Besluttet 17. august, Økonomi- og Erhvervsudvalget, Vejle
Månedsrapport pr. juli 2026
Nærværende månedsrapport følger op på udgiftsudviklingen for perioden fra 1. januar 2026 til og med 31. juli 2026 og på forventningen til årets budgetoverholdelse. For kommunen som helhed forventes samlet set budgetoverholdelse.
Kort fortalt
- Hvem
- Økonomi- og Erhvervsudvalget, Vejle Kommune
- Hvornår
- Mandag 17. august 2026
- Status
- Besluttet. Taget til efterretning.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Sagsfremstilling
På baggrund af Vejle Kommunes økonomistyringsprincipper skal der foretages en månedlig
budgetopfølgning på kommunens driftsudgifter, det vil sige serviceudgifter, overførselsudgifter
samt udgifter til det brugerfinansierede område. Månedsrapporten udarbejdes umiddelbart efter
månedsskiftet og forelægges til orientering for Direktionen samt Økonomi- og Erhvervsudvalget
på det først mulige møde efter en månedsudgang.
Forvaltningernes bemærkninger
Inden månedsrapporten forelægges for Direktionen samt Økonomi- og Erhvervsudvalget, har
hver forvaltning mulighed for at knytte en kort bemærkning til deres økonomiske status samt
give en vurdering af, om budgettet forventes overholdt.
Formålet med forvaltningernes bemærkninger og vurderinger er at give et overblik over den
løbende udgiftsudvikling samt at sætte fokus på at sikre budgetoverholdelse og eventuelt
iværksætte foranstaltninger.
Det er væsentligt at forholde sig til forbrugsprocenten sammen med bemærkningerne, idet
bemærkningerne indeholder forvaltningernes forklaringer og forventninger. I bemærkningerne
skal forvaltningen tydeligt anføre, om budgettet forventes overholdt. Forvaltningernes
bemærkninger fremgår af sagens bilag.
Forventninger til budgetoverholdelse
På baggrund af udviklingen i udgifter og indtægter for perioden 1. januar til 31. juli 2026
forventes der budgetoverholdelse for kommunen som helhed. Dog forventes der isoleret et
merforbrug på 2,7 mio. kr. på Beredskabskommissionens område, som forventes overført til
2027, pga. merudgifter til forlig omkring helligdagsbetaling samt ombygning af sove- og
baderum til de nye brandfolk.
Sagens videre forløb
Sagen skal alene behandles i Økonomi- og Erhvervsudvalget.
Indstilling
KOMMUNALDIREKTØREN INDSTILLER,
at orienteringen tages til efterretning.
Beslutning
Taget til efterretning.
Kilde: Vejle Kommune, Økonomi- og Erhvervsudvalget, referat fra mødet mandag 17. august 2026, punkt 3. Læs den originale sag hos kommunen.