Vejen
Skift kommune
KøbenhavnVejenAlle kommuner

På dagsordenen 27. oktober, Udvalget for Økonomi, Plan og Erhverv, Vejen

Udmøntning af Grøn Pulje Glejbjerg - 1. ansøgningsrunde (B)

I forbindelse med etableringen af Glejbjerg Solarpark er der indbetalt 4.080.000 kr. til Grøn Pulje. Vejen Kommune anvender 5 % af beløbet til administration, svarende til 204.000 kr. Der er dermed 3.876.000 kr. til udmøntning.

Klima og grønt

Kort fortalt

Hvem
Udvalget for Økonomi, Plan og Erhverv, Vejen Kommune
Hvornår
Tirsdag 27. oktober 2026
Status
På dagsordenen. Sagen behandles på mødet.

Hvad kan du gøre?

Skriv til politikerne
Udvalgets møder er lukkede, men du kan skrive til medlemmerne før mødet tirsdag 27. oktober 2026. Du finder dem på vejen.dk.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Sagsfremstilling

I forbindelse med etableringen af Glejbjerg Solarpark er der indbetalt 4.080.000 kr. til Grøn
Pulje. Vejen Kommune anvender 5 % af beløbet til administration, svarende til 204.000 kr. Der
er dermed 3.876.000 kr. til udmøntning.
Udvalget for Økonomi, Plan og Erhverv besluttede den 21. april 2026, at puljen udmøntes over
to ansøgningsrunder. Fristen for første ansøgningsrunde var den 20. august 2026.
Der foreligger 11 aktive ansøgninger til første ansøgningsrunde med et samlet ansøgt beløb på
5.074.706 kr. Beløbet overstiger den samlede pulje til udmøntning med 1.198.706 kr. De
tilskud, der bevilges i første runde, reducerer samtidig den økonomiske ramme for anden
ansøgningsrunde.
Glejbjerg Lokalråd indsendte desuden rettidigt en ansøgning for et muldtoilet og en vandpost
ved Miniskoven. Lokalrådet har valgt at udsætte ansøgningen til anden ansøgningsrunde, for
at lade andre frivillige lokale kræfter og ansøgninger få forrang i første ansøgningsrunde.
Vurderingsgrundlag
En tværfaglig administrativ arbejdsgruppe har gennemgået ansøgningerne og de efterfølgende
fremsendte bilag. Vurderingen omfatter blandt andet lovgivning, myndighedsforhold,
kommunale planer, ejerforhold, budget og finansiering, fremtidig drift samt projektets
realiserbarhed.
Følgende parametre indgår i evalueringsskemaet:
Fællesskab og almennyttighed
Nyskabende og originalitet

Lokal forankring
Grøn profil og bæredygtighed
Synergi og sammenhæng
Parathed og realiserbarhed

Kommunale arealer og bygninger
Efter § 4 i bekendtgørelsen om Grøn Pulje kan kommunen ikke være ansøger eller
medansøger. Reglerne er derimod ikke generelt til hinder for støtte til et projekt på et
kommunalt areal eller indeni en kommunal bygning, når en ansøgningsberettiget lokal aktør er
ansøger. Dog må selve den kommunale bygning ikke opjusteres i værdi ud fra realiseringen af
et projekt. Undtagelsen herfra er, hvis projektet udgør anlæg eller renoveringer, der kan
betegnes som ekstraordinært, altså ud over den almindelige drift eller vedligehold.
Arbejdsgruppen har derfor vurderet hvert projekt konkret i forhold til kommunens ejerskab og
rolle.
Arbejdsgruppens samlede vurdering og oplysningerne om den enkelte ansøgning fremgår af
bilagene. Et tilsagn om tilskud erstatter ikke nødvendige myndighedstilladelser, dispensationer,
ejer- eller brugsaftaler. Udestående forhold kan indarbejdes som vilkår for tilsagnet og skal
være afklaret før udbetaling.
Offentliggørelse af tilsagn
De projekter, der meddeles tilsagn om tilskud, skal offentliggøres på kommunens hjemmeside
senest en uge efter tilsagnet. Offentliggørelsen skal indeholde en beskrivelse af projektet og
tilskuddets størrelse.
Forvaltningen anmoder dermed Udvalget om at tage stilling til, hvilke projekter, der skal
imødekommes i første ansøgningsrunde og tilskuddets størrelse. Og at ansøgninger, som ikke
bliver imødekommet, automatisk videreføres til anden ansøgningsrunde.

Tidligere behandling
21.04.2026 Udvalget for Økonomi, Plan og Erhverv.

Økonomiske konsekvenser
Tilskud til projekterne finansieres af Grøn Pulje for Glejbjerg Solarpark.
Den samlede pulje til udmøntning udgør 3.876.000 kr.
De 11 aktive ansøgninger i første ansøgningsrunde udgør samlet 5.074.706 kr. Det ansøgte
beløb overstiger dermed puljen med 1.198.706 kr.
Det resterende beløb efter udmøntningen af første ansøgningsrunde overføres til anden
ansøgningsrunde.

Personalemæssige konsekvenser
Ingen.

Retsregler og andre forskrifter
Lovbekendtgørelse om fremme af vedvarende energi, nr. 132 af 06-02-2024.
Bekendtgørelse om Grøn Pulje, nr. 715 af 12-06-2024.
Aftale om ordninger til fremme af lokal og kommunal opbakning til vedvarende energi.
Retningslinjer og administrationsgrundlag for Grøn Pulje.

Kilde: Vejen Kommune, Udvalget for Økonomi, Plan og Erhverv, dagsorden fra mødet tirsdag 27. oktober 2026, punkt 7. Læs den originale sag hos kommunen.