Varde
Skift kommune
KøbenhavnVardeAlle kommuner

Besluttet 18. august, Erhvervs- og Arbejdsmarkedsudvalget, Varde

Ladestandere til elcykler og andre eldrevne køretøjer (ikke elbiler)

Forvaltningen igangsatte som et led i at understøtte strategien om bæredygtig turismeudvikling ultimo 2024 et forarbejde i forbindelse med en puljeansøgning til Vejdirektoratet vedrørende opstilling af ladestandere til elcykler og andre eldrevne køretøjer. Ansøgningen blev ikke imødekommet.

Trafik og cyklerErhverv og job

Kort fortalt

Hvem
Erhvervs- og Arbejdsmarkedsudvalget, Varde Kommune
Hvornår
Tirsdag 18. august 2026
Status
Besluttet. Anbefalingen blev godkendt. Fraværende Julie Gottschalk. Tidligere beslutninger Teknik- og Miljøudvalget Anbefalingen blev godkendt. Fraværende Handicaprådet 2026 - 2029 Handicaprådet ser meget positiv på tiltaget om at oprette ladestandere rundt i kommunen. Handicaprådet ser gerne at der en opmærksomhed på muligheden for at holde i læ, da en opladning kan varer længere tid.Beslutningen er forkortet her. Læs hele beslutningen
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Sagsfremstilling

Forvaltningen igangsatte som et led i at understøtte strategien om bæredygtig turismeudvikling ultimo
2024 et forarbejde i forbindelse med en puljeansøgning til Vejdirektoratet vedrørende opstilling af
ladestandere til elcykler og andre eldrevne køretøjer. Ansøgningen blev ikke imødekommet. Der blev i
forbindelse med arbejdet identificeret 10 strategisk placerede lokationer, som tilsammen kunne binde
kommunen bedst muligt sammen og sikre god tilgængelighed for både borgere og besøgende.
I det oprindelige arbejde blev der identificeret juridiske udfordringer vedrørende driften af
ladestanderne, specifikt udgiften til den el, der bruges. Disse juridiske udfordringer gælder fortsat og
skal fortsat håndteres i den videre proces.
Efterfølgende har både borgere og Handicaprådet efterspurgt etablering af ladestandere, og
forvaltningen har derfor genoptaget arbejdet med henblik på at afdække mulighederne for en mere
afgrænset og realiserbar løsning.
FORVALTNINGENS

Vurdering

Forvaltningen vurderer, at der er et stigende behov for ladestandere til elcykler og eldrevne køretøjer
som f.eks. kabinescootere. Behovet knytter sig til Kommunens målsætninger om mobilitet, grøn
omstilling og tilgængelighed for borgere med særlige behov. Ligeledes forventes det at understøtte
strategien for bæredygtig turisme, fordi det vil fremme mulighederne for cykelturisme i området.
En forsøgsordning med et begrænset antal ladestandere vurderes at være en hensigtsmæssig og
risikominimerende tilgang, som giver mulighed for at indsamle erfaringer vedrørende både
anvendelse, økonomi og drift, samtidig med at efterspørgslen imødekommes.
Forvaltningen vurderer desuden, at en model, hvor opsætningen finansieres via eksisterende
indtægter fra elbil-ladestandere, og driften løftes af eksterne aktører, kan skabe et bæredygtigt
grundlag for forsøget uden væsentlig belastning af Kommunens økonomi.
Forslag om forsøgsperiode
Forvaltningen foreslår, at der iværksættes en forsøgsperiode, hvor der opstilles 3‑5 ladestandere
strategisk fordelt i kommunen. Formålet er at afprøve det faktiske behov, anvendelsen og
driftsomfanget, inden der eventuelt træffes beslutning om en bredere udrulning.
Placeringerne vil blive udvalgt med fokus på synlighed, tilgængelighed og samspil med eksisterende
funktioner og aktiviteter, herunder relevante destinationer for både borgere, turister og brugere af
eldrevne hjælpemidler. Se bilag 1 for de placeringer, der blev udpeget i forbindelse med ansøgningen
til Vejdirektoratet.
Finansiering af opsætning
Forvaltningen foreslår, at udgifterne til opsætning af ladestanderne finansieres via de indtægter,
Kommunen allerede har fra ladestandere til elbiler. Herved undgås behovet for yderligere
puljeansøgninger eller ekstern finansiering, samtidig med at sammenhængen mellem kommunens
ladeinfrastruktur styrkes.
Forvaltningen har indhentet tilbud på ladestandere samt opsætning, jf. bilag 2.
Finansiering af driften
Forvaltningen foreslår, at driften inkl. herunder udgiften til elforbruget løftes af eksterne aktører,

