Varde
Skift kommune
KøbenhavnVardeAlle kommuner

Besluttet 20. oktober, Erhvervs- og Arbejdsmarkedsudvalget, Varde

Introduktion til Jobcenter Varde

Som led i Erhvervs- og Arbejdsmarkedsudvalgets introduktion til udvalgets ansvars- og opgaveområder præsenteres Jobcenter Varde. Formålet er at give udvalget indsigt i jobcentrets rolle, opgaver og indsatser på beskæftigelsesområdet i Varde Kommune. Udvalgsmødet afholdes på Jobcenter Varde.

Erhverv og job

Kort fortalt

Hvem
Erhvervs- og Arbejdsmarkedsudvalget, Varde Kommune
Hvornår
Tirsdag 20. oktober 2026
Status
Besluttet. ANBEFALINGEN BLEV TAGET TIL EFTERRETNING.Beslutningen er forkortet her. Læs hele beslutningen
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Sagsfremstilling

Som led i Erhvervs- og Arbejdsmarkedsudvalgets introduktion til udvalgets ansvars- og
opgaveområder præsenteres Jobcenter Varde. Formålet er at give udvalget indsigt i jobcentrets rolle,
opgaver og indsatser på beskæftigelsesområdet i Varde Kommune. Udvalgsmødet afholdes på
Jobcenter Varde.
Jobcenter Varde indgår i den lokale erhvervsfremmeindsats sammen med Erhvervshus Sydjylland,
ProVarde, Erhvervscentret, Plan, GIS og Bæredygtighed samt Destination Vesterhavet. Samarbejdet
har til formål at skabe de bedst mulige rammer for virksomhedernes udvikling og adgang til
arbejdskraft.
Jobcenter Varde har inden for det seneste år haft 10.027 aktive kontaktforløb med i alt 8.720 borgere.
Nogle forløb har været korte, mens andre har strakt sig over en længere periode og indimellem af
flere omgange. Jobcentret løser en bred vifte af opgaver, herunder at hjælpe ledige og sygemeldte
borgere i job eller uddannelse, administrere forsørgelsesydelser, understøtte integration og tilbyde
opkvalificering. Samtidig samarbejder jobcentret tæt med virksomheder om rekruttering, fastholdelse
og udvikling af arbejdskraft for at sikre den nødvendige arbejdskraft til lokale arbejdspladser.
I arbejdet med den kommende vækststrategi forventes Jobcenter Varde særligt at bidrage inden for
tre centrale områder.
For det første skal jobcentret medvirke til at sikre virksomhederne adgang til arbejdskraft via
rekruttering og opkvalificering. Jobcentret skal bidrage til, at den arbejdskraftreserve, som findes
blandt ledige og sygemeldte borgere, i højere grad bringes i spil. Gennem en tidlig og
virksomhedsrettet indsats skal flere borgere hjælpes på arbejdsmarkedet og matches med
virksomhedernes konkrete behov, så flest muligt opnår tilknytning til arbejdslivet og bliver en del af
arbejdsstyrken. Samtidig skal jobcentret medvirke til at tiltrække flere internationale medarbejdere.
For det andet skal jobcentret styrke samarbejdet med virksomhederne. Gennem tæt dialog om
aktuelle og fremtidige behov for arbejdskraft og kompetencer kan der udvikles partnerskaber og
samarbejdsformer, som understøtter virksomhedernes vækst og udvikling.
For det tredje skal jobcentret bidrage til gode uddannelsesmuligheder og attraktive
uddannelsesmiljøer. Dette sker gennem samarbejde med uddannelsesinstitutionerne om relevante
uddannelses- og opkvalificeringstilbud samt ved at understøtte unges og voksnes vej til uddannelse og
job. Målet er at sikre et udbud af kompetencer, der matcher virksomhedernes behov og samtidig
bidrager til vækst og udvikling i Varde Kommune.
Som led i dagsordenpunktet vil udvalget få en rundtur i Jobcenter Varde med fokus på udvalgte
jobcenteropgaver.

FORVALTNINGENS

Vurdering

Forvaltningen vurderer, at introduktionen til Jobcenter Varde giver Erhvervs- og
Arbejdsmarkedsudvalget et indblik i et af kommunens største driftsområder og i jobcentrets rolle som
både myndighed, arbejdsmarkedspartner og aktør i den lokale erhvervsudvikling.
Samtidig vurderer forvaltningen, at jobcentrets strategiske betydning vil blive øget i forbindelse med
den kommende vækststrategi. Adgangen til arbejdskraft er en afgørende forudsætning for
virksomhedernes vækst og udvikling. Her spiller jobcentret en vigtig rolle i at bringe den lokale
arbejdskraftreserve i spil gennem en målrettet indsats over for ledige og sygemeldte borgere.
Derudover bidrager jobcentret til at styrke virksomhedernes rekrutteringsmuligheder gennem
opkvalificering, virksomhedsservice og tiltrækning af internationale medarbejdere.
KONSEKVENS I FORHOLD TIL VORES VISION, BYRÅDSGRUNDLAGET OG POLITIKKER
Jobcenter Varde understøtter Byrådsgrundlagets fokus på vækst og nye arbejdspladser gennem
arbejdet med at sikre virksomhederne adgang til arbejdskraft, styrke samarbejdet mellem
arbejdsmarkedets aktører og hjælpe flere borgere i job eller uddannelse. Dermed bidrager jobcentret
til både erhvervsudvikling og en stærk lokal arbejdsstyrke.
RETSGRUNDLAG
Kommunalfuldmagten.

Økonomi

Jobcenter Varde har et samlet 2026-budget på kr. 1.024.723.000 fordelt på:
Administration og sagsbehandling
Tilbud
Ydelser
Integration
UU og FGU

HØRING
Ikke relevant.
ANBEFALING
Forvaltningen anbefaler,
at introduktionen til Jobcenter Varde tages til efterretning.

Beslutning

ANBEFALINGEN BLEV TAGET TIL EFTERRETNING.
Fraværende
Tina Agergaard Hansen.
Tidligere beslutninger

Beslutninger udfyldes automatisk af systemet

Kilde: Varde Kommune, Erhvervs- og Arbejdsmarkedsudvalget, referat fra mødet tirsdag 20. oktober 2026, punkt 2. Læs den originale sag hos kommunen.