Besluttet 22. september, Udvalget for Skoler, Børn og Familie, Vejen
Status på kapacitet på 0-5 års området (B)
Status taget til efterretning. Afbud: Anne Grethe Hallum (Æ).
Kort fortalt
- Hvem
- Udvalget for Skoler, Børn og Familie, Vejen Kommune
- Hvornår
- Tirsdag 22. september 2026
- Status
- Besluttet. Status taget til efterretning.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Sagsfremstilling
Udvalget præsenteres halvårligt for en status på kapaciteten på 0-5-års området. Kapaciteten
på 0-5-års området består af pladser i dagplejen, vuggestuer samt børnehaver (kommunale
dagtilbud). Med denne sag fremgår en opdateret status for perioden oktober 2026 til og med
marts 2027 baseret på opskrivning pr. 1. september 2026. Det betyder, at status bygger på
faktuelle tal om indmeldte børn samt opskrivninger til dagtilbud.
Kapacitet i dagpleje og vuggestuer
Med den nuværende kapacitet af dagpleje- og vuggestuepladser er der i alt 48 ledige pladser i
Vejen Kommune i oktober 2026. Antallet af ledige pladser falder og stiger i løbet af de følgende
måneder. Da opskrivning til en plads kan ske frem til ønsket opstart og grundet kontinuerlig tilog fragang af dagplejere, kan kapaciteten ændre sig fortløbende.
På trods af ledig kapacitet på kommuneniveau er nogle lokalområder presset på kapaciteten,
herunder Andst, Askov-Malt, Bække og Gesten. Af tabel 1 fremgår status for de enkelte
lokalområder samt en samlet status for hele kommunen. Eksempel: Ved Føvling er der angivet
3 pladser i oktober måned. Dette betyder, at der er 3 ledige pladser i Føvling i oktober måned.
Tabel 1: Antal ledige pladser (0-2 år) i Vejen Kommune fordelt på lokalområder
Lokalområder
Okt.
Nov.
Dec.
Jan.
Feb.
Mar.
Andst
Askov-Malt
Brørup
Bække
Føvling
Gesten
Glejbjerg
Holsted
Jels og Øster Lindet
Lindknud og Hovborg
Lintrup
Rødding og Sdr.
Hygum
Skodborg
Vejen by og Læborg
Vejen Kommune, i alt
Følgende vuggestuer modtager garantinormering i 2026: Regnbuen,
Spiloppen, Galaksen, Sneglehuset, Luna, Lindehuset, Gesten Børnecenter og
Hærvejens Skole og Dagtilbud (opgjort pr. 31. august 2026).
Kapacitet i børnehaver
Med den nuværende kapacitet af børnehavepladser er der i alt 533 ledige børnehavepladser i
Vejen Kommune i oktober 2026. Antallet af ledige børnehavepladser falder frem til april 2027,
hvor der igen frigives børnehavepladser grundet opstarten af førskole.
Af tabel 2 fremgår status for de enkelte lokalområder samt en samlet status for Vejen
Kommune.
Tabel 2: Antal ledige pladser (3-5 år) i Vejen Kommune fordelt på lokalområder
Lokalområder
Okt.
Nov.
Dec.
Jan.
Feb.
Mar.
Andst
Askov-Malt
Brørup
Bække
Føvling
Gesten
Glejbjerg
Holsted
Jels og Øster Lindet
Lindknud og Hovborg
Lintrup
Rødding og Sdr.
Hygum
Skodborg
Vejen by og Læborg
Vejen Kommune, i alt
Følgende børnehaver modtager garantinormering i 2026: Sneglehuset, Luna,
Lindehuset, Regnbuen, Skodborg Børnecenter og Andst Børnecenter (opgjort
pr. 31. august 2026).
Opsummering på kapacitetspres
Ovenfor fremstår Andst, Askov-Malt, Bække og Gesten som lokalområder på 0-2-års området,
hvor kapaciteten bliver presset på den korte bane. Presset er dog relativt beskedent og skal
ses i sammenhæng med anden ledig kapacitet i kommunen.
Kapaciteten på 3-5-års området forventes ikke at blive udfordret i nogle af de 14 lokalområder
frem mod marts 2027.
Ledig kapacitet
Kapaciteten i Dagplejen tilpasses løbende ud fra behov og de politisk godkendte
budgetforudsætninger, herunder belægningsgrad. I den sammenhæng tages der højde for, at
ledig kapacitet i nogle lokalområder dels imødekommer manglende kapacitet i andre
lokalområder, og dels giver mulighed for at omplacere børn ved sygdom hos dagplejere uden
ekstra udgifter.
Når den nye tildelingsmodel for vuggestuer og børnehaver træder i kraft i 2027, vil den
økonomiske tildeling til institutionerne i højere grad end i dag afhænge af institutionernes
børnetal. Med det tekniske budget for 2027 får alle institutioner budget ud fra det konkrete
børnetal. Dvs. at ingen institutioner forventes at få grundtildeling.
Forvaltningen følger dog løbende, om institutionernes størrelse muliggør en økonomisk og
driftsmæssig bæredygtig drift. På nuværende tidspunkt er Sneglehuset i Lintrup den institution,
der ligger tættest på grundtildeling.
Tidligere behandling
Ingen.
Økonomiske konsekvenser
Ingen.
Personalemæssige konsekvenser
Ingen.
Retsregler og andre forskrifter
LBK nr. 1038 af 11.08.2025: Bekendtgørelse af lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn
og unge (dagtilbudsloven), §23 (pladsgaranti).
Beslutning
Status taget til efterretning.
Afbud: Anne Grethe Hallum (Æ).
Kilde: Vejen Kommune, Udvalget for Skoler, Børn og Familie, referat fra mødet tirsdag 22. september 2026, punkt 6. Læs den originale sag hos kommunen.