Varde
Skift kommune
KøbenhavnVardeAlle kommuner

Besluttet 18. august, Børn- og Familieudvalget, Varde

Tværsektoriel samarbejdsaftale på børne- og ungeområdet i Region Syddanmark

En tværsektoriel arbejdsgruppe har revideret samarbejdsaftalen på børne- og ungeområdet i Region Syddanmark. Aftalen har været i bred høring og har mødt opbakning fra høringsparterne i både region, kommuner og almen praksis.

Skoler og børn

Kort fortalt

Hvem
Børn- og Familieudvalget, Varde Kommune
Hvornår
Tirsdag 18. august 2026
Status
Besluttet. Anbefalingen blev godkendt.Beslutningen er forkortet her. Læs hele beslutningen
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Sagsfremstilling

En tværsektoriel arbejdsgruppe har revideret samarbejdsaftalen på børne- og ungeområdet i Region
Syddanmark. Aftalen har været i bred høring og har mødt opbakning fra høringsparterne i både
region, kommuner og almen praksis. Aftalen er nu sendt til politisk godkendelse i Sundhedsråd, de
syddanske kommuner og Regionsrådet.
Varde Kommune afgav høringssvar, hvori det blev fremhævet som positivt, at aftalen indeholder en
definition af trivselsbegrebet, der bidrager til en fælles forståelse og et fælles udgangspunkt for
arbejdet med børn og unges trivsel. Det blev desuden positivt vurderet, at aftalen etablerer en fælles
faglig referenceramme på tværs af sektorer.
Aftalen sætter således en fælles retning for samarbejdet med fokus på et fælles trivselsbegreb, en
trinmodel samt en række konkrete indsatser. Centralt er en fælles tilgang til mistrivsel og en tidligere
og mere koordineret indsats på tværs af sektorer. Formålet er at styrke børn- og unges trivsel,
forebygge mistrivsel og forhindre, at det udvikler sig til psykisk sygdom samtidig med at de rette børn
og unge henvises til udredning og behandling i Børne- og Ungdomspsykiatrien.
Aftalen foreslår, at følgende indsatser prioriteres først:

Styrke hverdagssprog og en pædagogisk tilgang i forhold til mistrivsel
Direkte elektronisk korrespondancemulighed til kommunen ved begyndende eller lettere
udfordringer eller mistrivsel.
Styrkede og målrettede henvisninger til Børne- og Ungdomspsykiatrien
Gennemgående koordineringsopgave i kommunen
Kendskab til og anvendelse af Fremskudt funktion og De Lettilgængelige tilbud
Årlig tværsektoriel temadag
Overordnet tværsektorielt chefnetværk på børne- og ungeområdet

Derudover er der beskrevet en række øvrige indsatser, der med fordel kan arbejdes med i
sundhedsrådet.
Implementeringen forankres lokalt i de enkelte sundhedsråd, hvilket giver mulighed for lokalpolitisk
prioritering af indsatser, som med fordel kan indgå i arbejdet med den kommende nærsundhedsplan.
Ud over de lokale implementeringsindsatser etableres et overordnet tværsektorielt chefnetværk, som
skal følge implementeringen og understøtte tværgående videndeling i relation til samarbejdsaftalen.
FORVALTNINGENS

Vurdering

Det er forvaltningens vurdering, at den reviderede samarbejdsaftale på børne- og ungeområdet i
Region Syddanmark vil bidrage til fælles retning og tilgang på tværs af sektorer i forhold til
forebyggelse af mistrivsel og forhindre, at mistrivsel udvikler sig til psykisk sygdom samtidig med at
de rette børn og unge vil blive henvist til udredning og behandling i Børne- og Ungdomspsykiatrien.
KONSEKVENS I FORHOLD TIL VORES VISION, BYRÅDSGRUNDLAGET OG POLITIKKER
Børn og ungepolitik
Det Fælles børnesyn
Sundhedspolitik 2024-2028
RETSGRUNDLAG

Sundhedsloven §§ 119, 120, 122 og 123

Økonomi

Ingen.
HØRING
ANBEFALING
Forvaltningen anbefaler,
at den tværsektorielle samarbejdsaftale på børne- og ungeområdet godkendes.

Beslutning

Anbefalingen blev godkendt.
Udvalget ønsker en opfølgning efter 1 år.
Fraværende

Tidligere beslutninger
Beslutninger udfyldes automatisk af systemet

Bilag

  • Samarbejdsaftale_børn og unge mistrivsel_mar2026_FINAL (9393184 - EMN-2023-00267)

Kilde: Varde Kommune, Børn- og Familieudvalget, referat fra mødet tirsdag 18. august 2026, punkt 7. Læs den originale sag hos kommunen.