På dagsordenen 27. oktober, Udvalget for Økonomi, Plan og Erhverv, Vejen
Vejen By's Lokalråd (C)
Vejen By’s Lokalråd blev stiftet den 16. september 2026. Lokalrådet dækker hele Vejen by og har til formål at arbejde for byens udvikling samt fungere som bindeled mellem borgere, foreninger, erhvervsliv, institutioner og Vejen Kommune.
Kort fortalt
- Hvem
- Udvalget for Økonomi, Plan og Erhverv, Vejen Kommune
- Hvornår
- Tirsdag 27. oktober 2026
- Status
- På dagsordenen. Sagen behandles på mødet.
Hvad kan du gøre?
- Skriv til politikerne
- Udvalgets møder er lukkede, men du kan skrive til medlemmerne før mødet tirsdag 27. oktober 2026. Du finder dem på vejen.dk.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Sagsfremstilling
Vejen By’s Lokalråd blev stiftet den 16. september 2026. Lokalrådet dækker hele Vejen by og
har til formål at arbejde for byens udvikling samt fungere som bindeled mellem borgere,
foreninger, erhvervsliv, institutioner og Vejen Kommune.
Vejen by har ikke tidligere haft et lokalråd på linje med kommunens øvrige lokalområder. Byens
udvikling har i stedet været understøttet gennem forskellige initiativer og samarbejder,
herunder Vision Vejen, Task Force for Vejen By og Vejen for Dig. Disse har haft væsentlig
betydning for udviklingen af byen, men har hovedsageligt arbejdet med afgrænsede områder
som bymidte, handelsliv, aktiviteter og markedsføring. De har derfor ikke haft samme bredde
og borgerrepræsenterende funktion, som et lokalråd.
Et lokalråd kan samle forskellige interesser på tværs af byen og bidrage med lokal viden om
behov, udfordringer og udviklingsmuligheder. Det giver kommunen en tydelig dialogpart i
spørgsmål om blandt andet byudvikling, bosætning, trafik, lokale fællesskaber og faciliteter.
Lokalrådet skal ikke erstatte de eksisterende aktører, men supplere dem og understøtte
koordineringen af initiativer i byen.
Kommunens øvrige lokalråd fungerer allerede som bindeled mellem lokalsamfundene og
kommunen. De inddrages blandt andet gennem dialogmøder, høringer og arbejdet med lokale
udviklingsplaner. Erfaringerne viser, at den direkte dialog giver kommunen værdifuld viden om
lokale forhold og samtidig styrker det lokale engagement og ejerskab.
Etableringen af Vejen By’s Lokalråd betyder derfor, at kommunens største by kan indgå i den
samme struktur for dialog og lokal udvikling, som de øvrige lokalområder.
Forvaltningen vurderer, at et lokalråd vil kunne styrke nærdemokratiet og skabe en mere
sammenhængende og bredt forankret dialog om udviklingen af Vejen by.
Vejen Lokalråd repræsenterer ca. 1/4 af kommunens befolkning og repræsenterer hovedbyen,
som også har en række funktioner og faciliteter, der anvendes af alle borgere i kommunen.
Etableringen af et lokalråd i Vejen by medfører behov for at revurdere afgrænsningen af flere
omkringliggende lokalråds afgrænsninger, da disse omfatter områder, der naturligt hører til
Vejen by. Afgræsningen af Vejen by følger ikke fuldt ud hverken sognegrænser, skoledistrikter
eller dagtilbudsdistrikter.
Forvaltningen vurderer, at Lokalrådets vedtægter kan accepteres i en opstartsfase, men
vedtægterne bør tilpasses på den førstkommende generalforsamling, så vedtægter matcher
vedtægterne for øvrige lokalråd – det gælder særligt følgende punkter:
Præcisering af, at alle borgere i Vejen Lokalråds område er fødte medlemmer.
En tydelig afgrænsning, der følger den af Byrådet besluttede afgrænsning mellem lokalråd.
Bestemmelser for indkaldelse af generalforsamling herunder ekstraordinær
generalforsamling.
Tidligere behandling
Ingen.
Økonomiske konsekvenser
Vejen Lokalråd vil være berettiget til det maksimale tilskud til lokalråd – aktuelt 35.000 kr.
Tilskuddet foreslås finansieret på følgende måde:
Tilskud til Vejen Lokalråd i 2027, foreslås finansieret af midlerne til detailhandel, og at
tilskuddet herefter indarbejdes som teknisk korrektion i budgetforslaget for budget 2028.
Tilskud for 2026 udbetales alene for november og december, da lokalrådet først godkendes
politisk i november.
Tilskuddet i 2026 finansieres indenfor det eksisterende budget, hvis muligt og alternativt fra
budgettet til detailhandel.
Personalemæssige konsekvenser
Ingen.
Retsregler og andre forskrifter
Kommunalfuldmagten.
Kilde: Vejen Kommune, Udvalget for Økonomi, Plan og Erhverv, dagsorden fra mødet tirsdag 27. oktober 2026, punkt 10. Læs den originale sag hos kommunen.