Besluttet 20. oktober, Erhvervs- og Arbejdsmarkedsudvalget, Varde
Styrket arbejdskraftindsats i Varde Kommune
Varde Kommunes kommende Vækststrategi forventes at have et særligt fokus på adgang til kvalificeret arbejdskraft som en afgørende forudsætning for vækst og udvikling i det lokale erhvervsliv.
Kort fortalt
- Hvem
- Erhvervs- og Arbejdsmarkedsudvalget, Varde Kommune
- Hvornår
- Tirsdag 20. oktober 2026
- Status
- Besluttet. Der fremsendes følgende ændringsforslag til punkt 4 på dagsordenen: at Erhvervs- og Arbejdsmarkedsudvalget drøfter perspektiverne i arbejdskraftalliancen Fælles om Job som et redskab til at udmønte Vækststrategiens spor om kvalificeret arbejdskraft, at forvaltningen arbejder videre med udviklingen af Fælles om Job i dialog med virksomheder, ProVarde, uddannelsesinstitutionerne og arbejdsmarkedets parter, at sagen sendes til orientering i Byrådet Ændringsforslag blev godkendt. Fraværende Tina Agergaard Hansen.Beslutningen er forkortet her. Læs hele beslutningen
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Sagsfremstilling
Varde Kommunes kommende Vækststrategi forventes at have et særligt fokus på adgang til
kvalificeret arbejdskraft som en afgørende forudsætning for vækst og udvikling i det lokale
erhvervsliv. For at understøtte dette spor og som et første skridt, foreslås etableringen af
arbejdskraftalliancen Fælles om Job, der skal samle de centrale aktører på arbejdskraftområdet i en
fælles indsats.
Arbejdskraftudfordringen handler både om at mobilisere den lokale arbejdskraftreserve og om at
understøtte virksomhedernes muligheder for at rekruttere kvalificeret arbejdskraft udefra, herunder
international arbejdskraft. Samtidig skal indsatsen bidrage til at sikre, at flere unge og voksne får
fodfæste på arbejdsmarkedet, mens virksomhederne oplever lettere adgang til de kompetencer, der er
behov for. Arbejdskraftindsatsen understøtter også bosætningsindsatsen, da tiltrækning af nye
medarbejdere også bidrager til flere borgere i kommunen.
Varde Kommune står over for en situation med lav ledighed, en stagnerende arbejdsstyrke og
forventninger om vækst i antallet af arbejdspladser. Flere virksomheder peger allerede i dag på
udfordringer med at rekruttere medarbejdere, og kommunens erhvervsfremmeanalyse og DI’s
erhvervsanalyse 2026 understreger, at adgangen til kvalificeret arbejdskraft er en af de væsentligste
vækstbarrierer for erhvervslivet.
Der er allerede en række initiativer på arbejdskraftområdet i regi af Varde Kommune, ProVarde og de
lokale uddannelsesinstitutioner. Analysen peger imidlertid på et potentiale for en mere
sammenhængende og koordineret indsats, hvor virksomhederne møder én samlet indgang til
samarbejde om arbejdskraft, kompetenceudvikling og rekruttering.
På den baggrund arbejdes der med etableringen af arbejdskraftalliancen Fælles om Job. Alliancen skal
samle virksomheder, Varde Kommune (Jobcenter Varde samt Erhverv og Vækst), ProVarde og
uddannelsesinstitutionerne om en fælles retning for arbejdskraftindsatsen.
De eksisterende indsatser udgør fundamentet for alliancen. Formålet er at styrke koordineringen
mellem aktørerne, skabe større gennemsigtighed for virksomhederne og sikre en fælles indsats for
både udvikling af den lokale arbejdskraftreserve og tiltrækning af arbejdskraft udefra.
Virksomhederne kan blive en aktiv del af arbejdskraftalliancen gennem partnerskabsaftaler, hvor den
enkelte virksomhed forpligter sig på konkrete indsatsspor og målsætninger.
Fælles om Job kan blandt andet:
Samle og koordinere eksisterende arbejdskraftindsatser på tværs af Jobcenter Varde, Erhverv
og Vækst, ProVarde og uddannelsesinstitutionerne.
