Varde
Skift kommune
KøbenhavnVardeAlle kommuner

Besluttet 23. september, Teknik- og Miljøudvalget, Varde

Skovrejsning inden for åbeskyttelseslinjen ved Mølbyvej 24

Varde Kommune har modtaget ansøgning om skovrejsning på matr.nr. 1l og 2c Kvie By, Skovlund, beliggende Mølbyvej 24. Projektet omfatter skovrejsning på ca. 36 ha, hvoraf ca. 6 ha ønskes etableret inden for åbeskyttelseslinjen langs Grindsted Å.

Kort fortalt

Hvem
Teknik- og Miljøudvalget, Varde Kommune
Hvornår
Onsdag 23. september 2026
Status
Besluttet. Kitty Gamkinn stillede følgende ændringsforslag: NÆRdemokraterne stiller ændringsforslag om, at der meddeles tilladelse jævnfør ansøgning på betingelse af, at der på pågældende arealer bliver tale om lysåben egeskov. Forslaget er motiveret af, at det har en omgående positiv effekt på klima, vandmiljø, naturindhold, biodiversitet og rekreation, og ansøger løfter kvælstofregulering, som kommunens landmænd ellers skal løfte. Ændringsforslaget blev sat til afstemning.Beslutningen er forkortet her. Læs hele beslutningen
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Sagsfremstilling

Varde Kommune har modtaget ansøgning om skovrejsning på matr.nr. 1l og 2c Kvie By, Skovlund,
beliggende Mølbyvej 24. Projektet omfatter skovrejsning på ca. 36 ha, hvoraf ca. 6 ha ønskes
etableret inden for åbeskyttelseslinjen langs Grindsted Å.
Skovrejsning inden for åbeskyttelseslinjen kræver dispensation fra naturbeskyttelseslovens § 16.
Bestemmelsen skal beskytte åer og søer som værdifulde natur- og landskabselementer blandt andet
mod tilplantning.
Udvalget har i 2023 og 2024 behandlet tre sager om skovrejsning inden for åbeskyttelseslinjen og
dallandskab, hvor der efter konkrete vurderinger blev meddelt dispensation og tilladelse til
skovrejsning. Den aktuelle sag adskiller sig ved, at det ansøgte areal indgår som en integreret del af
Grindsted Ådal, og at skovrejsning inden for åbeskyttelseslinjen vil påvirke oplevelsen af de åbne
ådalslandskaber væsentligt.
Forvaltningen besigtigede arealet 19. august 2026. De ansøgte arealer inden for åbeskyttelseslinjen
ligger i et åbent og velaflæseligt ådalslandskab med lange udsigter både langs åen og på tværs af
ådalen. En del af projektområdet er udpeget som dallandskab og skovrejsning uønsket i
Kommuneplan 2025.
I forbindelse med partshøringen har ansøger anført, at arealet inden for åbeskyttelseslinjen består af
en flad og dyrket mark, som efter ansøgers vurdering ikke udgør en del af den egentlige ådal. Ansøger
vurderer derfor, at åbeskyttelseslinjen i dette tilfælde primært følger et afstandskriterium og ikke de
konkrete landskabelige forhold.
Ansøger har endvidere anført, at skovrejsningen vil styrke naturindholdet, skabe bedre sammenhæng
mellem eksisterende natur- og skovområder, understøtte Det Grønne Danmarkskort samt bidrage til
reduktion af kvælstofudledning og kommunens klimaindsats. Endelig fremhæves det, at de 6 ha inden
for åbeskyttelseslinjen indgår som en vigtig del af et samlet skovrejsningsprojekt på ca. 36 ha.
Ansøger har på den baggrund anmodet om, at kommunen genovervejer det påtænkte afslag og
meddeler dispensation.
Sagen behandles samtidig med to øvrige ansøgninger om skovrejsning inden for åbeskyttelseslinjen
ved Mølbyvej 13 langs Grindsted Å og Fuglsigvej 8 langs Sneum Å. Sagerne vedrører samme type
ansøgning om skovrejsning inden for åbeskyttelseslinjen i ådalslandskaber, men hver sag vurderes
selvstændigt på grundlag af de konkrete landskabelige, naturmæssige og planlægningsmæssige
forhold.
FORVALTNINGENS

Vurdering

Forvaltningen vurderer, at de ansøgte arealer indgår i det samlede åbne og velaflæselige
ådalslandskab langs Grindsted Å. Skovrejsningen vil ændre dele af det nuværende åbne ådalslandskab
til skov og dermed forringe landskabsoplevelsen. De ansøgte beplantninger vil samtidig svække
ådalens funktion som lysåben spredningskorridor og mindske sammenhængen mellem de åbne
naturprægede arealer langs vandløbet.
Forvaltningen har vurderet de forhold, som ansøger har fremført i partshøringen, herunder hensynet
til naturforbedring, økologiske forbindelser, kvælstofreduktion og klimaeffekter ved skovrejsning.
Forvaltningen anerkender, at skovrejsning kan bidrage positivt til natur, miljø og klima.

