Spring til indholdet
Vejen
Skift kommune
KøbenhavnVejenAlle kommuner

På dagsordenen 5. november, Landdistriktsudvalget, Vejen

Ændring af afgrænsning for lokalrådene

Byrådet har nu godkendt etableringen af et lokalråd for Vejen By, og i den forbindelse er forvaltningen anmodet om, i samarbejde med Landdistriktsudvalget, at udarbejde et forslag til reviderede afgrænsninger for lokalrådene i Vejen Kommune.

Kort fortalt

Hvem
Landdistriktsudvalget, Vejen Kommune
Hvornår
Torsdag 5. november 2026
Status
På dagsordenen. Sagen behandles på mødet.

Hvad kan du gøre?

Skriv til politikerne
Udvalgets møder er lukkede, men du kan skrive til medlemmerne før mødet torsdag 5. november 2026. Du finder dem på vejen.dk.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Sagsfremstilling

Byrådet har nu godkendt etableringen af et lokalråd for Vejen By, og i den forbindelse er
forvaltningen anmodet om, i samarbejde med Landdistriktsudvalget, at udarbejde et forslag til
reviderede afgrænsninger for lokalrådene i Vejen Kommune.
Baggrunden for revisionen af eksisterende lokalråds afgrænsning er, at Vejen Bys afgrænsning
går ind over eksisterende lokalråds afgrænsning. Mindre dele af Vejen har således været
omfattet af et lokalråd, mens hovedparten af byen og dele af Vejen Bys nære omgivelser ikke
har været omfattet af et lokalråd.
Med etableringen af Vejen bys lokalråd vil hele kommunen og dermed alle borgere være
omfattet af et lokalråd.
Etableringen af et lokalråd i Vejen by medfører behov for at revurdere afgrænsningen af flere
omkringliggende lokalråds afgrænsninger, da disse omfatter områder, der naturligt hører til
Vejen by. Forvaltningen har overfor Byrådet peget på behovet for ændringer i afgrænsningen
for Askov Bylaug (Vejen syd) og Gesten lokalråd (Ådalen). Det skal bemærkes, at
afgræsningen af Vejen by ikke fuldt ud følger hverken sognegrænser, skoledistrikter eller
dagtilbudsdistrikter.
Til mødet medtages kortbilag, der viser både sognegrænser men også skoledistrikter, da disse
har været ændret det sidste årti. Et lokalråds afgrænsning kan godt gå på tværs af andre
administrative grænser, men afgrænsningen har ofte fulgt sognegrænserne, da disse
traditionelt har dækket byerne og deres naturlige opland.

Tidligere behandling
Ingen.

Økonomiske konsekvenser
Tilskud til Vejen Lokalråd i 2027, foreslås finansieret af midlerne til detailhandel, og at
tilskuddet herefter indarbejdes som teknisk korrektion i budgetforslaget for budget 2028.
Tilskud for 2026 udbetales alene for november og december, da lokalrådet først

godkendes politisk i november.
Tilskuddet i 2026 finansieres indenfor det eksisterende budget, hvis muligt og alternativt
fra budgettet til detailhandel.

Personalemæssige konsekvenser
Ingen.

Retsregler og andre forskrifter
Kommunalfuldmagten.

Kilde: Vejen Kommune, Landdistriktsudvalget, dagsorden fra mødet torsdag 5. november 2026, punkt 3. Læs den originale sag hos kommunen.