at
de byer der senest har udarbejdet nye udviklingsplaner, også er dem, der søger til flest projekter.
Janderups udviklingsplan er vedtaget 2025 og Tistrups nye udviklingsplan er behandlet på dette møde
forud for behandling af puljen. For at sikre, at også byer/foreninger med ældre udviklingsplaner er
opmærksomme på puljen, er info om anden ansøgningsrunde i 2026 sendt ud via FUR i uge 30.
Ansøgte projekter

Janderup Skoles Støtteforening søger støtte til at omdanne det gamle, lettere forfaldne
kroket-hus, der ikke længere bliver brugt, til en NATURBASE for naturformidling og
naturaktiviteter for store og små i Janderup. Støtteforeningen søger 50.350 kr. til projektet.
NATURBASEN skal både kunne bruges af dagplejere, børnehave, skole og sfo, samt alle der
har lyst til at bruge det og blive klogere på naturens mange finurligheder i fritiden.

Tistrup Erhvervs- og Borgerforening søger 1.0 mio. kr. til et projekt med samlet
projektøkonomi på ca. 4,9 mio. kr. Projektet omhandler et sammenhængende ude- og
aktivitetsområde på arealerne ved Tistrup Skole. Projektet omfatter følgende bl.a. elementer:
o
o
o
o
o
o

Pumptrackbane til cykler, løbehjul og skate
Klatretårne, motorikbane og legeredskaber
Gynger og dobbeltsvævebane
Udendørs fitnessområde til unge og voksne
Opholdsområder med borde/bænke og solmøbler
Naturzone med vandhul og biodiversitetsområder (“vild med vilje”)

Derudover har allerede behandlede/igangværende projekter bedt om følgende:

Aktivitetsområde i Horne (2023) – projektgruppen har bedt om udsættelse ift. den endelige
etablering af projektet. På projektområdet, skolegården i Horne, er der for nyligt lagt ny
asfalt. Projektgruppen har derfor fået at vide, at projektet kan etableres i september 2026.
Projektet er i 2023 tildelt 425.000 kr.

Livet kan være en fest (2023) – projektgruppen er tidligere tildelt 50.000 til forprojekt.
Projektet har ændret sig over tid, og gruppen har derfor spurgt til, om tilsagnet kan tilpasses
de nye forhold. Midlerne blev i 2023 tildelt for, at der kunne udarbejdes et mere konkret
projektmateriale for udviklingen i/omkring Billum Forsamlingshus. Idéen var et orangeri i
tilknytning til forsamlingshuset.

På baggrund af dialog mellem kommunen og projektgruppen har projektet ændret sig til i højere grad
at fokusere på udnyttelse af eksisterende kvadratmeter end nybyg. Der skal derfor udarbejdes projekt
for etablering af orangeri inde i forsamlingshuset. Projektgruppen vil derfor sikre sig, at tilsagnet også
gælder den lidt ændrede retning for projektet.
FORVALTNINGENS

Vurdering

Bedømmelse af projekterne og en oversigt med resumé af projekterne inkl. forvaltningens
bemærkninger fremgår af bilag 2.
Med baggrund i bedømmelsen vurderer forvaltningen, at der kan gives tilsagn til de to projekter.
Projektnavn
NATURBASEN i Janderup (Janderup)
Et sammenhængende ude- og aktivitetsområde
på arealerne ved Tistrup Skole (Tistrup)

Ansøgt beløb

Anbefalet tilskud

Udsættelse på Aktivitetsområde i Horne

Udsættelse til
september
Tilpasning af
eksisterende
projekt

Udsættelse accepteres

Tilpasning af forprojekt – Livet kan være en fest
– Billum (forprojekt)
Samlet

Tilpasning accepteres

Tilskud fra puljen kan maksimalt udgøre 50 pct. af de afholdte udgifter. Medfinansieringen på 50 pct.
må ikke bestå af andre kommunale midler, jf. retningslinjerne.
En bevilling af tilskud fra puljen gælder som udgangspunkt i to år. En forlængelse af bevillingen skal
godkendes af Plan- og Udviklingsudvalget.
Tilsagn – 2 projekter
NATURBASEN i Janderup
Forvaltningen vurderer, at der kan gives tilsagn til Janderup Skoles Støtteforening. De tildelte midler
gives med henblik på etablering af NATURBASEN. Midlerne kan ikke anvendes til afholdelse af
arrangementer.
Et sammenhængende ude- og aktivitetsområde på arealerne ved Tistrup Skole.
Forvaltningen vurderer, at der kan gives tilsagn til Tistrup Erhvervs- og Borgerforening med henblik på
etablering af ude- og aktivitetsområde ved Tistrup Skole. De tildelte midler gives med henblik på at
skabe et offentligt tilgængeligt udeområde til gavn for byen og dens borgere.
Udsættelse af etablering og tilpasning af forprojekt

Projektet Aktivitetsområde i Horne har afventet kommunens arbejde med skolegården i Horne. Der er
lige lagt ny asfalt, og gruppen har fået besked på at vente til september med etablering, så den nye
asfalt ikke tager skade ifm. etableringen.
Projektet Livet kan være en fest er gået fra at arbejde på etablering/visualisering af et orangeri som
tilbygning til Billum Forsamlingshus til i stedet at anvende de indvendige kvadratmeter til samme
formål. Der vil være offentlig adgang til orangeridelen samt et toilet i forsamlingshuset.
Forvaltningen vurderer, at begge forespørgsler kan/bør efterkommes.
KONSEKVENS I FORHOLD TIL VORES VISION, BYRÅDSGRUNDLAGET OG POLITIKKER
De støttede projekter styrker både kommunens vision ”Vi i Naturen” og planstrategiens intention om,
at hverdagen skal være vældig ved at understøtte den gode hverdag i både det hjemlige liv, i
frivillighed og i den lokale udvikling.
RETSGRUNDLAG
Kommunalfuldmagten

Økonomi

Afholdes inden for midlerne i Pulje til realisering af udviklingsplaner
HØRING
Ingen
ANBEFALING
Forvaltningen anbefaler,
at de foreslåede tilskud godkendes,
at ønske til forlængelse af projekter imødekommes, og
at ønske til ændret forprojekt imødekommes.

Beslutning

Anbefalingen blev godkendt.
Fraværende

Tidligere beslutninger
Beslutninger udfyldes automatisk af systemet

Bilag

  • Ansøgninger samt bilag samlet PRU 2026 runde 1 - version 2 (9449281 - GEO-2022-77309)
  • Bedømmelse af ansøgninger ift. retningslinjer - Pulje til udviklingsplaner 2026 (9446008 GEO-2022-77309)
  • Oversigt inkl. vurdering af ansøgninger 2026 - Pulje til realisering af udviklingsplaner 2026

Kilde: Varde Kommune, Plan- og Udviklingsudvalget, referat fra mødet mandag 17. august 2026, punkt 10. Læs den originale sag hos kommunen.