Vejle
Skift kommune
KøbenhavnVejleAlle kommuner

Besluttet 27. august, Parasportrådet, Vejle

Hvilken retning ønsker vi for Parasportsrådet 2026-2029?

Parasportsrådet drøftede ønsker og ambitioner for den kommende valgperiode.

Kort fortalt

Hvem
Parasportrådet, Vejle Kommune
Hvornår
Torsdag 27. august 2026
Status
Besluttet. Parasportsrådet drøftede ønsker og ambitioner for den kommende valgperiode.Beslutningen er forkortet her. Læs hele beslutningen
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Beslutning

Parasportsrådet drøftede ønsker og ambitioner for den kommende valgperiode. Drøftelsen pegede blandt
andet på følgende temaer:
• Et ønske om større synlighed af Vejle som Parasportens Hovedstad, herunder et event med mulighed
for at afprøve forskellige aktiviteter inspireret af internationale forbilleder.
• Fokus på målgrupper, som i dag ikke har relevante tilbud eller fællesskaber.
• Styrket samarbejde med skoler, bosteder og andre aktører for at skabe flere indgange til fællesskaber.
• Opmærksomhed på balancen mellem eventaktiviteter og langsigtet udvikling af tilbud.
• Fokus på den bedste brobygningsmodel for børn og unge med videre overgang til voksenlivet.
• Ambitioner om at tiltrække større nationale arrangementer til Vejle.
• Fokus på tilbud og aktiviteter for de yngste børn.
Drøftelsen indgår i det videre arbejde med rådets strategi og prioriteringer for valgperioden.

Kort resumé:
Parasportsrådet skal indledningsvist drøfte ønsker, nysgerrighed og ambitioner for den
kommende valgperiode. Formålet er at skabe et fælles afsæt for rådets arbejde og
identificere temaer, som rådet ønsker at arbejde videre med eller blive klogere på i de
kommende år.
Sagsfremstilling:
Ved begyndelsen af en ny valgperiode er der mulighed for at sætte retning for
Parasportsrådets arbejde. Der lægges op til en kort fælles drøftelse, hvor rådet får mulighed
for at dele ønsker, idéer og perspektiver på den kommende periode.
Drøftelsen tager afsæt i tre spørgsmål:
1. Hvad drømmer vi om at skabe i denne valgperiode?
2. Hvad vil vi gerne vide mere om eller blive klogere på?
3. Hvilket aftryk ønsker vi, at Parasportsrådet sætter i Vejle Kommune?
Opsamlingen anvendes som inspiration til den videre planlægning af rådets arbejde og
kommende temadrøftelser.
Indstilling:
At Parasportsrådet drøfter de tre spørgsmål og giver input til den videre planlægning af
rådets arbejde i valgperioden.

Kilde: Vejle Kommune, Parasportrådet, referat fra mødet torsdag 27. august 2026, punkt 13. Læs den originale sag hos kommunen.