f.eks. gennem et samarbejde med ”Vækst i Varde”.
Der kan desuden indgås dialog om eventuelle supplerende partnerskaber, hvis dette vurderes
relevant. Den konkrete organisering og håndtering af driften skal afklares nærmere under
hensyntagen til de fortsat gældende juridiske rammer.
Tidligere dialog med Varde Provsti har peget på muligheden for opladning ved kirkerne. Denne
mulighed kan undersøges yderligere.
KONSEKVENS I FORHOLD TIL VORES VISION, BYRÅDSGRUNDLAGET OG POLITIKKER
Det vurderes, at etablering af offentlige ladepunkter til elcykler og eldrevne køretøjer vil understøtte
byrådsgrundlaget samt strategierne for bæredygtig turismeudvikling og grøn borgermobilitet.
Forsøgsordningen vil styrke de rekreative cykelmuligheder for både borgere og gæster.
Desuden vil tiltaget forbedre mobiliteten og tilgængeligheden for borgere, der benytter eldrevne
hjælpemidler, og dermed bidrage til øget inklusion og understøttelse af kommunens sociale og grønne
målsætninger.
RETSGRUNDLAG
Kommunalfuldmagten
AFI-forordningen
Forsyningsloven

Økonomi

Udgifterne til etablering af ladestandere til elcykler og øvrige eldrevne køretøjer foreslås finansieret via
eksisterende indtægter fra kommunens elbil-ladestandere.
Kommunen har indgået flerårige kontrakter med operatører om opsætning og drift af ladestandere,
hvor operatørerne betaler en fast indtægt til kommunen.
Indtægterne fra ladestanderne anvendes som udgangspunkt til videre udbygning og tilpasning af
kommunens ladeinfrastruktur. Det omfatter blandt andet behov for flytning og justering af
ladestandere i forbindelse med byudviklingsprojekter, herunder i Blåvand og Vejers.
På den baggrund kan der afsættes en ramme på 50.000 kr./75.000 kr. fra de eksisterende indtægter
til etablering af en forsøgsordning med ladestandere til elcykler og andre eldrevne køretøjer.
Økonomiafdelingen har ikke yderligere bemærkninger.
HØRING
Ældrerådet og Handicaprådet
ANBEFALING
Forvaltningen anbefaler,
at opstillingen af ladestanderne på forsøgsbasis godkendes,
at forvaltningen bemyndiges til at udpege lokationerne,
at udgifter til etablering af forsøgsordningen finansers af indtægter på ladestandere,
at forvaltningen arbejder videre med at finde en ordning på finansiering af driftsudgifter med eksterne
aktører, og
at sagen sendes til høring i Ældrerådet, Handicaprådet og Erhvervs- og Arbejdsmarkedsudvalget.

Beslutning

Anbefalingen blev godkendt.
Fraværende
Julie Gottschalk.

Tidligere beslutninger
Teknik- og Miljøudvalget
Anbefalingen blev godkendt.
Fraværende
Handicaprådet 2026 - 2029
Handicaprådet ser meget positiv på tiltaget om at oprette ladestandere rundt i kommunen.
Handicaprådet ser gerne at der en opmærksomhed på muligheden for at holde i læ, da en opladning
kan varer længere tid.
Handicaprådet opfordrer til at gentænke placeringerne af stederne i forhold til tilgængelighed samt
opfordrer forvaltningen til at rette henvendelse til de private virksomheder (hoteller/sportshaller) om
at de får oprettet ladestandere.
Der skal være et stort fokus på formidling af placeringerne samt at der kan være steder hvor man skal
have sit eget ladestik med.

Fraværende
Tina Agergaard Hansen
Marianne Schmidt Kjærgaard
Irene Fisker
Sten Lund
Ældrerådet 2026 - 2029
Ældrerådet finder at opstilling af ladestandere er et godt tiltag, men skal anbefale at placeringerne af
ladestanderne også er med fokus på de steder hvor ældre færdes i lokalområderne frem for decideret
turistlokationer.
Fraværende
Idgen Rose

Bilag

  • Placering af ladestandere (9385832 - GEO-2023-08613)
  • Tilbud fra Falco (9385815 - GEO-2023-08613)

Kilde: Varde Kommune, Erhvervs- og Arbejdsmarkedsudvalget, referat fra mødet tirsdag 18. august 2026, punkt 10. Læs den originale sag hos kommunen.