Vejen
Skift kommune
KøbenhavnVejenAlle kommuner

Besluttet 20. oktober, Udvalget for Unge, Beskæftigelse og Integration, Vejen

Orientering om ny aftale om resultatopfølgning på beskæftigelsesindsatsen (B)

UDVALGET FOR UNGE, BESKÆFTIGELSE OG INTEGRATION DEN Taget til efterretning. Afbud: Jørgen Lastein (V).

Unge og uddannelseErhverv og job

Kort fortalt

Hvem
Udvalget for Unge, Beskæftigelse og Integration, Vejen Kommune
Hvornår
Tirsdag 20. oktober 2026
Status
Besluttet. UDVALGET FOR UNGE, BESKÆFTIGELSE OG INTEGRATION DEN Taget til efterretning.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Baggrund

Som et led i aftalen om beskæftigelsesreformen fra 2025 blev der besluttet, at der skulle
indgås en ny aftale om den fremtidige opfølgning på beskæftigelsesindsatsen. Udvalget
orienteres om den nye aftale.
Ny Resultatopfølgning
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) har den 4. september offentliggjort
rammerne for den nye resultatopfølgning på beskæftigelsesområdet.
Opfølgningen skal understøtte beskæftigelsesreformens fokus på at hjælpe borgere i job eller
uddannelse.
STAR vil fremover offentliggøre 6 målinger for kommunerne og 3 målinger for A-kassen, der
skal sætte fokus på resultaterne.
For både A-kasser og kommuner:
1. Afgang til job og Uddannelse
2. Varig tilknytning til arbejdsmarkedet
3. Borgertilfredshed
For kommunerne desuden
4. Deltidsarbejde for borgere længere fra arbejdsmarkedet
5. Andel, der modtager offentlig forsørgelse
6. Virksomhedstilfredshed

Afgang til job og uddannelse
Målingen understøtter ambitionen om varig tilknytning til arbejdsmarkedet. Der måles på
afgang til job og uddannelse, inkl. fleksjob. Målingen omfatter jobparate (A-dagpenge,
kontanthjælp og ledighedsydelse) og måler på andelen i beskæftigelse og uddannelse 6
måneder efter ny-ledighed.
Varig tilknytning til arbejdsmarkedet
Målingen opgør andelen med varig tilknytning til arbejdsmarkedet. Målingen omfatter
Jobparate (A-dagpenge, kontanthjælpsmodtagere, ledighedsydelsesmodtagere)
Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere
Sygedagpengemodtagere indgår ikke i målingen.
Målingen viser, hvor stor en andel af de personer, der afslutter et ydelsesforløb, som kommer i
job og fastholder tilknytningen til arbejdsmarkedet. Der måles på beskæftigelse i henholdsvis 6
og 12 måneder efter forløbets afslutning. Varig tilknytning opgøres ved at se, om personen er i
lønmodtagerbeskæftigelse i mindst 5 ud af de første 6 måneder eller 10 ud af de første 12
måneder.
For dagpengemodtagere indgår alene de personer, som overgår til et kontaktforløb i
kommunen.
Borger- og virksomhedstilfredshed
STAR har gennemført en pilotundersøgelse blandt borgere i sommer. I løbet af efteråret
gennemføres en pilotundersøgelse blandt virksomhederne. Resultaterne for testforløbet vil ikke
blive offentliggjort. Dataindsamling stater fra januar 2027 og første offentliggørelse vil blive i
2028, når der er indsamlet tilstrækkelige data.
Målingen opgøres på baggrund af landsdækkende tilfredshedsundersøgelser blandet et
repræsentativt udsnit af borgere og virksomheder i den enkelte kommune.
Den kommende måling vil bestå af en femtrinsskala, og vil ikke være sammenlignelig med den
nuværende undersøgelse via KL.
Deltidsarbejde for borgere længere fra arbejdsmarkedet
Målingen opgør andelen af aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, som i samme måned
både modtager kontanthjælp og har lønudbetaling fra ordinært job eller arbejde udført med
træk på socialt frikort. Borgere der overgår til fuldtidsbeskæftigelse, indgår ikke i målingen.
Andel, der modtager offentlig forsørgelse
Målingen omhandler andelen af befolkningen, der har modtaget en række udvalgte
forsørgelsesydelser i perioden. Målingen omfatter
A-dagpenge
Jobparate og aktivitetsparate modtagere af kontanthjælp (inkl. Borgere i
integrationsprogram)

ledighedsydelsesmodtagere
Sygedagpengemodtagere
Borgere der er tilkendt førtidspension de første 6 år efter tilkendelse.
Ordningen omfatter ikke personer, der modtager folkepension, seniorpension, efterløn, tidlig
pension og fleksydelse, idet kommunen ikke har indflydelse på tilgangen til disse ordninger.
Fokus på dialog, data og læring
Ud over løbende målinger, vil STARs opfølgning bestå af dialog med kommuner og A-kasse,
hvor der hvert andet år vil blive afviklet et møde.

Tidligere behandling
Ingen.

Økonomiske konsekvenser
Ingen.

Personalemæssige konsekvenser
Ingen.

Retsregler og andre forskrifter
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering – beskrivelse af målinger i resultatopfølgning.

Beslutning

UDVALGET FOR UNGE, BESKÆFTIGELSE OG INTEGRATION DEN
Taget til efterretning.
Afbud: Jørgen Lastein (V).

Kilde: Vejen Kommune, Udvalget for Unge, Beskæftigelse og Integration, referat fra mødet tirsdag 20. oktober 2026, punkt 4. Læs den originale sag hos kommunen.