På dagsordenen 27. oktober, Udvalget for Økonomi, Plan og Erhverv, Vejen
Anlægsbevilling - Børneborgen (C)
Indstilles godkendt.
Kort fortalt
- Hvem
- Udvalget for Økonomi, Plan og Erhverv, Vejen Kommune
- Hvornår
- Tirsdag 27. oktober 2026
- Status
- På dagsordenen. Sagen behandles på mødet.
Hvad kan du gøre?
- Skriv til politikerne
- Udvalgets møder er lukkede, men du kan skrive til medlemmerne før mødet tirsdag 27. oktober 2026. Du finder dem på vejen.dk.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Behandling i Udvalget for Skoler, Børn og Familie 20. oktober 2026
Indstilles godkendt.
Sagsfremstilling
På mødet den 8. oktober 2024 besluttede Byrådet at frigive 0,5 mio. kr. til indledende
rådgivning, forundersøgelser og projektering i forbindelse med byggeprojektet i Børneborgen.
På mødet den 7. oktober 2025 besluttede Byrådet af frigive 3,5 mio. kr. til rådgivning,
ombygning af vuggestuen og opstart på etablering af tilbygningen.
Projektets formål er at permanentgøre de 14 vuggestuepladser, der siden 2022 har været
muliggjort gennem en midlertidig pavillonløsning i Børneborgen. Der er i projektet etableret en
permanent tilbygning til børnehaven, så to børnehavegrupper kan flyttes fra pavillonen til
permanente lokaler. Samtidig ombygges vuggestuedelen, så de fysiske rammer tilpasses det
antal vuggestuepladser, der er i institutionen.
Tilbygningen i Børneborgen blev indviet og taget i brug i juni 2026.
De resterende midler skal bruges til færdiggørelse af byggeprojektet, samt de ønsker og
mangler der er i sidste del af projektet.
Tidligere behandling
24.09.2024 Udvalget for skoler og børn.
01.10.2024 Økonomiudvalget.
08.10.2024 Byrådet.
23.09.2025 Udvalget for skoler og børn.
30.09.2025 Økonomiudvalget.
07.10.2025 Byrådet.
20.10.2026 Udvalget for Skoler, Børn og Familie.
Økonomiske konsekvenser
Der er oprindelig i alt afsat 8,694 mio. kr. i årene 2024 og 2025 til Børneborgen – etablering af
pladser.
Byggeprojektet er efter tilpasninger blevet spredt ud over årene 2024 til 2026, hvorved det
samlede budget nu lyder på 8,797 mio. kr. grundet fremskrivning af beløbet i 2026.
Der er tidligere frigivet 0,5 mio. kr. og 3,5 mio. kr.
Der søges nu frigivet et rådighedsbeløb på 4,797 mio. kr.
Rådighedsbeløbet finansieres af det afsatte beløb, som er til stede på investeringsoversigten
for 2026 under ”Børneborgen – etablering af vuggestuepladser”.
Personalemæssige konsekvenser
Ingen.
Retsregler og andre forskrifter
Vejen Kommunes kasse- og regnskabsregulativ.
Kilde: Vejen Kommune, Udvalget for Økonomi, Plan og Erhverv, dagsorden fra mødet tirsdag 27. oktober 2026, punkt 19. Læs den originale sag hos kommunen.