Besluttet 11. august, Teknisk Udvalg, Vejle
Tillæg 29 til spildevandsplanen vedrørende spildevandsledninger
Vejle Kommune vedtog i december 2020 Spildevandsplan 2020-2028, som prioriterer indsatser vedrørende reduktion af overløb til vandmiljøet af urenset spildevand. Separatkloakering (adskillelse af regnvand og spildevand) i Vonge og Nørremarken er allerede planlagt i medfør af spildevandsplanen.
Kort fortalt
- Hvem
- Teknisk Udvalg, Vejle Kommune
- Hvornår
- Tirsdag 11. august 2026
- Status
- Besluttet. Anbefalet.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Sagsfremstilling
Nye kloakledninger optages i spildevandsplanen i forbindelse med en revision eller et tillæg til
spildevandsplanen. Dette tillæg 29 til spildevandsplan 2020 - 2028 er udarbejdet for at
supplere spildevandsplanen med spildevandsledninger (spildevand og regnvand).
Separering (adskillelse af regnvand og spildevand) i Vonge og Nørremarken fremgår af
spildevandsplan. Separatkloakering i Vonge bidrager til en væsentlig reduktion af overløb til
vandløb. I Nørremarken bidrager separatkloakering til at lukke overløb af urenset spildevand
fra det fælleskloakerede system med udledning til fjorden, og dermed sikre en god
badevandskvalitet i Vejle Fjord. Separatkloakering i Vonge og Nørremarken har været i gang i
nogle år. I forbindelse med detailprojekteringen er placeringen af ledninger og tekniske anlæg
på private matrikler blevet konkretiseret. De områder i Vonge og Nørremarken, som er berørt
at dette tillæg til spildevandsplanen fremgår af vedlagte bilag, Tillæg 29 til spildevandsplanen.
Ledninger på privat grund
Det fremgår af tillæg 29 til spildevandsplanen, at der er private matrikler, som er berørt af nye
ledningsanlæg.
Spildevandsledninger anlægges som hovedregel i veje og offentlige arealer. Nogen gange er
det dog nødvendigt at anlægge ledningsanlæg på private matrikler. Ved etablering af
spildevandsledninger, som er ejet af Vejle Spildevand, på privat grund, skal der tinglyses en
deklaration blandt andet til at sikre adgangsrettigheder for kloakforsyningen (servitutpålæg). I to
projekter vil det blive nødvendigt at etablere ledninger eller andre anlæg på private matrikler.
Det betyder, at der er matrikler, som enten vil blive pålagt servitutter i tilfælde af ejers accept,
eller der vil blive eksproprieret et areal, såfremt ejer ikke accepterer. Grundejere, som enten vil
blive pålagt servitutter efter frivillig aftale, eller blive pålagt servitutter ved ekspropriation
kontaktes af Vejle Spildevand. Erstatning udbetales efter gældende takster.
Miljøvurdering
Tillæg 29 er omfattet af reglerne i miljøvurderingsloven. Kommunen har foretaget en
miljøscreening af tillægget og vurderet, at tillæg 29 ikke medfører væsentlige miljøpåvirkninger.
Tillægget omfatter en opdatering af to projekter, som er indeholdt i den eksisterende
spildevandsplan. Der er derfor truffet afgørelse om, at der ikke skal udarbejdes en egentlig
miljøvurdering. Miljøscreeningsafgørelsen med bilag sendes i offentlig høring sammen med
forslaget til tillægget til spildevandsplanen.
Økonomi
Kommunens vejafdeling kan blive berørt af forsyningens ledningsanlæg.
Klima og resiliensvurdering
Etablering af nyt regnvandssystem med rør, pumper og bassinanlæg betyder øget CO2udledning ved etablering og drift.
Sagens videre forløb
Sagen skal behandles af Økonomi- og Erhvervsudvalget og Byrådet.
Indstilling
TEKNIK- OG MILJØDIREKTØREN INDSTILLER,
at udvalget anbefaler overfor Økonomi- og Erhvervsudvalget og Byrådet, at forslag til
Tillæg 29 til spildevandsplanen 2020-2028 sendes i offentlig høring.
Beslutning
Anbefalet.
Kilde: Vejle Kommune, Teknisk Udvalg, referat fra mødet tirsdag 11. august 2026, punkt 8. Læs den originale sag hos kommunen.