Vejle
Skift kommune
KøbenhavnVejleAlle kommuner

Besluttet 10. august, Voksenudvalget, Vejle

Værestedet i Løget by

Voksenudvalget besluttede i 2024 at støtte Værestedet værested i Løget By med 300.000 årlig. Værestedet drives af AAB Vejle. Voksenudvalget bliver hvert år præsenteret for en evaluering af Værestedet i Løget By. Evalueringen vurderer, om værestedet lever op til sit formål.

Kort fortalt

Hvem
Voksenudvalget, Vejle Kommune
Hvornår
Mandag 10. august 2026
Status
Besluttet. Taget til efterretning Brian Mathiassen.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Sagsfremstilling

Voksenudvalget besluttede på udvalgsmødet 27. maj 2024 at støtte AAB Vejle med 300.000
kr. årligt til at drive værested i Løget By. Voksenudvalget besluttede desuden, at der skulle
udarbejdes en årlig evaluering af tilbuddet, som vurderer, om stedet lever op til formålet med
bevillingen.
AAB Vejle har drevet Værestedet i Løget By siden november 2024. Voksenudvalget fik sidste
en status den 2. juni 2025.
Formålet med værestedet er at skabe et trygt og inkluderende fællesskab for områdets
beboere og særligt dem, som oplever ensomhed, social isolation eller mangel på netværk.
Følgende blev besluttet om tilbuddet:
Målgruppen for tilbuddet er den gruppe, der benytter det tidligere værested.
Forventningen er at ca, 20-22 personer primært socialt udsatte fra lokalområdet vil
benytte tilbuddet
Værestedet skal være åbent for alle, som befinder sig i en udsat situation
Tilbuddet skal være åbent 3 dage om ugen
Åbningstider i Kaffestuen er 11.00-15.00
Der er mulighed for varm mad i Caféen i Kvartershuset tirsdag-fredag 17-18 (større
fællesskaber, spisning)
Der ansættes en person, som er til stede i både i både Kaffestuen og Kvartershuset op
derudover tilknyttes lokale frivillige
Aktiviteter er både samvær, snakke, spisning men også at man gør noget sammen
Professionelle samarbejdspartnere (boligsocial helhedsplan, gadepræst,
gadesygeplejerske og gadeplansmedarbejdere) indtænkes
På udvalgsmødet får Voksenudvalget en præsentation for evalueringen af tilbuddet for 2025.
Værestedet består af Kaffestuen, Caféen i Kvarterhuset og aktiviteter samt særlige tilbud.

Kaffestuen er et inkluderende fællesskab, hvor beboere kan mødes over kaffe, spil og samtale.
Evalueringen viser, at der i 2025 var omkring 50 faste brugere af kaffestuen, og at der i 2026 er
omkring 80 faste brugere. I 2025 var der 10 faste frivillige i kaffestuen, og i 2026 er der 13 faste
frivillige.
Caféen i Kvartershuset er et socialt mødested med mad og drikke, som samler beboere på
tværs af baggrunde.
Aktiviteter og særlige tilbud er kreative værksteder som systue, træværksted, cykelværksted,
sociale aktiviteter i form af dart, billard, skak, nørkleklub og banko.
En vigtig del af indsatsen er at skabe bro til fællesskaber uden for Værestedet i Løget By.
Dette sker i samarbejde med Center for Social Rehabilitering (CSV), Aktiv Fritid Voksen og
øvrige lokale aktører. Målet er ikke alene deltagelse i Kaffestuen, men at styrke den enkelte
borgeres muligheder for at indgå i meningsfulde fællesskaber både i og uden for
lokalsamfundet.
Borgerne i Kaffestuen giver tilbagemelding om, at stedet har bidraget til øgede relationer, mere
struktur i hverdagen og oplevelsen af at høre til.

Deltager i sagens behandling
Direktør i AAB Vejle Michael Petterson og relationsmedarbejder Jonas Kring Eriksen.

Administrativ tilføjelse
Evaluering og aktivitetsplan for kaffestuen er vedlagt som bilag til sagen.

Indstilling

VELFÆRDSDIREKTØREN INDSTILLER,
at Voksenudvalget tager evalueringen til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning
Fraværende:
Brian Mathiassen

Kilde: Vejle Kommune, Voksenudvalget, referat fra mødet mandag 10. august 2026, punkt 6. Læs den originale sag hos kommunen.