Besluttet 1. september, Byråd, Vejen
Anlægsbevilling – Forundersøgelse af kvælstofprojekt Tilløb til Ribe Østerå (C)
Anbefales godkendt. Afbud: Tine Lykke Thomsen (V).
Kort fortalt
- Hvem
- Byråd, Vejen Kommune
- Hvornår
- Tirsdag 1. september 2026
- Status
- Besluttet. Godkendt. Stedfortræder: Peter Fallesen (A).Beslutningen er forkortet her. Læs hele beslutningen
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Behandling i Udvalget for Klima, Miljø og Teknik 18. august 2026
Anbefales godkendt.
Afbud: Tine Lykke Thomsen (V).
Behandling i Udvalget for Økonomi, Plan og Erhverv 25. august 2026
Anbefales godkendt.
Sagsfremstilling
Som led i gennemførelse af Statens Vandplaner og Aftale Om Grøn Trepart udarbejder Teknik
& Miljø ansøgninger til SGAV om tilskud til en række projekter, herunder udtagningsprojekter
med fokus på fjernelse af kvælstof (N) fra vandmiljøet og reduktion af CO2 udledningen fra
tørveholdige lavbundsjorder.
Kvælstofprojektet ved Tilløb til Ribe Østerå er et af de projekter, som prioriteres i den lokale
trepart for Hovedvandopland Vadehavet. Vejen Kommune ansøgte i december 2025 om tilskud
til at udarbejde forundersøgelse til kvælstofprojektet ved Tilløb til Ribe Østerå. Ansøgningen
blev imødekommet, og Vejen Kommune har nu to år til at gennemføre forundersøgelsen.
Projektet er en genansøgning af et Klima-Lavbundsprojekt, som Udvalget tidligere har givet
anlægsbevilling til. De indledende undersøgelser viste dog, at området ikke indeholdt nok
tørvejord til et realiserbart projekt og projektet er derfor genansøgt med fokus på kvælstof.
Projektområdet ligger langs flere tilløb til Ribe Østerå ved kommunegrænsen mellem
Haderslev, Esbjerg og Vejen Kommuner. Projektområdet ligger i ådalen langs vandløbene,
som i dag udgør skel mellem de tre kommuner. Derudover strækker projektområdet mod nord
ind i Vejen Kommune, hvor området primært består af arealer i omdrift. Et oversigtskort er
vedlagt som bilag.
Projektområdet er beliggende i både Vejen, Haderslev og Esbjerg Kommuner og projektet
gennemføres derfor i samarbejde med både Haderslev Kommune og Esbjerg Kommune, men
med Vejen Kommune som projektejer. Projektarealet er på ca. 870 ha. og projektet er baseret
på frivillig medvirken fra lodsejerne.
Formålet er at undersøge mulighederne for at gennemføre et udtagningsprojekt, der vådgør
tørveholdige jorder og reducerer CO2 udledningen til atmosfæren, samt forbedrer vandmiljøet
og naturen, og reducerer kvælstofbelastningen til Vadehavet. I forundersøgelsen undersøges
projektets kvælstoffjernelse og dets betydning for fosforbelastning til overfladevand samt
reduktionen af CO2. Desuden skal områdets typografi, hydrologi, dræningsanlæg,
vandbalance, geologi, jordbundsforhold og arealanvendelse beskrives, og en projektgrænse
fastlægges.
Samtidigt skal konsekvenserne for flora, fauna og Natura 2000-områder samt nødvendige
afværgeforanstaltninger og anlægsarbejder beskrives. I den ejendomsmæssige
forundersøgelse skal ejendommens ejerskab, beliggenhed og driftsform kortlægges. Der
udarbejdes en oversigt over lodsejertilslutning og lodsejernes ønsker til den fremtidige
udnyttelse af arealerne.
Hvis forundersøgelsen falder ud med et positivt resultat på alle parametre, danner den
grundlag for en ansøgning om fysisk gennemførelse af projektet.
I denne type projekter reserveres en ramme hos SGAV på 119.000 kr./ha, der skal dække alle
udgifter til både forundersøgelse, realisering og erstatning. Anlægsbevillingen på 2.959.884 kr.
dækker kun udgifter til forundersøgelse og det vil derfor være nødvendigt med en yderligere
bevilling fra SGAV, hvis projektet realiseres.
Tilskuddet fra SGAV dækker også Vejen Kommunes udgifter til projektet.
Tidligere behandling
18.08.2026 Udvalget for Klima, Miljø og Teknik.
25.08.2026 Udvalget for Økonomi, Plan og Erhverv.
Økonomiske konsekvenser
Rådighedsbeløbet på 2.959.884 kr. finansieres af tilskud fra SGAV.
Personalemæssige konsekvenser
Ingen.
Retsregler og andre forskrifter
Bekendtgørelse nr. 1528 af 4. december 2025 om tilskud til udtagning af arealer til etablering af
klima-lavbund- og kvælstofvådområdeprojekter.
Beslutning
Godkendt.
Afbud: Jakob Bech Jensen (C) og Tanja Vestergaard Skøtt (A)
Stedfortræder: Peter Fallesen (A)
Kilde: Vejen Kommune, Byråd, referat fra mødet tirsdag 1. september 2026, punkt 15. Læs den originale sag hos kommunen.