Besluttet 26. august, Økonomi- og Personaleudvalget, Varde
Oplæg til budgetforhandlingerne til budget 2027-2030 vedr. tidligere besluttede anlæg
Økonomi- og Personaleudvalget godkendte den 25. februar 2026 budgetproceduren til budget 20272030. I budgetproceduren indgår en række principper, herunder følgende vedrørende anlæg: Anlægsfrit år – Ingen nye anlægsønsker, da anlægsbudgettet er fuldt udmøntet på anlægsprojekter i perioden 2026-2029.
Kort fortalt
- Hvem
- Økonomi- og Personaleudvalget, Varde Kommune
- Hvornår
- Onsdag 26. august 2026
- Status
- Besluttet. Anbefalingen blev godkendt.Beslutningen er forkortet her. Læs hele beslutningen
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Sagsfremstilling
Økonomi- og Personaleudvalget godkendte den 25. februar 2026 budgetproceduren til budget 20272030.
I budgetproceduren indgår en række principper, herunder følgende vedrørende anlæg:
Anlægsfrit år – Ingen nye anlægsønsker, da anlægsbudgettet er fuldt udmøntet på
anlægsprojekter i perioden 2026-2029. Hvis udvalgene har nye anlægsforslag, så skal udvalget
pege på, hvilke allerede besluttede anlægsprojekter, som det ønsker skal udgå eller udskydes.
Direktionen vil komme med et oplæg til budgetforhandlingerne om, hvilke tidligere besluttede
anlæg, som kan skubbes eller annulleres.
Med afsæt i budgetproceduren har Direktionen gennemgået tidligere besluttede anlæg, både overførte
anlæg fra 2025 eller tidligere samt besluttede anlægsprojekter i budget 2026-2030. Direktionen har
på baggrund heraf udarbejdet et oplæg til budgetforhandlingerne vedrørende tidligere besluttede
anlægsprojekter, som enten kan:
Omprioriteres til andre projekter og investeringer.
1.1 Årlige puljer, hvor der er akkumuleret mindreforbrug
1.2 Restbeløb i cykelstipuljen i 2027
1.3 Projekter, hvor formål eller behov er ændret
Udskydes til 2031 eller senere.
Sagen var oprindeligt planlagt til møderne i juni, men blev udsat i de fleste udvalg. Vedhæftede
tilrettede oplæg (bilag 1) kommer i stedet til behandling i udvalgene i august. Derefter går oplægget
videre til budgetforhandlingerne og budgetseminaret.
FORVALTNINGENS
Vurdering
Der er overført et væsentligt antal anlægsprojekter fra 2025 eller tidligere til 2026 på samlet set ca.
170 mio. kr. Desuden er anlægsbudgettet fuldt udmøntet på anlægsprojekter i perioden 2026-2029.
Der er pt. kun ca. 13 mio. kr. i ikke-prioriterede anlægsmidler i 2030.
Der er et restbeløb på ca. 28 mio. kr. i anlægspuljen målrettet struktur, Folketingets reformer,
klima mv.
I budgetproceduren 2027-2030 er der afsat 10 mio. kr. til at udmønte Byrådsgrundlaget 20262029.
I Direktionens oplæg til budgetforhandlingerne til budget 2027-2030 vedr. tidligere besluttede
anlægsprojekter er det vurderingen, at en række tidligere besluttede anlægsprojekter kan
omprioriteres til andre projekter og investeringer
Det vedrører årlige puljer, hvor der er akkumuleret mindreforbrug, hvor det er vurderingen, at
selvom en del af dette mindreforbrug kan omprioriteres, så vil det stadig være muligt at
gennemføre de planlagte anlægsprojekter, som puljerne vedrører.
Desuden er det vurderingen, at for en række tidligere besluttede anlægsprojekter, så er
formål eller behovet ændret, hvorfor disse anlægsprojekter kan omprioriteres.
Det bemærkes, at der er lagt op til, at oplægget går videre til budgetforhandlingerne og
budgetseminaret, hvor det er Byrådet, som skal tage stilling til, om disse anlægsprojekter skal
omprioriteres eller udskydes
Økonomi
Økonomiafdelingen har ingen yderligere bemærkninger.
ANBEFALING
Forvaltningen anbefaler,
at Direktionens oplæg om tidligere besluttede anlægsprojekter går videre til budgetforhandlingerne og
budgetseminaret, hvor Byrådet skal tage stilling til, om disse anlægsprojekter skal omprioriteres,
udskydes eller fastholdes.
Beslutning
Anbefalingen blev godkendt.
Fraværende
Poul Burgaard
Tidligere beslutninger
Beslutninger udfyldes automatisk af systemet
Bilag
- (Lukket bilag)
Kilde: Varde Kommune, Økonomi- og Personaleudvalget, referat fra mødet onsdag 26. august 2026, punkt 5. Læs den originale sag hos kommunen.