Understøtte virksomhedernes adgang til både lokal og international arbejdskraft.
Skabe en fælles og overskuelig platform for samarbejde om rekruttering, opkvalificering og
fastholdelse af medarbejdere.
Etablere individuelle partnerskaber med virksomheder, hvor der arbejdes målrettet med
virksomhedens konkrete arbejdskraftbehov.
Styrke samarbejdet om uddannelse, kompetenceudvikling og fremtidig arbejdsstyrke.
Partnerskabsledelsen kan forankres i Jobcenter Varde med deltagelse af ProVarde samt Erhverv og
Vækst i en fælles arbejdsgruppe. Arbejdsgruppen skal sikre løbende inddragelse af virksomheder og
uddannelsesinstitutioner.
FORVALTNINGENS
Vurdering
Forvaltningen vurderer, at arbejdskraftalliancen Fælles om Job kan blive et centralt redskab til at
udmønte Vækststrategiens ambition om at sikre virksomhederne adgang til kvalificeret arbejdskraft.
Alliancen kan skabe en stærkere sammenhæng mellem de eksisterende indsatser på
arbejdskraftområdet og bidrage til en mere koordineret rekrutteringsindsats for både den lokale
arbejdskraftreserve, opkvalificering af arbejdsstyrken og rekruttering af international arbejdskraft.
Forvaltningen vurderer endvidere, at partnerskabsaftaler med virksomhederne kan styrke dialogen
mellem erhvervsliv og kommune og skabe et bedre grundlag for løbende at tilpasse indsatserne til
virksomhedernes aktuelle og fremtidige behov.
KONSEKVENS I FORHOLD TIL VORES VISION, BYRÅDSGRUNDLAGET OG POLITIKKER
Fælles om Job understøtter Byrådsgrundlagets ambition om vækst, flere arbejdspladser og et stærkt
lokalt erhvervsliv. Samtidig bidrager alliancen til udmøntningen af sporet om kvalificeret arbejdskraft i
Varde Kommunes kommende Vækststrategi.
Fælles om Job understøtter desuden visionen for Fremtidens Jobcenter, "Fra det der virker i dag, til
det der rækker længere", og Jobcenter Vardes ambition om at være en stærk samarbejdspartner for
virksomhederne.
RETSGRUNDLAG
Kommunalfuldmagten.
Økonomi
Fælles om Job etableres inden for de deltagende aktørers eksisterende økonomiske rammer.
HØRING
Ingen.
ANBEFALING
Forvaltningen anbefaler,
at perspektiverne i arbejdskraftalliancen Fælles om Job som et redskab til at udmønte
Vækststrategiens spor om kvalificeret arbejdskraft drøftes,
at forvaltningen arbejder videre med udviklingen af Fælles om Job i dialog med virksomheder,
ProVarde og uddannelsesinstitutionerne, og
at sagen sendes til orientering i Byrådet.
Beslutning
Der fremsendes følgende ændringsforslag til punkt 4 på dagsordenen:
at Erhvervs- og Arbejdsmarkedsudvalget drøfter perspektiverne i arbejdskraftalliancen Fælles om Job
som et redskab til at udmønte Vækststrategiens spor om kvalificeret arbejdskraft,
at forvaltningen arbejder videre med udviklingen af Fælles om Job i dialog med virksomheder,
ProVarde, uddannelsesinstitutionerne og arbejdsmarkedets parter,
at sagen sendes til orientering i Byrådet
Ændringsforslag blev godkendt.
Fraværende
Tina Agergaard Hansen.
Tidligere beslutninger
Beslutninger udfyldes automatisk af systemet
Bilag
- Kommissorium_Fælles om Job (9483398 - EMN-2026-01721)
- Fælles om Job - foreløbigt koncept_100926 (9483042 - EMN-2026-01721)
Kilde: Varde Kommune, Erhvervs- og Arbejdsmarkedsudvalget, referat fra mødet tirsdag 20. oktober 2026, punkt 4. Læs den originale sag hos kommunen.