Besluttet 10. august, Voksenudvalget, Vejle
Ny handicappolitik
Vejle Kommunes nuværende handicappolitik udløber ved udgangen af 2027. Under punktet får Voksenudvalget mulighed for at drøfte den fremtidige politiske retning på handicapområdet, herunder behovet for en ny handicappolitik og rammerne for et eventuelt videre arbejde.
Kort fortalt
- Hvem
- Voksenudvalget, Vejle Kommune
- Hvornår
- Mandag 10. august 2026
- Status
- Besluttet. Drøftet.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Sagsfremstilling
Vejle Kommunes handicappolitik beskriver den politiske retning for kommunens arbejde på
handicapområdet. Handicappolitikken fungerer som et fælles pejlemærke på tværs af
forvaltninger, fagområder og indsatser. Politikken angiver de værdier og prioriteringer, der skal
præge arbejdet på handicapområdet.
Den nuværende handicappolitik blev vedtaget i 2019, og den udløber ved udgangen af 2027.
Den nuværende handicappolitik har fire temaer:
1. Arbejde og uddannelse
2. Inklusion
3. Teknologi
4. Sundhed
Den nuværende handicappolitik er blevet til i et tæt samarbejde med borgere,
interesseorganisationer og personer med indsigt i området og administrativt understøttet med
bistand fra Børne- og Ungeforvaltningen og Velfærdsforvaltningen og på tværs af politiske
udvalg.
Voksenudvalget har inviteret handicaprådet med til en indledende drøftelse af processen for en
ny handicappolitik. Der er afsat 1½ time til punktet.
Program for mødet
Mødet indledes med en opsamling på erfaringer og resultater fra den eksisterende
handicappolitik fra det specialiserede voksenområde.
Derefter faciliteres en proces, hvor medlemmerne af Voksenudvalget og Handicaprådet
inddeles i mindre grupper og drøfter:
Hvilken funktion en ny handicappolitik skal have, og hvad den skal kunne bruges til?
Hvem en ny handicappolitik skal være retningsgivende for?
Hvordan et eventuelt videre arbejde kan tilrettelægges og hvordan relevante aktører
inddrages?
Undervejs på mødet vil der være en fælles opsamling.
Vejle Kommunes nuværende handicappolitik er vedlagt som bilag 1, og et overordnet udkast til
procesplan er vedlagt som bilag 2.
Deltager i sagens behandling
Punktet fremlægges af udviklingskonsulenter Natasha Meng Rasmussen og Stine Kristensen.
Handicaprådet er inviteret til at deltage under punktet.
Indstilling
VELFÆRDSDIREKTØREN INDSTILLER,
At voksenudvalget drøfter procesplanen for en ny handicappolitik
Beslutning
Drøftet
Kilde: Vejle Kommune, Voksenudvalget, referat fra mødet mandag 10. august 2026, punkt 1. Læs den originale sag hos kommunen.