Forvaltningen vurderer imidlertid, at disse hensyn i den konkrete sag ikke kan tillægges afgørende
vægt i forhold til de landskabelige og biologiske interesser, som åbeskyttelseslinjen skal beskytte. Ved
besigtigelsen blev det vurderet, at de ansøgte arealer indgår i den åbne og velaflæselige ådal, og
skovrejsning vurderes at ville medføre en markant og varig landskabelig ændring.
Forvaltningen lægger desuden vægt på, at dele af projektområdet er udpeget som dallandskab og
skovrejsning uønsket i Kommuneplan 2025, samt at størstedelen af det samlede skovrejsningsprojekt
fortsat kan gennemføres uden for åbeskyttelseslinjen.
Sagen handler ikke om, hvorvidt der skal etableres mere skov, men om hvor skoven placeres.
Forvaltningen vurderer, at de åbne ådale er en værdifuld og begrænset landskabsressource, som
åbeskyttelseslinjen skal medvirke til at bevare. En dispensation til skovrejsning i en åben og
velaflæselig ådal uden særlige forhold vil kunne svække grundlaget for en ensartet administration af
beskyttelseslinjen i fremtidige sager. Selvom Grøn Trepart har fokus på mere skov og natur, vurderer
forvaltningen, at ny skov som udgangspunkt bør placeres uden for åbeskyttelseslinjen og områder
udpeget som dallandskab. Naturudvikling inden for åbeskyttelseslinjen kan alternativt fremmes ved
permanent ekstensiv drift af arealerne eller ved at lade dem indgå som lysåbne naturarealer i det
samlede skovrejsningsprojekt.
Forvaltningen vurderer samlet, at projektet strider mod formålet med naturbeskyttelseslovens § 16
om at beskytte de landskabelige og biologiske værdier omkring vandløb. Der foreligger derfor ikke
særlige forhold, som kan begrunde dispensation.
KONSEKVENS I FORHOLD TIL VORES VISION, BYRÅDSGRUNDLAGET OG POLITIKKER
Sagen understøtter Varde Kommunes beslutning i Kommuneplanen om at udvikle naturen og styrke
biodiversiteten samtidig med, at de særlige landskabelige kvaliteter bevares for kommende
generationer.
Ved at fastholde beskyttelsen af de åbne ådale sikres de landskaber, som kendetegner kommunen, og
som bidrager til bosætning, friluftsliv, turisme og naturoplevelser.
RETSGRUNDLAG
Naturbeskyttelseslovens § 16 om åbeskyttelseslinjen
Kommuneplan 2025

Økonomi

Ingen.
HØRING
Ingen
ANBEFALING
Forvaltningen anbefaler,
at der meddeles afslag på ansøgning om skovrejsning inden for åbeskyttelseslinjen på matr.nr. 1l og
2c Kvie By, Skovlund, Mølbyvej 24.

Beslutning

Kitty Gamkinn stillede følgende ændringsforslag:
NÆRdemokraterne stiller ændringsforslag om, at der meddeles tilladelse jævnfør ansøgning på
betingelse af, at der på pågældende arealer bliver tale om lysåben egeskov.
Forslaget er motiveret af, at det har en omgående positiv effekt på klima, vandmiljø, naturindhold,
biodiversitet og rekreation, og ansøger løfter kvælstofregulering, som kommunens landmænd ellers
skal løfte.
Ændringsforslaget blev sat til afstemning.

Parti
Jonna Jul Gudmundsen
Preben Friis-Hauge
Claus Brink
Simon Burkarl
Kitty Gamkinn
Henriette Harmuth
Mikkel Berggreen
Schmidt

A
V
V
V
N
Æ
F

For

Imod

Hverken for
eller imod

X
X
X
X
X
X

ÆNDRINGSFORSLAGET ER HERMED FALDET.
FORVALTNINGENS ANBEFALING BLEV SAT TIL AFSTEMNING.

Jonna Jul Gudmundsen
Preben Friis-Hauge
Claus Brink
Simon Burkarl
Kitty Gamkinn
Henriette Harmuth
Mikkel Berggreen
Schmidt

Parti

For

A
V
V
V
N
Æ
F

X
X
X
X

Imod

X
X

Forvaltningens anbefaling er hermed godkendt.
Fraværende
Mikkel Berggreen Schmidt

Tidligere beslutninger
Beslutninger udfyldes automatisk af systemet

Bilag

  • Ansøgningsmateriale Mølbyvej 24 (9474875 - GEO-2026-06206)
  • Partshøringssvar Mølbyvej 24 (9479250 - GEO-2026-06206)
  • Oversigtskort og kortudsnit Mølbyvej 24 (9474872 - GEO-2026-06206)
  • Notat om permanent ekstensivering (9471623 - GEO-2026-06206)
  • Hverken for
  • eller imod

Kilde: Varde Kommune, Teknik- og Miljøudvalget, referat fra mødet onsdag 23. september 2026, punkt 10. Læs den originale sag hos kommunen.