Varde
Skift kommune
KøbenhavnVardeAlle kommuner

Besluttet 5. oktober, Handicaprådet, Varde

Orientering - Hjerteløberordning, responstid og akuthjælpeordning

Hurtig hjælp til akutte hændelser som hjerneblødninger, hjertestop mv. er afgørende for prognosen for både overlevelse og efterfølgende skader.

Kort fortalt

Hvem
Handicaprådet, Varde Kommune
Hvornår
Mandag 5. oktober 2026
Status
Besluttet. Orienteringen blev taget til efterretning. Fraværende Tina Agergaard Hansen Susanne Kjeldsen Birgitte Ellehage Marianne Schmidt Kjærgaard Tidligere beslutninger Kultur- og Sundhedsudvalget Taget til efterretning Fraværende Social- og Seniorudvalget Orienteringen blev taget til efterretning. Fraværende Tina Agergaard Hansen Ældrerådet 2026 - 2029 Ældrerådet tog orienteringen til efterretning. Fraværende Conny Knigge Kristian Sigaard Susanne Jessen.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Sagsfremstilling

Hurtig hjælp til akutte hændelser som hjerneblødninger, hjertestop mv. er afgørende for prognosen
for både overlevelse og efterfølgende skader. I en geografisk stor kommune som Varde med en relativ
lav befolkningstæthed i yderområderne, kan det være vanskeligt at opretholde et tilfredsstillende
akutberedskab. Et tilfredsstillende akutberedskab har betydning for borgernes oplevelse af tryghed og
har gennem tiden haft et tilbagevendende fokus.
Pga. nationale mediers bevågenhed på emnet og ny årsberetning inden for området får Udvalget en
status for hhv. hjerteløberordningen, ambulancernes responstider og akuthjælperordningen.
Hjerteløberordningen er et veldokumenteret, borgerdrevet sundhedsinitiativ, der bidrager væsentligt
til overlevelsen ved hjertestop, hvor hurtig indsats er afgørende. Ordningen sikrer tidlig lokal respons,
så hjertelungeredning og anvendelse af hjertestarter kan iværksættes før ambulancens ankomst.
Trygfondens landsdækkende befolkningsundersøgelse fra december 2025 viser (se bilag), at
danskerne i høj grad er parate til at handle ved hjertestop. 81 % af voksne har modtaget undervisning
i livreddende førstehjælp, og blandt de 18–34-årige gælder det 92 %, blandt andet som følge af
obligatorisk undervisning i forbindelse med kørekort. 56 % af befolkningen føler sig klar til at træde
til, og kendskabet til Hjerteløberordningen er meget højt (94 %). Samtidig overvejer hver femte af
dem, der endnu ikke er hjerteløbere, at melde sig.
Pr. 31. december 2025 havde Region Syddanmark i alt 10.732 aktive hjerteløbere. Antallet er i løbet
af 2025 steget med 10 %. Regionen har 864 hjerteløbere pr. 100.000 indbyggere, hvilket fortsat
ligger under landsgennemsnittet på 985. I 2025 blev Hjerteløberordningen aktiveret 992 gange,
hvilket er blandt de højeste aktivitetsniveauer i landet. Ved 99 % af alle aktiveringer accepterede
mindst én hjerteløber alarmen, og i 98 % af tilfældene accepterede mindst to hjerteløbere alarmen.
Tallene viser en høj grad af frivillig tilgængelighed og stor villighed til hurtigt at træde til ved mistanke
om hjertestop. Varde Kommune ligger sammen med Haderslev og Esbjerg blandt de bedst dækkede
kommuner i Region Syddanmark og har et stærkt lokalt beredskab. I 2025 var der 495 aktive
hjerteløbere i kommunen. Hjerteløberordningen blev aktiveret 53 gange, hvor der i gennemsnit blev
alarmeret 18 hjerteløbere per hændelse, og 9 accepterede alarmen. Den gennemsnitlige responstid
var 04:44 minutter. Både Sundhedsstyrelsen og Hjerteforeningens faglige anbefaling er, at hjælp bør
nå frem inden for 4–5 minutter for at give den bedste chance for overlevelse.
Årsrapporten peger desuden på et fortsat fokus på optimal placering og tilgængelighed af
hjertestartere. Kommunerne anbefales at arbejde med analyser af lokal dækning og eventuelt indgå
partnerskaber med foreninger, virksomheder og lokalsamfund for at sikre god geografisk
tilgængelighed. Samtidig viser erfaringer fra ordningen et stigende behov for debriefing og psykosocial
støtte til frivillige efter belastende hændelser, hvilket kan have betydning for fastholdelse og trivsel
blandt hjerteløbere.
Ambulance-responstiden i Varde kommune 2025
Ambulancekørsel er en regional opgave, der fortløbende har både politisk, mediernes og befolkningens
fokus. Nedenfor ses de gennemsnitlige ambulance-responstider, der gælder for Varde Kommunes
geografi; målt på andelen af kørsler der når frem til ulykkesstedet inden for 15 minutter:
År

