Besluttet 13. august, Handicaprådet, Vejle
18.10 - 18.25: Valg af repræsentant(er) til ParaSportsudvalget
Handicaprådet skal udpege en repræsentant til Parasportsrådet for denne valgperiode. Punktets behandling har været udskudt med henblik på at afklare, hvorvidt Handicaprådet kan overtage HIVO´s plads i Parasportsvalget.
Kort fortalt
- Hvem
- Handicaprådet, Vejle Kommune
- Hvornår
- Torsdag 13. august 2026
- Status
- Besluttet. Det blev enig stemning vedtaget, at Peter Skov skulle repræsentere Handicaprådet i Parasportsudvalget. Anders Hareskov Andersen (Bodil Raun indkaldt som suppleant) Thomas Wetsche Hans Hoffensetz Daniel Dagø.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Sagsfremstilling
Da Parasportsrådets vedtægter skal fornyes og disse vedtages af byrådet, kan denne
udpegning kun ske såfremt byrådet godkender Parasportsrådets nye vedtægter som
behandles på byrådsmødet den 25. januar 2026.
Vedtages de fornyet vedtægter som de ligger, har Handicaprådet igen en plads i
Parasportsrådet, hvorfor Handicaprådet bedes udpege en repræsentant med Byrådets
godkendelse som forbehold.
Parasportsrådet forbedrer vilkårene for idræt for folk med handicap ved at skabe større fokus
på inklusion mellem almenidrætten og handicapidrætten.
Vejle som parasportens hovedstad
Parasportsrådet har en målsætning om, at Vejle Kommune skal være parasportens
hovedstad.
Idræt på lige vilkår
Parasportsrådet arbejder for at forbedre vilkårene for idræt for folk med handicap i Vejle
Kommune og for at skabe større fokus på inklusion mellem almenidrætten og
handicapidrætten.
Parasportsrådets arbejde
Parasportsrådet vil:
være en støtte for de lokale idrætsforeninger, så de kan udvikle og forbedre muligheder
for at dyrke motion for folk med handicap.
arbejde for at skabe de bedst mulige forhold for parasport.
understøtte initiativer til kompetenceudvikling af trænere og ledere med det formål at
optimere parasportens udvikling.
samle personer med interesse i og mulighed for at styrke parasporten med en
koordineret indsats, som giver parasporten i Vejle Kommune bedst mulige
vækstbetingelser.
sikre en stærk kommunikation med de lokale foreninger og samle alle stærke kræfter, så
målet nås i fællesskab.
øge synlighed lokalt og nationalt – alle skal kende til Vejles Kommunes målsætning om at
blive parasportens hovedstad.
samarbejde med andre udvalg og have fokus på såvel borgere med fysisk handicap, som
borgere med udviklingshandicap.
Formand for Parasportrådet
Tage Schmidt
Parasportsrådet har en række fastemedlemmer jf. vedtægterne:
Formand for Kultur- og Idrætsudvalget.
Formand for Voksenudvalget..
Formand for Børne- og Familieudvalget.
Formand for Sundhed- og Forebyggelsesudvalget.
En repræsentant fra Handicaprådet.
En repræsentant fra Vejle Idrætsråd.
En repræsentant fra Folkeoplysningsudvalget.
En repræsentant fra Handicappedes Idrætsforening for Vejle og Omegn (HIVO).
En repræsentant fra Idræt i Dagtimerne.
En repræsentant fra Parasport Danmark.
Derudover er det muligt udpege op til 6 personligt udpegede medlemmer, som godkendes
og udpeges direkte af Parasportsrådet. De personligt udpegede medlemmer skal ses som
en mulighed for at supplere Parasportsrådets kompetencer.
Parasportsrådet indstiller og efterfølgende godkender.
Handicaprådet har på anmodning, fået mulighed for at udpege to medlemmer til
Parasportsrådet i denne valgperiode.
Daniel Dagø og Peter Skov Jørgensen ønsker at opstille. Søren Peschardt foreslog ved
punktets første behandling den 5. februar 2026, at det undersøges, om Handicaprådet kan
stille 2 repræsentanter i rådet, således der eventuelt ikke skal udskilles nogle kandidater,
hvilket blev imødekommet af rådet
Der vil afholdes skriftligt valg, hvis der ikke er plads til begge repræsentanter.
Formanden oplyste ved punktets seneste behandling i Handicaprådet den 9. april, at
Parasportsudvalget har oplyst ham om, at Handicaprådet kan stille 2 repræsentanter, såfremt
et af medlemmerne melder sig ind i organisationen HIVO, der har ret til at stille 1repræsentant i
udvalget, og som aktuelt ikke benyttes.
Punktet behandling blev udsat den 9. april med henblik på at afklare ovenstående. Endvidere
var Daniel Dagø, der var på valg, forhindret i at møde til punktets behandling den 9.april
Administrativ tilføjelse
Formand Peter Skov oplyser, at han har været til møde i Parasportsudvalget, der har orienteret
om, at Handicaprådet mod betaling af kontingent kan overtage HIVO`s plads, hvilket
Handicaprådet ikke kan bakke om. Dels fordi pladsen henhører under en anden organisation,
og dels fordi det kræver en betaling af kontingent.
Søren Peschardt m.fl. udtrykte ærgrelse og en uforståenhed over, at Parasportsudvalget ikke
var interesseret i at have flere repræsentanter fra Kommunens Handicapråd siddende i
udvalget.
Peter Skov og Daniel Dagø var på valg. Det blev besluttet at afholde en afstemning om, hvem
der skulle repræsentere Handicaprådet i udvalget. Peter Skov forlod lokalet under
afstemningen. Daniel Dagø var udeblevet fra mødet uden afbud.
Sekretæren forestod afstemningen, der blev gennemført ved håndsoprækning. Det blev enig
stemning vedtaget, at Peter Skov skulle repræsentere Handicaprådet i Parasportsudvalget. Det
bemærkes, at de udeblevne medlemmer ikke ved deres fremmøde kunne have ført til et andet
resultat.
Indstilling
FORMANDEN INDSTILLER
Det indstilles, at der af rådets midte udpeges 1-2 rådsmedlemmer til Parasportsrådet.
Daniel Dagø og Peter Skov Jørgensen er på valg.
Beslutning
Det blev enig stemning vedtaget, at Peter Skov skulle repræsentere Handicaprådet i
Parasportsudvalget.
Fraværende:
Anders Hareskov Andersen (Bodil Raun indkaldt som suppleant)
Thomas Wetsche
Hans Hoffensetz
Daniel Dagø
Kilde: Vejle Kommune, Handicaprådet, referat fra mødet torsdag 13. august 2026, punkt 8. Læs den originale sag hos kommunen.