Vejen
Skift kommune
KøbenhavnVejenAlle kommuner

Besluttet 24. september, Fritidsrådet, Vejen

Resultater fra foreningsundersøgelsen

Fritidsrådet tog orienteringen til efterretning. Afbud: Anne-Emmanuelle Bertelsen

Kultur og fritid

Kort fortalt

Hvem
Fritidsrådet, Vejen Kommune
Hvornår
Torsdag 24. september 2026
Status
Besluttet. Fritidsrådet tog orienteringen til efterretning.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Sagsfremstilling

I foråret 2026 blev der, i samarbejde med DGI, foretaget en tilfredshedsundersøgelse blandt
kommunens folkeoplysende foreninger. 109 foreninger svarede på undersøgelsen; 62
idrætslige foreninger, 6 spejdergrupper og 41 folkeoplysende foreninger af anden type.
Undersøgelsen peger på en række tendenser:
Der er en generel sammenhæng mellem et højt medlemstal og det, at foreningerne vurderer
deres samlede tilstand som god. Omvendt vurderer foreningerne ikke deres samlede tilstand
som dårligere, hvis de har et lavere medlemstal.
Medlemstallet har hos ca. halvdelen af foreningerne ligget stabilt det seneste år, mens det hos
1/4 af foreningerne har været faldende, og hos 1/4 har det været stigende.
Det som udfordrer de fleste foreninger mest lige nu, er at rekruttere frivillige og dermed at
skabe et stærkt frivilligmiljø. De vurderer, at et øget medlemstal samt flere frivillige og trænere
kan være med til at styrke foreningen fremadrettet.
Hovedparten af foreningerne angiver, at deres bestyrelse er velfungerende og de har en sund
økonomi med stabil medlemsfremgang.
Når foreningerne bliver bedt om at vurdere de faciliteter de bruger, er de fleste tilfredse.
I spørgsmålene, som omhandler kommunen, er foreningerne overordnet tilfredse med den
støtte og det samarbejde de oplever. Størstedelen af foreningerne kender til de tilbud, puljer og
støttemuligheder de tilbydes, men lidt under 1/3 gør ikke brug af det, på trods af, at de har
kendskab. Foreningerne vurderer klart, at den vigtigste støtte de kan få fra kommunen er
økonomiske puljer.

Tidligere behandling
Ingen.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Personalemæssige konsekvenser
Ingen.

Retsregler og andre forskrifter
Ingen.

Beslutning

Fritidsrådet tog orienteringen til efterretning.
Afbud: Anne-Emmanuelle Bertelsen

Kilde: Vejen Kommune, Fritidsrådet, referat fra mødet torsdag 24. september 2026, punkt 13. Læs den originale sag hos kommunen.