Besluttet 18. august, Udvalget for Skoler, Børn og Familie, Vejen
Drøftelse af udkast til politisk program (B)
Udvalget godkendte forslag 1: ”Vi lykkes, når børn, unge og familier trives, udvikler sig og mestrer hverdagslivet i fællesskab med andre” som formulering af Udvalgets kerneopgave. De identificerede strategiske fokuseringer og politiske målsætninger for udvalgsperioden blev drøftet.
Kort fortalt
- Hvem
- Udvalget for Skoler, Børn og Familie, Vejen Kommune
- Hvornår
- Tirsdag 18. august 2026
- Status
- Besluttet. Blev drøftet.Beslutningen er forkortet her. Læs hele beslutningen
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Sagsfremstilling
Udvalget for Skoler, Børn og Familie besluttede på april-mødet at fastlægge en fælles og
tydelig strategisk retning for områdets udvikling gennem et politisk program for perioden 20262030.
Med afsæt i de indsigter, der blev indsamlet på Udvalgets heldagsseminar i juni, har
projektgruppen udarbejdet et første udkast med forslag til kerneopgave, strategiske
fokuseringer og politiske målsætninger.
Udkastet præsenteres på mødet med henblik på Udvalgets drøftelse og videre kvalificering.
Direktionskonsulent, Emma Bolmgren Sloth, vil præsentere udkastet og facilitere den
efterfølgende drøftelse. Udvalgsmedlemmerne bedes forud for mødet gøre sig tanker om,
hvorvidt udkastet er retvisende for drøftelserne på heldagsseminaret den 2. juni.
Udkast til kerneopgave
Udvalgets politiske program består foruden et forord og en introduktion til Udvalget af
henholdsvis kerneopgave, strategiske fokuseringer og politiske målsætninger.
Kerneopgaven beskriver den værdi, Udvalget ønsker at skabe for kommunens borgere. Da
kerneopgaven på den måde sætter rammen for al Udvalgets arbejde, er det vigtigt, at der er
bred enighed om formuleringen.
Gennem en række workshops har udvalgsmedlemmerne drøftet deres visioner for fremtiden.
På baggrund af disse har projektgruppen formuleret to mulige kerneopgave-formuleringer, som
Udvalget bedes forholde sig til.
Forslag 1: ”Vi lykkes, når børn, unge og familier trives, udvikler sig og mestrer hverdagslivet i
fællesskab med andre.”
Forslag 2: ”Vi lykkes, når børn, unge og familier trives, udvikler sig og deltager aktivt i
fællesskaber.”
Udkast til strategiske fokuseringer
På baggrund af Udvalgets drøftelser og input har projektgruppen udarbejdet et forslag til fem
strategiske fokuseringer, der skal understøtte arbejdet med kerneopgaven. Fokuseringerne
beskriver de overordnede principper og prioriteringer, der skal sætte retningen for udviklingen
på skole-, børne- og familieområdet i byrådsperioden 2026-2030.
Fokusering 1: Stærke fællesskaber og medinddragelse – Vi styrker de fællesskaber,
hvor børn, unge og familier trives og udvikler sig. Vi udformer løsninger sammen med de
mennesker, løsningerne vedrører.
Fokusering 2: Tidlig indsats og forebyggelse – Vi handler tidligt og forebygger, så
udfordringer mødes, før de vokser sig større.
Fokusering 3: Sammenhængende løsninger i øjenhøjde – Vi møder kommunens
borgere i øjenhøjde og tager udgangspunkt i deres samlede situation. Vi samarbejder på
tværs af fagområder for at sikre meningsfulde og helhedsorienterede løsninger.
Fokusering 4: Nytænkning og udvikling – Vi har mod til at afprøve nye løsninger, lære af
erfaringer og omsætte gode idéer til varige forbedringer.
Fokusering 5: Bæredygtige løsninger – Vi prioriterer løsninger, der skaber værdi, og vi
følger løbende op på indsatsernes effekt. Vi arbejder med udgangspunkt i nyeste viden,
egne erfaringer og relevant data.
