Besluttet 18. august, Erhvervs- og Arbejdsmarkedsudvalget, Varde
Evaluering af prøvehandlinger - Helhedsorienterede indsatser
Social og Handicap og Jobcentret har i fællesskab undersøgt og afprøvet helhedsorienterede indsatser og giver her status på arbejdet. Social og Handicap og Jobcentret er gået sammen om at styrke samarbejdet og skabe mere sammenhængende og borgernære indsatser.
Kort fortalt
- Hvem
- Erhvervs- og Arbejdsmarkedsudvalget, Varde Kommune
- Hvornår
- Tirsdag 18. august 2026
- Status
- Besluttet. ANBEFALINGEN BLEV TAGET TIL EFTERRETNING.Beslutningen er forkortet her. Læs hele beslutningen
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Sagsfremstilling
Social og Handicap og Jobcentret har i fællesskab undersøgt og afprøvet helhedsorienterede indsatser
og giver her status på arbejdet.
Social og Handicap og Jobcentret er gået sammen om at styrke samarbejdet og skabe mere
sammenhængende og borgernære indsatser. Dette blev iværksat da regeringen varslede en lov om
helhedsorienterede indsatser der skulle understøtte at borgere med komplekse og sammensatte
problemer, flere kommunale planer samt potentiale for udvikling i forhold til arbejdsmarkedet og
bedre livsmestring får en sammenhængende udredning, en koordineret indsats og ret til en
helhedsorienteret plan. Loven blev dog ikke en realitet.
I den proces har konsulentfirmaet Innohow sammen med medarbejdere og borgere undersøgt,
hvordan vi bedst kan skræddersy indsatserne efter målgruppens ønsker og behov. Resultaterne blev
præsenteret ved et Åbent Hus, hvor både borgere, medarbejdere og politikere deltog.
I starten af 2025 blev der afholdt en fælles workshop for medarbejdere fra begge områder, hvor
borgernes input blev omsat til fire konkrete prøvehandlinger:
Parløb på tværs af myndigheder – for mere sammenhæng i borgerens sag
Fysisk kalender til borgeren – for bedre overblik og koordinering
Visuel kommunikation i borgermøder – for at finde den metode, der virker bedst
En fælles plan – for at skabe sammenhæng i borgerens forløb
Cheferne i henholdsvis Jobcenteret og Social og Handicap besluttede, at der skulle arbejdes videre
med de tre førstnævnte prøvehandlinger.
I forhold til èn fælles plan er der aktuelt ingen digital løsning der understøtter det tværgående
samarbejde. Der er igangsat en afklaring af, hvorvidt Social og Handicap kan dokumentere i – eller få
læseadgang til Jobcentrets fagsystem eller omvendt. En digitalt understøttet fælles plan på tværs af
fag- og forvaltningsområder vil formegentlig kræve anskaffelse og implementering af et nyt
fagsystem. I det daglige arbejde er der opmærksomhed på fælles sager og at få koordineret på tværs.
Social og Handicap udvalgte 15 fællessager, som blev omdrejningspunkt for prøvehandlingerne fra
oktober 2025. Samarbejdet involverede i alt 15 rådgivere – 4 fra Social og Handicap og 11 fra
Jobcentret (Rehabilitering, Jobparat og Ung samt Kontanthjælp og Integration). Der er gennemført en
erfaringsopsamling i 2026, hvor prøvehandlingerne blev afsluttet.
Forvaltningen vil give et overblik over resultaterne fra evalueringen af prøvehandlingerne på mødet.
FORVALTNINGENS
Vurdering
Forvaltningen vurderer, at der på baggrund af de gennemførte prøvehandlinger, er opnået erfaringer,
som med fordel kan videreføres i den fremadrettede indsats. Særligt erfaringerne med parløb på
tværs vurderes at have haft en positiv betydning.
Samtidig bemærker forvaltningen, at indsatsen for målgruppen vil blive påvirket af
beskæftigelsesreformen, bl.a. i forhold til anvendelsen af mentorstøtte. Det forventes, at
beskæftigelsesreformen medfører ændringer i hyppigheden af Jobcentrets kontakt med borgerne i
målgruppen.
Forvaltningen vurderer, at der fortsat er behov for et tæt og koordineret tværfagligt samarbejde i
sagerne. Et tæt samarbejde mellem Social og Handicap og Jobcentret medvirker til at styrke
kommunens sammenhængende indsats for borgere med komplekse og tværgående udfordringer.
KONSEKVENS I FORHOLD TIL VORES VISION, BYRÅDSGRUNDLAGET OG POLITIKKER
Samarbejdet om helhedsorienterede indsatser understøtter byrådsgrundlaget om, at Varde Kommune
vil yde service med udgangspunkt i mennesker og deres mulighed for at udfolde og udvikle sig.
RETSGRUNDLAG
Kommunalfuldmagten
Økonomi
Økonomiafdelingen oplyser, at der ikke har været afsat budget til afprøvning af helhedsorienterede
indsatser. De afholdte aktiviteter er dermed finansieret indenfor eksisterende ramme.
HØRING
Ingen
ANBEFALING
Forvaltningen anbefaler Social- og Seniorudvalget og Erhvervs- og Arbejdsmarkedsudvalget,
at evalueringen tages til efterretning.
Beslutning
ANBEFALINGEN BLEV TAGET TIL EFTERRETNING.
Fraværende
Julie Gottschalk.
Tidligere beslutninger
Beslutninger udfyldes automatisk af systemet
Bilag
- Præsentation for udvalget (9385047 - EMN-2022-25544)
Kilde: Varde Kommune, Erhvervs- og Arbejdsmarkedsudvalget, referat fra mødet tirsdag 18. august 2026, punkt 8. Læs den originale sag hos kommunen.