Varde
Skift kommune
KøbenhavnVardeAlle kommuner

Besluttet 23. september, Teknik- og Miljøudvalget, Varde

Livreddertårn på Børsmose Strand

Varde Kommune har denne sommer modtaget en borgerhenvendelse med opfordring om et livreddertårn på Børsmose Strand begrundet med et ifølge borgeren stigende besøgstal. Få dage senere skete en formodet drukneulykke på stranden.

Kort fortalt

Hvem
Teknik- og Miljøudvalget, Varde Kommune
Hvornår
Onsdag 23. september 2026
Status
Besluttet. Anbefalingen blev godkendt.Beslutningen er forkortet her. Læs hele beslutningen
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Sagsfremstilling

Varde Kommune har denne sommer modtaget en borgerhenvendelse med opfordring om et
livreddertårn på Børsmose Strand begrundet med et ifølge borgeren stigende besøgstal. Få dage
senere skete en formodet drukneulykke på stranden. Forvaltningen har på denne baggrund undersøgt
benyttelsen af stranden, ansøgningsprocedure og omkostninger for et livreddertårn på Børsmose
Strand.
Ansøgningsprocedure
Varde Kommune har i dag livreddertårne ved Hvidbjerg, Vejers og Henne Strand gennem en
samarbejdsaftale med TrygFonden Kystlivredning (TrygFonden). Det er TrygFonden, der beslutter
hvilke strande, de tilbyder et livreddertårn. Det sker på baggrund af en vurdering af behov og
prioritering af ressourcer.
Der er ansøgningsfrist 1. oktober 2026 for et livreddertårn til badesæson 2027. Der gives svar på
ansøgning februar 2027.
Omkostninger
Det fremgår af den nuværende samarbejdsaftale med TrygFonden, at Kommunen er ansvarlig for
håndtering af tårnene, det vil sige op- og nedtagning, opbevaring samt rengøring, og at Kommunen er
ansvarlig for indkvartering af livredderne. Ved Hvidbjerg, Vejers og Henne Strand er det byernes
respektive erhvervsforeninger, der finder indkvartering og afholder udgiften hertil. Kommunen yder
dog et tilskud til Vejers på 12.500 kr. årligt. Samarbejdsaftalen med TrygFonden udspecificerer
kriterier til indkvarteringen. Forvaltningen står for kommunikationen med TrygFonden og
erhvervsforeningerne.
Udgifterne til endnu et livreddertårn vil altså omfatte håndtering af tårnet og indkvartering af
livredderne.
Benyttelse af stranden
Børsmose Strand er en af otte Badepunkt strande i kommunen. Modsat andre strande er der hverken
by eller sommerhusområde, men ved nedkørslen til stranden ligger Børsmose Strand Camping og et
enkelte sommerhuse. Besøgende på stranden kommer primært dertil i bil eller autocamper, og det
vurderes, at stranden anvendes af mange lokale fra Oksbøl og Varde.
Børsmose Strand er en kørestrand på ca. 1,8 km, afgrænset af Langsø Kanal mod syd og en
pælerække mod nord. Forvaltningen har ikke kendskab til besøgstællinger fra stranden, men billeder
taget fredag 14. august 2026 viser biler parkeret i tre til fire rækker, der anslås at være omkring 300
biler på stranden, og besøgstallet estimeres til omkring 1.200 mennesker. Tallene giver et billede af
en velbesøgt badestrand. Til sammenligning vurderer TrygFonden, at der er 15.000-20.000 gæster på
Henne Strand en god sommerdag i højsæson.
Ved alle Vesterhavs-strande i kommunen er der risiko for revlehuller og stærk strøm. Forvaltningen
har i 2025 udarbejdet en risikorapport for Børsmose Strand i samråd med Rådet for Større Bade- og
Vandsikkerhed. Rapporten konkluderer, at der er risiko for drukning, men at badestedet vurderes
egnet til badning under normale forhold, med en lav til moderat risiko for badende. Almindelig
opmærksomhed og ansvarlighed forudsættes for vurderingen. Rapporten anbefaler yderligere skiltning
med information om revlehuller og handlingsanvisning. Forvaltningen arbejder på en løsning med flere
mindre infoskilte eventuelt på strandens affaldsbeholdere.
Sydvestjysk Brandvæsen har gennem de sidste fire år haft tydeligt flest redninger i forbindelse med