Udkast til politiske målsætninger
Med afsæt i de strategiske fokuseringer og udvalgets tidligere drøftelser er der udviklet forslag
til politiske målsætninger for skole-, børne- og familieområdet.
Målsætningerne beskriver de vigtigste forandringer, udvalget ønsker at skabe i
byrådsperioden, og sætter retningen for den fremtidige udvikling. Selvom målsætningerne er
opdelt efter de tre områder, vil mange af ambitionerne blive realiseret gennem tværgående
samarbejde.
De politiske målsætninger vil efter det politiske programs vedtagelse blive omsat til konkrete
handleplaner, som områdecheferne udarbejder. Handleplanerne beskriver de indsatser, der
skal sikre, at målsætningerne bliver realiseret.
Skoleområdet
Målsætning 1: Alle skal opleve at høre til i skolen – Vi styrker fællesskaber, hvor alle
børn og unge oplever at høre til, blive set og have mulighed for at bidrage.
Målsætning 2: Alle skal lykkes i skolen – Vi sikrer, at børn og unge får den støtte, de har
brug for, og finder løsninger sammen med barnet og familien.
Målsætning 3: En tydelig retning for fremtidens skole – Vi udvikler en fælles retning for
folkeskolen i dialog med børn, forældre og medarbejdere.
Børneområdet
Målsætning 4: En god start for alle – Vi skaber dagtilbud af høj kvalitet, så alle børn
møder tryghed, nærvær og gode udviklingsmuligheder.
Målsætning 5: Stærke børnefællesskaber – Vi skaber dagtilbud, hvor alle børn oplever
at høre til, har betydning for andre og får mulighed for at udvikle sig i trygge
fællesskaber.
Målsætning 6: Trygge overgange – Vi skaber sammenhængende overgange, hvor børn
og unge oplever tryghed, kontinuitet og gode muligheder for at finde deres plads i nye
fællesskaber.
Målsætning 7: Rettidige, tværfaglige og praksisnære indsatser – Vi styrker samarbejdet
mellem PPU, dagtilbud og skoler, så flere børn og unge kan trives og udvikle sig i
stærke læringsfællesskaber.
Familieområdet
Målsætning 8: Styrket forebyggende indsats – Vi sætter tidligt ind med støtte tæt på
barnet og familien, så udfordringer mødes, inden de vokser sig større.
Målsætning 9: Mødet med familien – Vi møder familier med respekt og inddrager dem i
løsningerne, så de oplever en sammenhængende indsats med udgangspunkt i deres
individuelle behov og ressourcer.
Målsætning 10: Høje faglige ambitioner – Vi sikrer høj faglighed og kvalitet i vores
indsatser gennem kompetente medarbejdere, faglig udvikling og beslutninger baseret på
viden og data.
Tidligere behandling
12.05.2026 Udvalget for Skoler, Børn og Familie.
Økonomiske konsekvenser
Ingen.
Personalemæssige konsekvenser
Ingen.
Retsregler og andre forskrifter
Kommunestyrelsesloven.
Beslutning
Udvalget godkendte forslag 1: ”Vi lykkes, når børn, unge og familier trives, udvikler sig og
mestrer hverdagslivet i fællesskab med andre” som formulering af Udvalgets
kerneopgave.
De identificerede strategiske fokuseringer og politiske målsætninger for udvalgsperioden
blev drøftet.
Udvalget godkendte, at fagcheferne udarbejder konkrete initiativer med afsæt i de
endelige politiske målsætninger med henblik på at understøtte opfyldelsen af
målsætningerne.
Udvalget godkendte, at fagcheferne to gange årligt orienterer om fremdriften i
implementeringen af det politiske program.
Afbud: Elin Winther (A) og Tine Lykke Thomsen (V).
Kilde: Vejen Kommune, Udvalget for Skoler, Børn og Familie, referat fra mødet tirsdag 18. august 2026, punkt 2. Læs den originale sag hos kommunen.