Besluttet 13. august, Børne- og Familieudvalget, Vejle
Budgetbemærkninger og takster 2027
Der er udarbejdet udkast til budgetbemærkninger samt takstblad til det tekniske budgetforslag for 2027.
Kort fortalt
- Hvem
- Børne- og Familieudvalget, Vejle Kommune
- Hvornår
- Torsdag 13. august 2026
- Status
- Besluttet. Budgetbemærkninger og takster for 2027 blev godkendt, og budgetbemærkninger og takster indgår i den samlede budgetsag til Økonomi- og Erhvervsudvalg og Byråd.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Sagsfremstilling
Børne- og Familieudvalget godkendte på sit møde 4.6.2026 det tekniske budgetforslag for
2027 og overslagsår med henblik på videre politisk behandling i Økonomi- og Erhvervsudvalget
og Byrådet. I forlængelse af det tekniske budgetforslag er der nu udarbejdet udkast til
budgetbemærkninger samt takstblad for 2027. Begge dele skal indgå som del af Vejle
Kommunes samlede budgetvedtagelse for 2027. Udkast til budgetbemærkninger samt
takstblad for Børne- og Familieudvalgets område er vedlagt som bilag.
Udkast til budgetbemærkningerne følger en fælles skabelon, som skal anvendes i alle
fagudvalg. Budgetbemærkningerne indeholder beskrivelse af opgaver, politiske mål og
udfordringer for 2027.
Takstbladet indeholder de brugerfinansierede takster for 2027. Af takstbladet fremgår desuden
de nuværende gældende takster for 2026. I beregningen af taksterne for 2026 tages der
udgangspunkt i det tekniske budget 2027. Heri indgår den aktuelle pris- og lønfremskrivning og
reduktionen, som vedrører det årlige omprioriteringsbidrag. Herudover er de enkelte takster
justeret for belægnings- og dækningsgrader. Taksterne for dagtilbud er beregnet med en
forventning om senere vedtagelse af lovgivningen om minimumsnormeringer.
De mellemkommunale takster fremføres til politisk behandling i en selvstændig sag senere på
året.
Klima og resiliensvurdering
Ingen bemærkninger
Sagens videre forløb
Takster og bemærkninger indgår i det videre budgetarbejde som del af den samlede
budgetproces.
Indstilling
BØRNE- OG UNGEDIREKTØREN INDSTILLER,
at budgetbemærkninger og takster for 2027 godkendes, og
at budgetbemærkninger og takster indgår i den samlede budgetsag til Økonomi- og
Erhvervsudvalg og Byråd.
Beslutning
Budgetbemærkninger og takster for 2027 blev godkendt, og budgetbemærkninger og
takster indgår i den samlede budgetsag til Økonomi- og Erhvervsudvalg og Byråd.
Kilde: Vejle Kommune, Børne- og Familieudvalget, referat fra mødet torsdag 13. august 2026, punkt 7. Læs den originale sag hos kommunen.