drukneulykker på strandene ved Blåvand og Henne. Ved Børsmose Strand er der, ud over sommerens
hændelse, registreret drukneulykker i 2007 og 2016.
Varde Kommune ligger i top blandt landets kommuner med det nuværende antal livreddertårne. Kun
Aarhus Kommune har også tre livreddertårne. Badegæsterne her i kommunen har sammenlignet med
resten af landet en god mulighed for at tilvælge en badestrand med den ekstra tryghed, livredderne
giver.
FORVALTNINGENS

Vurdering

Forvaltningen vurderer, at der på varme sommerdage kan være et højt besøgstal på Børsmose
Strand, og at et livreddertårn kan bidrage til at skabe øget sikkerhed og forebygge drukneulykker.
Forvaltningen vurderer, at det kan blive vanskeligt at finde indkvartering til livreddere, som lever op til
kriterierne i samarbejdsaftalen. Der er umiddelbart kun en enkelt bolig på campingpladsen, der kan
leve op til kravene. Børsmose har ikke en erhvervsforening, der kan afholde udgiften til indkvartering,
som i de øvrige byer med livreddertårn.
KONSEKVENS I FORHOLD TIL VORES VISION, BYRÅDSGRUNDLAGET OG POLITIKKER
Varde Kommunes strande er en del af kommunens tiltrækningskraft for både bosætning og turisme.
Gode sikre badestrande er af stor betydning for mange og en indsats for øget badesikkerhed i form af
et livreddertårn ved Børsmose Strand vil understøtte Kommunens vision, turismestrategi og
byrådsgrundlag.
RETSGRUNDLAG
Kommunalfuldmagten

Økonomi

Forvaltningen anslår en meromkostning på ca. 15.000 kr. for endnu et livreddertårn.
Indkvartering af livreddere i feriehus på campingpladsen vil koste 118.700 kr.
Udgiften kan ikke dækkes af det nuværende budget for badesikkerhed. En samarbejdsaftale med
TrygFonden Kystlivredning er femårig. Hvis en ansøgning bliver imødekommet, findes finansiering i
2027 indenfor nuværende budget inden for direktørområdet. For 2028 og fremefter skal udgiften
findes som en del af budgetlægning for 2028.
Økonomiafdelingen udtaler:
Der er årligt afsat budget under Naturcenteret på 84.000 kr. til badepunkt og livredder.
Der er ikke budget til afholdelse af udgifter til livreddetårn og indkvartering af livreddere i Børsmose
på i alt 133.700 kr.
HØRING
Ingen
ANBEFALING
Forvaltningen anbefaler,
at der sendes en ansøgning til TrygFonden Kystlivredning om et livreddertårn på Børsmose Strand,
at finansiering af udgifterne i 2027 på i alt 133.700 kr. findes inden for direktørområdets nuværende
budget, og
at udgiften fra 2028 og frem indgår i områdets budgetlægning for 2028.

Beslutning

Anbefalingen blev godkendt.
Udvalget ønsker, at forvaltningen i ansøgningen til TrygFonden indarbejder, at Varde Kommune er en
af landets største destinationer målt på kommercielle overnatninger.
Udvalget ønsker, at forvaltningen skal følge udviklingen ved strandene.
Fraværende
Mikkel Berggreen Schmidt

Tidligere beslutninger
Beslutninger udfyldes automatisk af systemet

Bilag

  • Kortbilag placering af livreddertårne (9481326 - GEO-2026-06158)

Kilde: Varde Kommune, Teknik- og Miljøudvalget, referat fra mødet onsdag 23. september 2026, punkt 7. Læs den originale sag hos kommunen.