Vejen
Skift kommune
KøbenhavnVejenAlle kommuner

Besluttet 23. september, Ældrerådet, Vejen

Høring vedr. forslag til Budget 2027-2030

Chef for Økonomi og IT, Niels Riis, orienterede om det foreliggende budgetforslag til Budget 2027-2030. Høringssvar Budget 2027–2030 Ældrerådet har den 23. september 2026 behandlet Vejen Kommunes forslag til Budget 2027-2030.

Ældre og sundhedBudget og økonomi

Kort fortalt

Hvem
Ældrerådet, Vejen Kommune
Hvornår
Onsdag 23. september 2026
Status
Besluttet. Chef for Økonomi og IT, Niels Riis, orienterede om det foreliggende budgetforslag til Budget 2027-2030. Høringssvar Budget 2027–2030 Ældrerådet har den 23. september 2026 behandlet Vejen Kommunes forslag til Budget 2027-2030. I den forbindelse har rådet særligt haft fokus på de reduktionsforslag, der berører ældreområdet, Teknik og Miljø og Kultur og fritid.Beslutningen er forkortet her. Læs hele beslutningen
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Sagsfremstilling

Udvalget for Økonomi, Plan og Erhverv har den 8. september 2026 udarbejdet budgetforslaget
for 2027-2030 til 1. behandling i Byrådet.
Budgetforslaget er sendt i høring.
Ældrerådet er høringsberettiget.
Vedlagt er diverse dokumenter, der samlet udgør budgetforslaget.
Områdechef for Ældre & Rehabilitering Anette Filtenborg og stabschef for Økonomi Niels Riis
deltager fra mødets start kl. 9.00 og vil orientere om det foreliggende budgetforslag med
særligt henblik på konsekvenser for borgere 60+ år.

Tidligere behandling
Ingen.

Økonomiske konsekvenser
Ingen.

Personalemæssige konsekvenser
Ingen.

Retsregler og andre forskrifter
Mål og procedurer for budgetlægningen i vejen Kommune.

Beslutning

Chef for Økonomi og IT, Niels Riis, orienterede om det foreliggende budgetforslag til
Budget 2027-2030.
Høringssvar Budget 2027–2030
Ældrerådet har den 23. september 2026 behandlet Vejen Kommunes forslag til Budget
2027-2030. I den forbindelse har rådet særligt haft fokus på de reduktionsforslag, der
berører ældreområdet, Teknik og Miljø og Kultur og fritid.
Teknik og Miljø
Ældrerådet finder det meget bekymrende, at der foreslås reduktioner i vedligeholdelsen
af veje, fortove, stier, cykelstier og belysning med ca. 1,2 mio. kr. For mange ældre
borgere er fremkommeligheden allerede udfordret, og for svagtseende samt brugere af
kørestole og rollatorer kan ujævne fortove og mangelfuld belysning udgøre en reel
sikkerhedsrisiko. Vi frygter, at de foreslåede besparelser blot vil udskyde nødvendige
investeringer og på længere sigt føre til både større problemer, forsikringssager mod
kommunen og højere udgifter. Ligeledes vil en reduktion af klipningen langs veje og
cykelstier forringe både fremkommeligheden og trafiksikkerheden.
Ældre, Handicap og Psykiatri
Vi finder det urealistisk at forvente, at betydelige besparelser på 2,283 mio. kr. på den
rehabiliterende og forebyggende indsats kan opvejes af teknologiske løsninger uden
mærkbare konsekvenser for borgerne.
På demensområdet er der behov for flere ressourcer, ikke færre. Demenskonsulenterne
er allerede hårdt belastede, og der er et stigende behov for støtte og vejledning til
pårørende.
Kultur og Fritid
På kultur- og fritidsområdet ser vi med stor bekymring på den gradvise reduktion af
bibliotekstilbuddene i lokalområderne. Færre bemandede åbningstider samt tidligere
begrænsninger af de ubemandede åbningstider svækker adgangen til et vigtigt kulturelt
og socialt samlingspunkt for mange borgere, ikke mindst ældre.

Endelig finder Ældrerådet det meget uheldigt, at afhentningspunkter i landdistrikterne
foreslås nedlagt. For borgere med begrænset mobilitet eller manglende
transportmuligheder vil dette medføre en mærkbar forringelse af serviceniveauet og øge
afstanden til de kommunale tilbud.
Samlet set vurderer Ældrerådet, at de foreslåede besparelser vil få negative
konsekvenser for ældres livskvalitet, tryghed og muligheder for aktiv deltagelse i
lokalsamfundet. Vi opfordrer derfor Byrådet til nøje at overveje konsekvenserne, inden
der træffes en endelig beslutning.

Kilde: Vejen Kommune, Ældrerådet, referat fra mødet onsdag 23. september 2026, punkt 2. Læs den originale sag hos kommunen.