Varde
Skift kommune
KøbenhavnVardeAlle kommuner

Besluttet 21. oktober, Teknik- og Miljøudvalget, Varde

Bemyndigelse til opsætning af ladestandere i Varde Kommune

Forvaltningens håndtering af henvendelser fra borgere og andre aktører i forbindelse med opsætning af ladestandere for elbiler, jf. Udbudsstrategi for ladestandere i Varde Kommune. Byrådet godkendte i 2022 en strategi for udrulning af ladeinfrastruktur til elbiler i kommunen.

Kort fortalt

Hvem
Teknik- og Miljøudvalget, Varde Kommune
Hvornår
Onsdag 21. oktober 2026
Status
Besluttet. Anbefalingen blev godkendt.Beslutningen er forkortet her. Læs hele beslutningen
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Sagsfremstilling

Teknik- og Miljøudvalget skal tage stilling til forvaltningens håndtering af henvendelser fra borgere og
andre aktører i forbindelse med opsætning af ladestandere for elbiler, jf. Udbudsstrategi for
ladestandere i Varde Kommune.
Byrådet godkendte i 2022 en strategi for udrulning af ladeinfrastruktur til elbiler i kommunen.
Strategien har til formål at understøtte den grønne omstilling og sikre adgang til offentlig
ladeinfrastruktur for borgere, virksomheder og besøgende. Strategien fastlægger blandt andet, at
Kommunen ønsker offentligt tilgængelige ladestandere i Varde by, områdebyer, lokalbyer og kystbyer,
og at der som udgangspunkt arbejdes for opsætning af ladestandere ved offentlige parkeringspladser
med mere end 20 parkeringspladser, hvis der er behov.
Varde Kommune har på baggrund af strategien gennemført et samlet udbud af kommunale arealer til
ladeoperatører. Udbuddet resulterede i, at operatørerne EWII, Bilkraft og PowerGo fik tildelt arealer til
etablering og drift af ladeinfrastruktur. Det omfattede 45 lokationer fordelt i kommunen og gav
mulighed for etablering af op til 256 ladepunkter.
Efter gennemførelsen af udbuddet oplever forvaltningen et antal henvendelser fra borgere,
virksomheder, lokalsamfund og ladeoperatører om etablering af yderligere ladestandere på
kommunale arealer. Flere af disse ønsker vedrører lokationer, som ikke indgik i det oprindelige udbud,
herunder mindre parkeringsarealer, turistmål, rekreative områder eller andre kommunale arealer med
offentlig adgang.
Den eksisterende strategi giver et politisk grundlag for den fortsatte udrulning af ladeinfrastruktur,
men forvaltningen vurderer, at der med fordel kan skabes klarhed om kompetenceforholdene i forhold
til behandling af nye ønsker til placering af ladestandere.
FORVALTNINGENS

Vurdering

Forvaltningen anbefaler derfor, at forvaltningen bemyndiges til løbende at vurdere og godkende nye
placeringer af ladestandere på kommunalt ejede arealer, når placeringerne understøtter den vedtagne
strategi, sker på markedsmæssige vilkår og ikke medfører væsentlige økonomiske eller planmæssige
konsekvenser for kommunen.
Forvaltningen vurderer, at en bemyndigelse vil sikre en smidig og effektiv håndtering af nye ønsker til
ladeinfrastruktur og samtidig understøtte de målsætninger om geografisk dækning og grøn omstilling,
som Byrådet allerede har vedtaget i den gældende strategi. Bemyndigelsen vil desuden reducere
behovet for politisk behandling af enkeltsager af mindre eller administrativ karakter, mens principielle
spørgsmål fortsat forelægges politisk.
KONSEKVENS I FORHOLD TIL VORES VISION, BYRÅDSGRUNDLAGET OG POLITIKKER
Sagen understøtter Varde Kommunes ambition om at fremme den grønne omstilling og reducere
transportsektorens klimabelastning ved at sikre en fortsat udbygning af den offentligt tilgængelige
ladeinfrastruktur. Sagen bidrager samtidig til Byrådets målsætninger om at understøtte en bæredygtig
udvikling i hele kommunen og sikre attraktive rammer for borgere, virksomheder og besøgende. Med
den foreslåede bemyndigelse kan kommunen reagere smidigt på den teknologiske udvikling og den
stigende efterspørgsel på lademuligheder, samtidig med at udbygningen sker inden for rammerne af
den vedtagne strategi for ladeinfrastruktur.
RETSGRUNDLAG

Kommunalfuldmagten

Økonomi

Ingen direkte økonomiske konsekvenser. Eventuelle aftaler om etablering af ladestandere indgås
inden for de eksisterende økonomiske og juridiske rammer og i overensstemmelse med
kommunens udbudsstrategi.
ANBEFALING
Forvaltningen anbefaler, at det indstilles til Byrådet,
at forvaltningen bemyndiges til at indgå aftaler om opsætning af ladestandere på kommunale
parkeringsarealer og øvrige kommunale arealer, når etableringen vurderes at understøtte den
geografiske dækning af ladeinfrastrukturen og sker inden for gældende lovgivning og økonomiske
rammer, og
at principielle sager, større økonomiske dispositioner eller væsentlige afvigelser fra den vedtagne
strategi fortsat forelægges til politisk godkendelse.

Beslutning

Anbefalingen blev godkendt.
Udvalget ønsker, at forvaltningen fortsat følger udviklingen på området.
Fraværende

Tidligere beslutninger
Beslutninger udfyldes automatisk af systemet

Bilag

  • Udbudsstrategi for ladestandere (1336770 - GEO-2022-82861)
  • Oversigt over lokationer for ladestandere (9524127 - GEO-2022-82861)

Kilde: Varde Kommune, Teknik- og Miljøudvalget, referat fra mødet onsdag 21. oktober 2026, punkt 5. Læs den originale sag hos kommunen.