Vejle
Skift kommune
KøbenhavnVejleAlle kommuner

Besluttet 11. august, Teknisk Udvalg, Vejle

Ansøgning om opsætning af kunstværk i rundkørsel i Gauerslund

Børkop Rotary Klub ansøger Vejle Kommune om opstilling af et blivende kunstværk i rundkørsel ved Gauerslund. Teknisk Udvalg skal forholde sig til placering og overdragelse af skulptur.

Skoler og børnKultur og fritid

Kort fortalt

Hvem
Teknisk Udvalg, Vejle Kommune
Hvornår
Tirsdag 11. august 2026
Status
Besluttet. Godkendt.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Sagsfremstilling

Børkop Rotary Klub har fremsendt ansøgning om etablering af kunst i Gauerslund. Klubben har
i indeværende år 50 års jubilæum og ønsker derfor at opstille et blivende kunstværk.
Kunstværket forestiller en gåsefamilie, der udføres i cortenstål og monteres på en flad sten.
Værket udføres af kunstner Erling Mørch. Værket ønskes opstillet i rundkørsel nord for
Gauerslund skole. Rundkørslen, en græsbeklædte høj, er ejet af Vejle Kommune. Se bilag 1
for beskrivelse og skitse af kunstværk, kunstner CV og placering af værk.
Værket finansieres af foreningens midler og fondsstøtte. Ift. drift vurderer ansøger, at der alene
vil være tale om græsslåning omkring kunstværket. Ift. fremtidige ejerforhold ønsker foreningen
at overdrage kunstværket til Vejle Kommune.
Ved placering af kunst i offentlige byrum skal Teknisk Udvalg forholde sig til placering. I
forbindelse hermed indhenter forvaltningen 1) en kunstfaglig udtalelse, ligesom forvaltningen 2)
afklarer de tekniske forhold:
1) Faglig udtalelse fra Vejlemuseerne om skulpturen Gåsefamilie
Skulpturen Gåsefamilie af Erling Mørch vurderes at være egnet til opstilling i rundkørslen nord
for Gauerslund Stadion og skole.
Værket forener et naturtro og kunstnerisk formsprog med en høj håndværksmæssig kvalitet,
der udspringer af kunstnerens mangeårige erfaring med zoologisk anatomi og formgivning.
Motivet med en gåsefamilie formidler fællesskab, omsorg, bevægelse og naturtilknytning –
værdier, der harmonerer godt med områdets identitet og placeringen ved skole- og
idrætsområdet. Samtidig vil den figurative udformning gøre skulpturen let genkendelig og
skabe et markant, stedsspecifikt vartegn med appel til områdets borgere og besøgende.
Materialevalget i cortenstål er robust, langtidsholdbart og velegnet til placering i det offentlige
rum. Samlet set vurderes Gåsefamilie at være en kunstnerisk og æstetisk velfunderet
udsmykning, som vil bidrage positivt til områdets identitet og oplevelsesværdi.
2) Tekniske forhold
Vejafdelingen har ikke bemærkninger til opsætningen af kunstværket. Foreningen skal dog

søge Vejle Kommune om rådighedstilladelse i forbindelse med opsætning. I forhold til drift, så
varetager Vejle Kommune græsslåning. Såfremt Vejle Kommune skal overtage selve værket,
vil der skulle laves en særskilt overdragelsesaftale.
Til orientering har Vejle Kommune i 2024 modtaget en henvendelse fra Lokalrådet i Børkop om
en idé til fire kunstværker i rundkørsler ved Børkop og Gauerslund. Der har ikke siden været
dialog med lokalrådet om forslaget. Forvaltningen har i forbindelse med ansøgningen fra
Børkop Rotary Klub kontaktet Børkop Lokalråd for en status på idéen fra 2024. Forvaltningen
har desuden orienteret lokalrådet om ansøgningen fra Børkop Rotary Klub.
Teknisk Udvalg skal ligeledes forholde sig til Børkop Rotary Klubs ønske om overdragelse.

Klima og resiliensvurdering
Materialemæssigt udføres kunstværket som cortenstål placeret på en sten. Stål og natursten
har et klimaaftryk ved produktion og transport. Materialerne vurderes at være langtidsholdbare,
og med minimalt behov for vedligehold.

Sagens videre forløb
Sagen skal alene behandles i Teknisk Udvalg

Indstilling

TEKNIK- OG MILJØDIREKTØREN INDSTILLER,
at udvalget tager stilling til placering af kunstværket i rundkørslen nord for Gauerslund, og
at udvalget tager stilling til, om udvalget ønsker at modtage kunstværket

Beslutning

Godkendt.

Kilde: Vejle Kommune, Teknisk Udvalg, referat fra mødet tirsdag 11. august 2026, punkt 17. Læs den originale sag hos kommunen.