Besluttet 20. oktober, Udvalget for Klima, Miljø og Teknik, Vejen
Orientering om resultatet af Den Nationale Cyklistundersøgelse 2026 (B)
Resultatet blev taget til efterretning og drøftet.
Kort fortalt
- Hvem
- Udvalget for Klima, Miljø og Teknik, Vejen Kommune
- Hvornår
- Tirsdag 20. oktober 2026
- Status
- Besluttet. Resultatet blev taget til efterretning og drøftet.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Sagsfremstilling
Vejen Kommune har i 2026 deltaget i Den Nationale Cyklistundersøgelse afholdt af
MEGAFON.
Formålet med Den Nationale Cyklistundersøgelse er at give kommunerne et lettilgængeligt
samlet overblik over cyklisternes vurderinger af cyklistforholdene i kommunen. Af vedlagte
rapport er det muligt at sammenligne kommunens resultat med øvrige kommuner, landsdele
eller på landsplan. Det er desuden muligt at sammenligne resultatet fra 2026 med resultater fra
tidligere analyser. Den Nationale Cyklistundersøgelse gennemføres hvert andet år.
Målgruppen for undersøgelsen er fastsat til personer i alderen 16 år eller derover, som cykler i
kommunen mindst én gang om ugen.
Undersøgelsen er udført planmæssigt og fuldt tilfredsstillende af MEGAFON i perioden fra den
4. maj til den 8. juli 2026. I samtlige kommuner er der gennemført omkring 150 interviews.
Af vedlagte rapport findes det blandt andet, at 66% af de adspurgte cyklister i Vejen Kommune
generelt er meget tilfredse eller tilfredse med at være cyklist i kommunen (tabel 04), hvilket er
8% færre end i 2024 og 14% færre end i 2022. Til sammenligning var 62 % af de adspurgte
cyklister i Region Syddanmark meget tilfredse eller tilfredse.
59% er meget tilfredse eller tilfredse med omfanget af cykelstinettet i kommunen (tabel 05),
hvilket er 6% færre end i 2024, hvor 65% var meget tilfredse eller tilfredse med kommunens
cykelstinet. Til sammenligning var 56 % af de adspurgte cyklister i Region Syddanmark meget
tilfredse eller tilfredse.
I rapporten bemærkes det desuden, at 55% af de adspurgte cyklister svarer, at de er meget
tilfredse eller tilfredse med vedligeholdelsen af belægninger på cykelstier og –baner i
kommunen (tabel 07a), hvilket er 11% færre end i 2024.
42% svarer, at de er meget tilfredse eller tilfredse med vedligeholdelsen af cykelstier og –baner
i forhold til fejning, snerydning og saltning (tabel 07b), hvilket er 15% lavere end i analysen fra
2024 og 22% lavere end i 2022. Tilfredsheden med serviceniveauet i forhold til fejning,
snerydning og saltning af cykelstierne er dermed højere i 6 andre kommuner i Region
Syddanmark.
Til spørgsmålet vedrørende muligheden for at kombinere cykel og offentlig transport i
kommunen, svarer 53% af de adspurgte cyklister, at de er meget tilfredse eller tilfredse (tabel
09). I 2024 var 58% af de adspurgte meget tilfredse eller tilfredse med muligheden for at
kombinere cykel og offentlig transport. Resultatet betyder, at Vejen Kommune er blandt de
kommuner i Region Syddanmark, der i undersøgelsen scorer bedst på dette spørgsmål.
82% af de adspurgte cyklister svarer, at de er meget trygge eller trygge, ved at færdes som
cyklist i kommunen i forhold til risikoen for at blive udsat for overfald og vold (tabel 10), hvilket
er 14% færre end i 2024 (96%). 61% svarer, at de er meget trygge eller trygge ved at færdes
som cyklist i kommunen i forhold til andre cyklister, trafikuheld mv. (tabel 11), hvilket er 8%
færre end i 2024.
De adspurgte cyklister svarer i undersøgelsen, at det de føler sig mest generet af, er
dårlig/ujævn vedligeholdelse af cykelstier og veje (27%), bilister (20%), manglende snerydning
(18%) og glasskår på cykelstien eller anden manglende oprydning (15%). Til samme
spørgsmål svarer 13% af de adspurgte cyklister, at de ingen gener oplever (tabel 12), hvilket er
28% færre end i 2024.
I baggrundsspørgsmålene til analysen bemærkes det, at 43% af de i Vejen Kommune
adspurgte har en elcykel/elladcykel (tabel 01). Dermed er Vejen Kommune fortsat blandt de
kommuner i landet, hvor flest personer har en elcykel.
Af undersøgelsen kan det også konkluderes, at:
33% af de adspurgte cyklister i Vejen Kommune benytter cyklen til og fra
arbejde/uddannelse mellem 1 og 7 dage om ugen (tabel 02a). Til sammenligning
benytter 45% af de adspurgte på landsplan cyklen til og fra arbejde/uddannelse mellem
1 og 7 dage om ugen.
45% af de adspurgte cyklister i Vejen Kommune benytter cyklen til ærinder/indkøb
mellem 1 og 7 dage om ugen (tabel 02b). Til sammenligning benytter 55% af de
adspurgte på landsplan cyklen til ærinder/indkøb mellem 1 og 7 dage om ugen.
50% af de adspurgte cyklister i Vejen Kommune benytter cyklen til og fra
fritidsaktiviteter/sport/rekreation mellem 1 og 7 dage om ugen (tabel 02e). Til
sammenligning benytter 48% af de adspurgte på landsplan cyklen til og fra
fritidsaktiviteter/sport/rekreation mellem 1 og 7 dage om ugen.
Der findes i rapporten også information om fordelingen af de adspurgte på køn, alder og
afstand til arbejde/uddannelse.
Tidligere behandling
Ingen.
Økonomiske konsekvenser
Ingen.
Personalemæssige konsekvenser
Ingen.
Retsregler og andre forskrifter
Ingen.
Beslutning
Resultatet blev taget til efterretning og drøftet.
Kilde: Vejen Kommune, Udvalget for Klima, Miljø og Teknik, referat fra mødet tirsdag 20. oktober 2026, punkt 5. Læs den originale sag hos kommunen.