Vejle
Skift kommune
KøbenhavnVejleAlle kommuner

Besluttet 10. august, Voksenudvalget, Vejle

Ansøgning om driftsmidler fra Kirkernes Sociale Arbejde i Vejle

Kirkernes Sociale Arbejde i Vejle ansøger årligt om 150.000 kr. til en koordinerende projektlederfunktion til frivilligt socialt arbejde blandt ni kirker i Vejle by. Hvis funktionen skal udbredes til hele kommunen, ansøges der om 300.000 kr. årligt. Voksenudvalget skal tage stilling til ansøgningen.

Det sociale

Kort fortalt

Hvem
Voksenudvalget, Vejle Kommune
Hvornår
Mandag 10. august 2026
Status
Besluttet. Voksenudvalget ønsker ikke at imødekomme den konkrete ansøgningen for nuværende. Voksenudvalget inviterer Kirkernes Sociale Arbejde på et kommende udvalgsmøde. Brian Mathiassen.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Sagsfremstilling

Kirkernes Sociale Arbejde i Vejle er et samarbejde mellem ni kirker i Vejle by, som sammen
ønsker at bidrage til et bedre Vejle ved at række en hånd ud til mennesker, der kæmper med
udfordringer i livet. Foreningen vil via aktiviteter gerne invitere folk ind i meningsfulde
fællesskaber.
Aktiviteterne drives af frivillige og består blandt andet af praktisk hjælp, uddeling af
overskudsmad, fællesskaber for familier, unge, voksne og seniorer.
Aktiviteterne er forankret under de enkelte kirker, men Kirkernes Sociale Arbejde og
projektleder bygger bro mellem kirker, kommune og borgere. Projektlederen fungerer som
fællesskabskoordinator på Vejle Kommunes hjemmeside, sidder i kommunens Frivilligråd,
deltager i netværk for frivillige sociale foreninger og er med i samarbejdsmøder mellem Vejle
NGO’er og kommunens Handicap og Social & Psykiatri. Projektlederen samarbejder med Den
Boligsociale Helhedsplan om blandt andet opstart af læsehjælp i Finlandsparken og omkring
borgere med anden etnisk baggrund.
Link til hjemmeside: https://ksa-vejle.dk/

Økonomi

Model 1: Ansøgning om 150.000 kr. årligt fra 2027 til projektleder i Vejle by.
Model 2: Ansøgning om 300.000 kr. årligt fra 2027, hvis projektlederfunktionen skal
udbredes til alle kirker i kommunen.

Deltager i sagens behandling
Økonomi- og stabschef Klaus Hyldborg Sørensen fremlægger punktet

Administrativ tilføjelse
Foreningens ansøgning er vedlagt som bilag til sagen.

Indstilling

VELFÆRDSDIREKTØREN INDSTILLER,
at Voksenudvalget inviterer Kirkernes Sociale Arbejde til deltagelse på et efterfølgende
udvalgsmøde for at drøfte deres ansøgning.

Beslutning

Voksenudvalget ønsker ikke at imødekomme den konkrete ansøgningen for nuværende.
Voksenudvalget inviterer Kirkernes Sociale Arbejde på et kommende udvalgsmøde.
Fraværende:
Brian Mathiassen

Kilde: Vejle Kommune, Voksenudvalget, referat fra mødet mandag 10. august 2026, punkt 5. Læs den originale sag hos kommunen.