Besluttet 22. oktober, Handicaprådet, Varde
Orientering - Bostedslægeordningen
Syddansk Universitet har peget på at borgere på socialområdet ofte har dårligere sundhedstilstand end den øvrige befolkning.
Kort fortalt
- Hvem
- Handicaprådet, Varde Kommune
- Hvornår
- Torsdag 22. oktober 2026
- Status
- Besluttet. Orienteringen blev taget til efterretning. Fraværende Tina Agergaard Hansen Christian Bergholdt Tidligere beslutninger Social- og Seniorudvalget Orienteringen blev taget til efterretning. Fraværende Tina Agergaard Hansen Handicaprådet 2026 - 2029 Udsættes til næste møde. Fraværende Susanne Kjeldsen Birgitte Ellehage Marianne Schmidt Kjærgaard.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Sagsfremstilling
Syddansk Universitet har peget på at borgere på socialområdet ofte har dårligere sundhedstilstand
end den øvrige befolkning.
Ved overenskomsten for almen praksis 2025 blev det aftalt at give mulighed for, at de sociale botilbud
(efter Servicelovens § 108 samt botilbud efter Almenboliglovens § 105 med støtte efter Servicelovens
§ 85), kan indgå samarbejdsaftale med en praktiserende læge, om at være fast tilknyttet
institutionen, som bostedslæge.
Ordningen har været kendt på plejecenterområdet siden 2016 og det har længe været et ønske at
udbrede den til også at omfatte de sociale botilbud. Dette for at fremme lige sundhed til alle.
Ordningen består af to elementer:
Beboerne på det enkelte bosted tilbydes at vælge den læge, der er fast tilknyttet bostedet.
Der indgås en samarbejdsaftale mellem kommunen og den fasttilknyttede læge om, at yde generel
sundhedsfaglig rådgivning og undervisning til personalet på bostedet.
Formålet med bostedslægeordningen, er at skabe bedre kvalitet for beboerne på bostederne, bl.a.
gennem styrket kommunikation og samarbejde mellem personalet og lægen, så der sikres størst
mulig faglig indsigt, god medicinhåndtering og kontinuitet i pleje- og behandlingsforløbene.
Rekruttering, implementeringen og evaluering i Varde Kommune
I første kvartal 2025 blev det afklaret, på hvilke bosteder ordningen var relevant og der blev
rekrutteret efter bostedslæger til Lunden, Rosenvænget, Krogen 5, Østervang og Kirkegade.
Samstyrken valgte at indgå aftale med to samarbejdende lægehuse fra samme netværkspraksis, til
bostederne i Ølgod, Oksbøl og Varde. Dette styrker både kendskabet til borgermålgruppen og
samarbejdet med Samstyrkens sundhedsteam.
Lunden valgte at øge samarbejdet med Jacobilægerne, hvor hovedparten af Lundens beboere i
forvejen er tilknyttet.
I andet kvartal 2025 blev samarbejdsaftalerne underskrevet og implementeringen startet.
Evalueringen af implementeringen og af ordningen er nu afsluttet. Evalueringen peget på:
Det går godt.
Alle er tilfredse med ordningen.
Vi har høj borgertilslutning.
Der arbejdes med at få undervisningen helt på plads.
Sagen sendes til orientering i Udsatterådet.
Områdeleder for Samstyrken deltager under sagens behandling på udvalgsmødet.
FORVALTNINGENS
Vurdering
Det er forvaltningens vurdering, at systematikken omkring tilstedeværelse af lægen på bostederne,
sammen med kompetenceudviklingen af medarbejderne, indenfor det sundhedsfaglige område, er
med til at sikre kvalitet i varetagelsen af beboernes sundhedsfaglige problematikker.
Når læger og medarbejdere oplever at kunne levere kvalitet i deres daglige arbejde, giver det faglig
stolthed og er således medvirkende til at give både læger og medarbejdere en større arbejdsglæde.
Ordningen er således gunstig for både beboere, medarbejdere og læger.
På baggrund af evalueringssamtalerne er det forvaltningens vurdering at ordningen fungeret godt og
at evalueringerne har været med til at præcisere og justere særligt aftalerne omkring undervisning og
hermed bidraget til en større tilfredshed.
KONSEKVENS I FORHOLD TIL VORES VISION, BYRÅDSGRUNDLAGET OG POLITIKKER
Borgernes verden forandrer sig, og ordningen med bostedslæger understøtter både Varde Kommunes
ønske om at ville yde service med udgangspunkt i mennesker og deres mulighed for at udfolde og
udvikle sig samt Sundhedsstyrelsens nationale fokus på lighed i sundhed.
RETSGRUNDLAG
Sundhedsloven
Økonomi
Ingen
HØRING
Ingen
ANBEFALING
Forvaltningen anbefaler,
at orienteringen tages til efterretning
Beslutning
Orienteringen blev taget til efterretning.
Fraværende
Tina Agergaard Hansen
Christian Bergholdt
Tidligere beslutninger
Social- og Seniorudvalget
Orienteringen blev taget til efterretning.
Fraværende
Tina Agergaard Hansen
Handicaprådet 2026 - 2029
Udsættes til næste møde.
Fraværende
Susanne Kjeldsen
Birgitte Ellehage
Marianne Schmidt Kjærgaard
Bilag
- Præsentation til udvalgsmøde 23. september 2026 (9487680 - EMN-2025-01509)
Kilde: Varde Kommune, Handicaprådet, referat fra mødet torsdag 22. oktober 2026, punkt 3. Læs den originale sag hos kommunen.