Besluttet 10. august, Klima-, Natur- og Miljøudvalget, Vejle
Orientering om status på projekt Membranen – stormflodsbeskyttelse af Vejle by og havn
Projekt Membranen, der udføres på Tirsbæk Strandvej ved Skyttehusbugten, er første etape i den samlede stormflodsbeskyttelse af Vejle By og Havn.
Kort fortalt
- Hvem
- Klima-, Natur- og Miljøudvalget, Vejle Kommune
- Hvornår
- Mandag 10. august 2026
- Status
- Besluttet. Taget til efterretning.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Sagsfremstilling
Membranen udgør den første delstrækning i det samlede projekt for stormflodsbeskyttelse af
Vejle By og Havn og er samtidigt et innovationsprojekt for udviklingen af fremtidige
klimatilpasningsløsninger, da projektet skal kombinere stormflodsbeskyttelse med natur,
rekreation og byudvikling.
Projektet organiseres med et udfordrerteam bestående af internationale og nationale eksperter
inden for klimatilpasning, byudvikling og kystbeskyttelse samt en ekspertgruppe med
kompetencer inden for arkitektur, kystteknik, biologi, naturbaserede løsninger og kunst.
Formålet er at understøtte projektets innovationsniveau gennem hele udviklingen af projektet.
Udbuddet gennemføres som en totalentreprise med udviklingsfase. Prækvalifikationen er
offentliggjort den 5. august 2026 med ansøgningsfrist den 28. august 2026. Herefter udvælges
tre teams til tilbudsfasen, og kontraktindgåelse forventes i begyndelsen af 2027.
Udviklingsfasen vil blandt andet omfatte workshops om design, rekreative elementer,
naturbaserede elementer, forlandets biologi, adaptivitet og risikohåndtering. Såkaldte gateways
sikrer, at projektet vurderes løbende vedr. innovationshøjde, risiko og økonomi, inden projektet
overgår til myndighedsprojekt og videre realisering.
Klima og resiliensvurdering
Membranen bidrager til gennemførelsen af Vejle Kommunes klimatilpasningsindsats ved at
udvikle løsninger, der både beskytter mod stormflod og skaber rekreative, naturmæssige og
byudviklingsmæssige værdier. Projektet har et særligt fokus på naturbaserede løsninger og på
at skabe samspil mellem mennesker, flora, fauna og fjordens dynamik.
Projektet planlægges som en adaptiv løsning, hvor anlægget kan tilpasses fremtidige
klimaforandringer og ændrede krav til sikringsniveau. En central del udviklingen af projektet er
derfor at sikre, at stormflodsbeskyttelsen kan videreudvikles og forhøjes over tid, hvis
klimaforudsætningerne ændrer sig.
Sagens videre forløb
Sagen skal kun behandles i Klima-, Natur- og Miljøudvalget.
Indstilling
TEKNIK- OG MILJØDIREKTØREN INDSTILLER,
at orienteringen tages til efterretning.
Beslutning
Taget til efterretning.
Kilde: Vejle Kommune, Klima-, Natur- og Miljøudvalget, referat fra mødet mandag 10. august 2026, punkt 11. Læs den originale sag hos kommunen.