Kvartal
Q1
Q2

Procent

Antal

Q3
Q4
Q1
Q2
Q3
Q4
For hele region Syddanmark var gennemsnittet 96,2% i 4.kvartal 2024 (data for 2025 er endnu ikke
udgivet).
Tidligere er Nr. Nebel blev fremhævet som et af de områder i regionen, hvor responstiderne oftest
overskrides. Drøftelser mellem Varde Kommune og regionen, førte til etableringen af
akuthjælperordningen.
Akuthjælpeordningen
I 2023 blev der således iværksat en regional akuthjælperordning i Nr. Nebel. Ordningen (herefter
akuthjælperordningen) dækker områderne Nr. Nebel, Nymindegab, Outrup, Henne Strand og omegn. I
Varde Kommune er der i dag 3 akuthjælpere i Blåvand og omegn, samt 15 akuthjælpere i Nr. Nebel
og omegn. Udrykningerne koordineres via en app (akuthjælper), hvor akuthjælperne alarmeres ved
livs- og førlighedstruende sygdomme og ulykker.
FORVALTNINGENS

Vurdering

Samlet set er Varde Kommune dækket med tre vigtige indsatser i det akutte beredskab.

Hjerteløberordningen bidrager med høj frivillig deltagelse, hurtig lokal respons og effektiv
indsats før ambulancens ankomst.
Responstiderne for ambulancekørsel i Varde Kommune ligger generelt lavere end i hele Region
Syddanmark, hvorfor der vurderes at være plads til forbedringer, vel vidende at det er en
vanskelig regional at fordelene mandskabet så driften er mest mulig effektiv samtidig med at
dækningen er til fredsstillende i hele regionen.
Som kompensation hertil er der lokalt i den nordvestlige af kommunen etableret
akuthjælperordning.

KONSEKVENS I FORHOLD TIL VORES VISION, BYRÅDSGRUNDLAGET OG POLITIKKER
Byrådet arbejder strategisk med visionen Varde 2030, hvor udviklingen af velfærden i høj grad sker i
samarbejde med borgere og lokalsamfund. Hjerteløberordningen ligger i naturlig forlængelse af denne
tilgang, idet ordningen bygger på frivillige borgere, der aktivt bidrager til den lokale beredskabsindsats
ved hjertestop. Samtidig understøtter ordningen fællesskab, engagement og tryghed i
lokalsamfundene, hvilket er centrale elementer i visionen om et stærkt og involverende civilsamfund i
Varde Kommune.
RETSGRUNDLAG
Kommunalfuldmagten

Økonomi

Ingen
HØRING
Ingen
ANBEFALING
Forvaltningen anbefaler,
at orienteringen tages til efterretning, og
at sagen sendes til orientering i Social- og Seniorudvalget, Ældrerådet, Handicaprådet og
Udsatterådet.

Beslutning

Orienteringen blev taget til efterretning.

Fraværende
Tina Agergaard Hansen
Susanne Kjeldsen
Birgitte Ellehage
Marianne Schmidt Kjærgaard
Tidligere beslutninger
Kultur- og Sundhedsudvalget
Taget til efterretning
Fraværende
Social- og Seniorudvalget
Orienteringen blev taget til efterretning.
Fraværende
Tina Agergaard Hansen
Ældrerådet 2026 - 2029
Ældrerådet tog orienteringen til efterretning.
Fraværende
Conny Knigge
Kristian Sigaard
Susanne Jessen

Bilag

  • TrygFonden Hjerteløber - årsrapport for 2025 (007) (9351253 - EMN-2026-00633)

Kilde: Varde Kommune, Handicaprådet, referat fra mødet mandag 5. oktober 2026, punkt 3. Læs den originale sag hos kommunen.